Byggeri

Her kan du læse Favrskov Kommunes retningslinjer for opstilling af antenner og master.

Er dokumenterne ikke tilgængelige for dig, er du velkommen til at kontakte os på tilgaengelig@favrskov.dk. Så præsenterer vi dokumenterne for dig på anden vis inden for 48 timer.

Du skal ansøge om byggetilladelse i god tid, inden byggeriet af enfamiliehuse, tilbygninger og udhuse går i gang.

Sagsbehandlingen kan tage nogen tid, og du må først gå i gang, når du har fået byggetilladelse. Det gælder også for garager og udhuse over 50 m² og for til- og ombygninger, der udvider boligarealet. For eksempel en udestue eller en tagetage.

Det kræver ikke ansøgning om byggetilladelse at opføre sekundær bebyggelse, så som carport, garage og udhus, når småbygningerne på grunden, har et samlet areal på højest 50 m², og disse samtidigt overholder byggeretten og anden lovgivning.

Brug løsningen Byg og Miljø til at indsende og følge ansøgningen. Gå til Byg og Miljø

Du skal have byggetilladelse til at udvide og ombygge dit enfamiliehus, hvis det samlede areal bliver større, eller hvis du vil anvende rummene til noget helt andet.

En lokalplan, deklaration eller retningslinjer for samlede bebyggelser kan begrænse dine valgmuligheder for tagmaterialer og udvendige farver.

Vær opmærksom på, at nogle ændringer ved tag og vægge kan betyde krav om ekstra isolering. Se bygningsreglementet eller spørg kommunen, inden du går i gang.

Husk at give besked til BBR-registret, når du er færdig. Du kan indbrette ændringer til BBR her på ois.dk.

Reglerne for sekundær bebyggelse omfatter som udgangspunkt garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger.
 

Hvor meget må jeg bygge – og hvornår skal jeg søge om byggetilladelse?

Du må have et samlet areal af sekundær bebyggelse på din ejendom på højst 50 m2 uden at søge om byggetilladelse, hvis bygningsreglementet, herunder byggeretten, og anden lovgivning er overholdt.

Det er altså ikke størrelsen på den enkelte bygning, der bestemmer, om du skal have en byggetilladelse, men derimod det samlede areal af den sekundære bebyggelse du har på grunden.

Du skal altså være opmærksom på, at bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser om bl.a. bebyggelsens afstand til skel, højde, bebyggelsesprocent mv. skal overholdes.

Du skal undersøge, hvad der gælder for din ejendom, så bygningsreglementet, eventuelle deklarationer og anden lovgivning overholdes, og at den sekundære bebyggelse lever op til de regler, der er gældende på tidspunktet for opførelsen.

Er det samlede areal for sekundær bebyggelse på grunden over 50 m2, skal du altså søge om byggetilladelse. Husk at overdækninger også tæller med i arealet. Kan bygningerne ikke overholde bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser, skal du ligeledes søge om byggetilladelse.

Begrænsningen på de samlede 50 m2 for sekundære bygninger gælder alle fritstående ”småbygninger” på grunden. Hvor der tidligere i visse tilfælde var mulighed for at opføre op til 2 småbygninger på op til 10 m2 uden byggetilladelse, indgår de nu i det samlede areal.
 

Undersøg dit plangrundlag
 

Du skal huske at orientere dig i dit plangrundlag (kommuneplan, lokalplan, byplanvedtægt), da arbejdet kan kræve en planmæssig godkendelse, hvis du ikke fuldt ud har mulighed for at overholde bestemmelserne i din lokalplan.
 

Vær opmærksom på din bebyggelsesprocent
 

Ved opførelse af sekundær bebyggelse er det endvidere vigtigt at være opmærksom på hvordan bebyggelsesprocenten skal beregnes. Bebyggelsesprocenten angiver etagearealets procentvise andel af grundens areal.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at bebyggelsesprocenten skal overholdes ved opførelse af sekundær bebyggelse. Når du skal beregne din bebyggelsesprocent, skal du orientere dig i den gældende lokalplan/byplanvedtægt, og du skal anvende de beregningsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor lokalplanen blev vedtaget. Du kan finde bygningsreglementet, herunder tidligere bygningsreglementer, via linket nederst på siden.

Bor du i fritliggende enfamiliehus, dobbelthus med lodret lejlighedsskel skal du ikke regne de første 50 m2 af den sekundære bebyggelse med i din bebyggelsesprocent.

For etageboligbebyggelser og ved samlede boligbeboelser med både lodret og vandret lejlighedsskel, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse eller lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, er det de første 20 m2 af den sekundære bebyggelse der ikke medregnes til bebyggelsesprocenten.

Ovenstående kaldes ”fradragsreglen", da den medfører et fradrag i beregningen af den samlede bebyggelsesprocent.
 

Vejledninger
 

I vejledningerne herunder kan du læse om de forhold, man skal være opmærksom på ved opførelse af en sekundær bebyggelse.
 

Læs bygningsreglementet
 

Læs vejledning ved opførelse af sekundær bebyggelse

Efter bygningsreglementet blev ændret den 1. juli 2017, er det blevet muligt at bygge småbyggeri på egen grund, uden først at søge tilladelse hos kommunen.

Det betyder, at det som udgangspunkt ikke længere kræver ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen at opføre garager, carporte, udhuse og lignende bygninger, når bygningerne tilsammen har et areal på højst 50 m².

Din bygning skal dog stadig leve op til de samme regler som tidligere, og derfor har vi lavet denne lille guide til, hvordan du kommer godt fra start:

• Gennemgå regler om bygning op imod skel, højde, længde, spildevand, materialer, hvor stor en andel af din grund, der må være bebygget mm.
• Snak med dine naboer om dine byggeplaner; hvad du vil bygge og hvor
• Kontakt din kommunale afdeling for teknik og miljø, og fortæl dem om dine byggeplaner
• Gå i gang med at bygge
• Sørg for, at dit nye småbyggeri registreres i Bygnings- og Boligregisteret (BBR).
   

Hvis dit planlagte byggeri ikke kan overholde en eller flere af de bestemmelser, der gælder for dit hus eller grund, kan du søge om dispensation.

Vi vurderer fra sag til sag, om du kan få en dispensation.

I sagsbehandlingen vurderer vi konsekvenserne i forhold til hensyn til naboer, overordnede hensyn, en helhedsvurdering eller byggetekniske konsekvenser.

Du skal være opmærksom på, at byggesager, der kræver dispensation, har en længere sagsbehandlingstid end øvrige byggesager.
 

Orientering af naboer

Der et lovkrav om, at naboerne skal orienteres, inden en ansøgning om dispensation kan behandles. Naboorienteringen udføres af Byggesagsafdelingen.

Eventuelle reaktioner fra naboer eller grundejerforening vil indgå i vurderingen af, om du kan få en dispensation. Naboorientering kan udelades hvis kommunen skønner, at dispensationen er uden betydning for de pågældende naboer.
 

Sådan sender du en ansøgning om dispensation

Du skal sende en ansøgning, hvor du nøje begrunder, hvorfor det teknisk ikke er muligt at overholde de gældende regler og bestemmelser.

Du skal have en byggetilladelse for at ændre anvendelsen af en bebyggelse.

En ændret anvendelse kan f.eks. være:

• Ændring af bolig til erhverv
• Ændring af erhverv til bolig
• Ændring af lagerbygning til kontor

Når du søger via Byg og Miljø, skal du have tegningsmateriale klar i pdf-format. Materialet skal som minimum indeholde:

• Situationsplan, med målsat placering af byggeriet på grunden

• Plantegninger med mål og oplysninger om anvendelse af rum

• Facade- og snittegninger med højder

• Afløbsplaner, der viser bortledning af tagvand og spildevand

• Udførlig materiale beskrivelse og oplysning af opvarmningsform

• Statiske beregninger på bærende bygningsdele

• Energiberegning eller varmetabsberegning ved ombygninger

For mere info henvises til Byg og Miljø. Gå til Byg og Miljø

En ansøgning om byggetilladelse skal jf. Bygningsreglementet BR18 §10 indeholde:

1) Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse.

2) Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår.

3) Oplysning om forhold vedrørende kapitel 8 og kapitel 20.

4) Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse.

5) Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 26 om konstruktionsklasser og kapitel 28 om dokumentation af bærende konstruktioner.

6) Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 27 om brandklasser og kapitel 29 om dokumentation af brandforhold.

7) Oplysninger om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.

8) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

9) Erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af.

Stk. 2. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen forlange supplerende dokumentation til belysning af byggearbejdets karakter og omfang, jf. stk. 1, nr. 1-8.

Stk. 3. For byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal der indsendes supplerende oplysninger og dokumentation, jf. §§ 16, 18 og 19.

Stk. 4. For byggeri i brandklasse 2-4 skal der indsendes supplerende oplysninger og dokumentation, jf. §§ 22 og 23.

Stk. 5. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange attestering af en landinspektør af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet.

Her kan du se vedtægterne for Favrskov Kommunes parkeringsfond.

Er dokumenterne ikke tilgængelige for dig, er du velkommen til at kontakte os på tilgaengelig@favrskov.dk. Så præsenterer vi dokumenterne for dig på anden vis inden for 48 timer.