You are here

Byggeri

Søg byggetilladelse eller færdigmeld dit byggeri digitalt - og få gode råd og relevante informationer om byggeri.

Når du skal ansøge om en byggetilladelse, giver portalen "Byg og Miljø" dig et overblik over, hvilken information og dokumentation kommunen skal bruge for at behandle din sag.

Undervejs, vil du på "Byg og Miljø" portalen, få et overblik over de mest almindelige aktiviteter inden for byggeri, du som borger vil have brug for at søge tilladelse til.

Du bliver trin for trin guidet igennem den digitale ansøgning, og kan med et enkelt klik sende din ansøgning, som automatisk går til den rette myndighed.

Herefter kan du løbende følge med i, hvor vi er kommet med at behandle din sag.

Hvis du skal bygge nyt, er der i øvrigt gode råd at hente på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerportal. De hjælper blandt andet med, hvordan du bedst sikrer dine rettigheder gennem et byggeforløb, og hvordan du bliver mere sikker i, om du skal vælge tilbud, overslag, maksimum eller timepris.

Yderligere information om byggeri

  • Antenner og master

    Favrskov Kommune har retningslinjer for opstilling af antenner og master. Du kan se alle retningslinjer her.

  • Enfamiliehuse, tilbygninger og udhuse

    Du skal ansøge om byggetilladelse i god tid, inden byggeriet af enfamiliehuse, tilbygninger og udhuse går i gang.

    Sagsbehandlingen kan tage nogen tid, og du må først gå i gang, når du har fået byggetilladelse. Det gælder også for garager og udhuse over 50 m² og for til- og ombygninger, der udvider boligarealet. For eksempel en udestue eller en tagetage.

    Det kræver ikke ansøgning om byggetilladelse at opføre sekundær bebyggelse, så som carport, garage og udhus, når småbygningerne på grunden, har et samlet areal på højest 50 m², og disse samtidigt overholder byggeretten og anden lovgivning.

    Brug løsningen "Byg og Miljø" til, at indsende og følge ansøgningen.

  • Ombygning af enfamiliehus

    Du skal have byggetilladelse til at udvide og ombygge dit enfamiliehus, hvis det samlede areal bliver større, eller hvis du vil anvende rummene til noget helt andet.

    En lokalplan, deklaration eller retningslinjer for samlede bebyggelser kan begrænse dine valgmuligheder for tagmaterialer og udvendige farver.

    Vær opmærksom på, at nogle ændringer ved tag og vægge kan betyde krav om ekstra isolering. Se bygningsreglementet eller spørg kommunen, inden du går i gang.

    Husk at give besked til BBR-registret, når du er færdig. Du kan indberette ændringer til BBR på OIS.dk.

  • Regler for carporte, udhuse med videre

    Reglerne for sekundær bebyggelse omfatter som udgangspunkt garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger.
     

    Hvor meget må jeg bygge – og hvornår skal jeg søge om byggetilladelse?


    Du må have et samlet areal af sekundær bebyggelse på din ejendom på højst 50 m2 uden at søge om byggetilladelse, hvis bygningsreglementet, herunder byggeretten, og anden lovgivning er overholdt.

    Det er altså ikke størrelsen på den enkelte bygning, der bestemmer, om du skal have en byggetilladelse, men derimod det samlede areal af den sekundære bebyggelse du har på grunden.

    Du skal altså være opmærksom på, at bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser om bl.a. bebyggelsens afstand til skel, højde, bebyggelsesprocent mv. skal overholdes.

    Du skal undersøge, hvad der gælder for din ejendom, så bygningsreglementet, eventuelle deklarationer og anden lovgivning overholdes, og at den sekundære bebyggelse lever op til de regler, der er gældende på tidspunktet for opførelsen.

    Er det samlede areal for sekundær bebyggelse på grunden over 50 m2, skal du altså søge om byggetilladelse. Husk at overdækninger også tæller med i arealet. Kan bygningerne ikke overholde bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser, skal du ligeledes søge om byggetilladelse.

    Begrænsningen på de samlede 50 m2 for sekundære bygninger gælder alle fritstående ”småbygninger” på grunden. Hvor der tidligere i visse tilfælde var mulighed for at opføre op til 2 småbygninger på op til 10 m2 uden byggetilladelse, indgår de nu i det samlede areal.

    Forhold, der kan have indflydelse på dine muligheder for at bygge
     

    Undersøg dit plangrundlag
     

    Du skal huske at orientere dig i dit plangrundlag (kommuneplan, lokalplan, byplanvedtægt), da arbejdet kan kræve en planmæssig godkendelse, hvis du ikke fuldt ud har mulighed for at overholde bestemmelserne i din lokalplan.
     

    Vær opmærksom på din bebyggelsesprocent
     

    Ved opførelse af sekundær bebyggelse er det endvidere vigtigt at være opmærksom på hvordan bebyggelsesprocenten skal beregnes. Bebyggelsesprocenten angiver etagearealets procentvise andel af grundens areal.

    Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at bebyggelsesprocenten skal overholdes ved opførelse af sekundær bebyggelse. Når du skal beregne din bebyggelsesprocent, skal du orientere dig i den gældende lokalplan/byplanvedtægt, og du skal anvende de beregningsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor lokalplanen blev vedtaget. Du kan finde bygningsreglementet, herunder tidligere bygningsreglementer, via linket nederst på siden.

    Bor du i fritliggende enfamiliehus, dobbelthus med lodret lejlighedsskel skal du ikke regne de første 50 m2 af den sekundære bebyggelse med i din bebyggelsesprocent.

    For etageboligbebyggelser og ved samlede boligbeboelser med både lodret og vandret lejlighedsskel, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse eller lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, er det de første 20 m2 af den sekundære bebyggelse der ikke medregnes til bebyggelsesprocenten.

    Ovenstående kaldes ”fradragsreglen", da den medfører et fradrag i beregningen af den samlede bebyggelsesprocent.
     

    Vejledninger
     

    I vejledningerne herunder kan du læse om de forhold, man skal være opmærksom på ved opførelse af en sekundær bebyggelse.
     

    Bygningsreglementet - http://bygningsreglementet.dk/
     

    Vejledning ved opførelse af sekundær bebyggelse - http://bygningsreglementet.dk/Administrative-bestemmelser/BRV/Sekundaer-bebyggelse

  • Små bygninger højest 50 m²

    Efter bygningsreglementet blev ændret den 1. juli 2017, er det blevet muligt at bygge småbyggeri på egen grund, uden først at søge tilladelse hos kommunen.

    Det betyder, at det som udgangspunkt ikke længere kræver ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen at opføre garager, carporte, udhuse og lignende bygninger, når bygningerne tilsammen har et areal på højst 50 m².

    Din bygning skal dog stadig leve op til de samme regler som tidligere, og derfor har vi lavet denne lille guide til, hvordan du kommer godt fra start:

    • Gennemgå regler om bygning op imod skel, højde, længde, spildevand, materialer, hvor stor en andel af din grund, der må være bebygget mm.
    • Snak med dine naboer om dine byggeplaner; hvad du vil bygge og hvor
    • Kontakt din kommunale afdeling for teknik og miljø, og fortæl dem om dine byggeplaner
    • Gå i gang med at bygge
    • Sørg for, at dit nye småbyggeri registreres i Bygnings- og Boligregisteret (BBR).
       

    Endvidere skal du være opmærksom på, at:

    • Lokalplan
    • Byplanvedtægt
    • Deklaration
    • Retningslinjer for samlede bebyggelser

    kan fastsætte andre regler for småbygninger end bygningsreglementet. Er dette tilfældet, er det disse regler, du skal rette dig efter.

     

  • Søg om dispensation til dit byggeri

    Hvis dit planlagte byggeri ikke kan overholde en eller flere af de bestemmelser, der gælder for dit hus eller grund, kan du søge om dispensation.

    Vi vurderer fra sag til sag, om du kan få en dispensation.

    I sagsbehandlingen vurderer vi konsekvenserne i forhold til hensyn til naboer, overordnede hensyn, en helhedsvurdering eller byggetekniske konsekvenser.

    Du skal være opmærksom på, at byggesager, der kræver dispensation, har en længere sagsbehandlingstid end øvrige byggesager.

     

    Orientering af naboer

    Der et lovkrav om, at naboerne skal orienteres, inden en ansøgning om dispensation kan behandles. Naboorienteringen udføres af Byggesagsafdelingen.

    Eventuelle reaktioner fra naboer eller grundejerforening vil indgå i vurderingen af, om du kan få en dispensation. Naboorientering kan udelades hvis kommunen skønner, at dispensationen er uden betydning for de pågældende naboer.

     

    Sådan sender du en ansøgning om dispensation

    Du skal sende en ansøgning, hvor du nøje begrunder, hvorfor det teknisk ikke er muligt at overholde de gældende regler og bestemmelser.

  • Ændring i anvendelse af bebyggelse

    Du skal have en byggetilladelse for at ændre anvendelsen af en bebyggelse.

    En ændret anvendelse kan f.eks. være:

    • Ændring af bolig til erhverv
    • Ændring af erhverv til bolig
    • Ændring af lagerbygning til kontor
  • Hvad skal ansøgningen indeholde?

    Når du søger via Byg og Miljø, skal du have tegningsmateriale klar i pdf-format. Materialet skal som minimum indeholde:

    • Situationsplan, med målsat placering af byggeriet på grunden

    • Plantegninger med mål og oplysninger om anvendelse af rum

    • Facade- og snittegninger med højder

    • Afløbsplaner, der viser bortledning af tagvand og spildevand

    • Udførlig materiale beskrivelse og oplysning af opvarmningsform

    • Statiske beregninger på bærende bygningsdele

    • Energiberegning eller varmetabsberegning ved ombygninger

    For mere info henvises til "Byg og miljø portalen" https://ny.bygogmiljoe.dk/

    En ansøgning om byggetilladelse skal jf. Bygningsreglementet BR18 §10 indeholde:

    1) Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse.

    2) Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår.

    3) Oplysning om forhold vedrørende kapitel 8 og kapitel 20.

    4) Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse.

    5) Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 26 om konstruktionsklasser og kapitel 28 om dokumentation af bærende konstruktioner.

    6) Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 27 om brandklasser og kapitel 29 om dokumentation af brandforhold.

    7) Oplysninger om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.

    8) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

    9) Erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af.

    Stk. 2. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen forlange supplerende dokumentation til belysning af byggearbejdets karakter og omfang, jf. stk. 1, nr. 1-8.

    Stk. 3. For byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal der indsendes supplerende oplysninger og dokumentation, jf. §§ 16, 18 og 19.

    Stk. 4. For byggeri i brandklasse 2-4 skal der indsendes supplerende oplysninger og dokumentation, jf. §§ 22 og 23.

    Stk. 5. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange attestering af en landinspektør af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet.

  • Parkeringsfondens vedtægter

Byggeloven og bygningsreglementet

Byggeloven er en såkaldt rammelov, hvilket vil sige, at den ikke indeholder specifikke krav og anvisninger. Derimod opstiller bygningsreglementet, med udgangspunkt i byggeloven, de konkrete krav til byggerier. Bygningsreglementet er ikke en lov i sig selv, men den har samme gyldighed, og det er derfor lovpligtigt at overholde de minimumskrav, reglementet udstikker.

Bygningsreglementet angiver såkaldte funktionskrav, men er ikke en arbejdsanvisning på, hvordan byggerier i praksis skal udformes. Her kan man derimod hente hjælp i Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)

Andre love og regler

Byggeloven, bygningsreglementet og SBI-anvisningerne er grundlaget for alt byggeri, men også andre love og regler kan have konkret betydning for et byggeri. Det gælder fx visse Danske Standarder og Dansk Ingeniørforenings normer, der har samme gyldighed som SBI’s anvisninger, Stærkstrøms-reglementet, der er grundlag for el-arbejde, og Planloven, efter hvilken landet er opdelt i forskellige zoner.

Alt efter om din bolig ligger i en byzone, landzone eller sommerhusområde kan der være forskellige krav, der skal overholdes med hensyn til afstande og beboelse.

Byggemyndigheder og -tilladelser

I praksis er det den enkelte kommune, der behandler byggesager i kommunen og kommunalbestyrelsen, der udsteder byggetilladelser og eventuelle dispensationer.

Kommunen behandler byggesager i henhold til bygningsreglementet, men på visse områder kan kommunen fastsætte strammere eller anderledes regler end bygningsreglementet foreskriver, og det sker ved, at kommunen vedtager en lokalplan.

Der kan også være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit hus eller grund. Den slags begrænsninger fremgår af tinglyste servitutter, også kaldet deklarationer, som fremgår af en udskrift fra tingbogen.

Ansøgning om byggetilladelse og indsendelse af anmeldelser skal derfor altid ske til din hjemkommune. Har du spørgsmål til din byggesag, er det de relevante medarbejdere i kommunen, du skal henvende dig til.

Du skal indsende din ansøgning om byggetilladelse digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket

Obligatorisk byggeskadeforsikring

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, skal der foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring. En byggeskadeforsikring løber i 10 år, er uopsigelig i denne periode og træder i kraft, når byggeriet afleveres til dig som forbruger.

Byggeskadeforsikringen gælder for nybyggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse, og forsikringen skal tegnes af den professionelle bygherre, der opfører nybyggeri med henblik på salg, udlejning m.v.

Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidig og i de tilfælde, hvor du som forbruger har grunden i forvejen.

Det er den professionelle bygherre, som du har indgået aftale med, der skal tegne en byggeskadeforsikring, selvom han betinger sig, at du selv skal indgå aftaler med en eller flere nærmere angivne entreprenører om opførelsen af en del af din bolig.

Bopælspligt

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.

Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skatteministeriets regler om skattepligt.

Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

Undtagelser

Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

  • Nybyggede boliger bliver ofte først omfattede af bopælspligt, når de er blevet benyttede til helårsbolig – dvs med tilmelding til folkeregistret
  • Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
  • Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
  • Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.

Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.

Vores servicemål

Favrskov Byråd har besluttet, hvor lang tid sagsbehandlingen må vare.

Favrskov Kommune modtager mange byggeansøgninger. Sagsbehandlingstiden fra modtagelse af et fyldestgørende ansøgningsmateriale er for tiden gennemsnitlig 8 uger ved almindelige byggeansøgninger. Den forlængede sagsbehandlingstid gælder ikke erhvervssager. Disse behandles efter særskilt tidsplan.

Kontakt

Plan og Byg
Teknik og Miljø
Torvegade 7
8450 Hammel
Tlf. 89 64 10 10

 

 


 

Senest opdateret

10.06.2020
anoh