Hvad er NExTWORK?

NExTWORK er en forskningsbaseret indsats for unge ledige i alderen 15-29 år. 

Unge, der har gavn af fællesskaber med andre unge og har brug for prøve sig selv af i forskellige virksomhedspraktikker, for derigennem at finde retning mod job eller uddannelse.

NExTWORK er også for virksomheder, der gerne vil gøre en forskel i de unges vej mod at lære sig selv bedre at kende. Virksomheder, der gerne vil møde de unge på de unges banehalvdel og tilbyde dem en praktikplads eller arbejde.

Ungenetværk

De unge mødes ugentligt i et netværk med andre unge, hvor de støtter hinanden og deler erfaringer fra deres praktikforløb. Vores ungenetværk faciliteres af NExTWORK’s tre ungekonsulenter, der ud fra et helhedsorienteret perspektiv, støtter de unge i deres individuelle mål mod uddannelse og job.

Match-event

I NExTWORK afholder vi jævnligt match-event, hvor de unge og virksomheder mødes i grupper. Herigennem vælger de unge, hvor de gerne vil i praktik. NExTWORK-virksomhederne får på match -event mulighed for at sparre med hinanden og dele deres erfaringer med at støtte de unge.

NExTWORK er udviklet af ROCKWOOL Fonden, og effekten af indsatsen undersøges på tværs af flere kommuner.

Aktiviteterne i NExTWORK

Aktiviteterne i Nextwork: Matchevent, ungenetværk, praktik eller job, virksomhedsnetværk
Ung person der stiller varer på plads i en butik

Vil du og din virksomhed gerne være en del af NExTWORK?

Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder (både i og udenfor kommunen), som alle brænder for at gøre en forskel for de unge mennesker.

Der er altid plads i virksomhedsnetværket til dig, der er nysgerrig og gerne vil være med til at tage et socialt ansvar. Måske mangler du den næste medarbejder? Måske er du og din virksomhed særligt god til at støtte en ung praktikant? Måske vil du bare gøre en forskel for dem der griber muligheden?

Kontakt Sofie Petri på tlf. 24253358 eller [email protected] for at høre mere.