You are here

Grundejerforeninger

Nogle steder er det nødvendigt, at der skal oprettes en grundejerforening. Kommunen skal godkende vedtægterne for grundejerforeningen.

I byplanvedtægter og lokalplaner indgår der ofte bestemmelse om, at der skal oprettes en grundejerforening. Grundejerforeningen skal typisk sørge for at vedligeholde områdets grønne områder og veje.
Grundejerforeninger, der er oprettet efter krav fra kommunen, skal have deres vedtægter og vedtægtsændringer godkendt af Favrskov Kommune. Der er udarbejdet en standardskabelon, som frit kan benyttes af alle kommunens grundejerforeninger.

Kort 


På kortet ses afgrænsning og kontaktinformation på de grundejerforeninger, vi har kendskab til i Favrskov Kommune. Søg på en adresse eller zoom ind med - og +. Klik på din grundejerforening med infoknappen og tjek, om alle oplysninger er korrekte.


 

Vejlaug


Nogle private fællesveje ligger i et område, hvor der ikke er en grundejerforening som varetager vedligeholdelsen. Her kan det være en god ide at oprette et vejlaug. Læs mere om oprettelse af et vejlaug under "vil du vide mere".

Hold os opdateret


For at det altid er muligt at komme i kontakt med grundejerforeningerne, vil vi meget gerne holdes opdateret. Tryk på nedenstående knap og udfylde skemaet med alle de korrekte oplysninger.

Vil du vide mere?

  • Processen for nedklassificering

    En lovændring vedrørende nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje betyder, at der indføres nye procedurer for, hvornår og hvordan kommunerne kan overdrage offentlige veje.

    Det betyder i hovedtræk, at: 
    • Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje først kan ske fire år efter offentliggørelsen af byrådsbeslutningen og senest seks år derefter.
       
    • En tilstandsrapport skal dokumentere, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til fremtidig trafik på vejen.
       
    • Den foreløbige udgave af tilstandsrapporten skal offentliggøres og sendes i høring hos de ejere og brugere af ejendomme, der skønnes at blive berørt af beslutningen, med en frist på mindst 12 uger til at komme med indsigelse m.v. mod rapporten.
    Indsigelserne behandles efter høringsperioden, og der skal laves en endelig tilstandsrapport, som offentliggøres og sendes til de berørte ejere og brugere. De kan klage over den endelige tilstandsrapport til transportministeren (Vejdirektoratet).
     
    Den endelige beslutning om nedklassificering kan først blive foretaget, når klagefristen er udløbet. Hvis der er klaget over tilstandsrapporten, kan det tidligst ske, når der er truffet en afgørelse i klagesagen. 
     
    Processen skal sikre, at vejene bliver overdraget i en acceptabel stand, og at borgerne får lov at komme med indsigelser til tilstandsrapporten. Derudover sikrer proceduren, at borgerne får tid til at indstille sig på og indrette sig efter, at de fremadrettet skal stå for vedligeholdelsen af vejen.
     
  • Hvad indebærer det at få overdraget en vej?

    Når man får overdraget en vej, skal man som grundejer være opmærksom på, at man får ansvaret for en række områder.

    Til vejen hører både kørebanen, kantsten, fortove, rendestensriste (afvanding), grøfter osv.
     
    Fremadrettet skal grundejerne stå for at:
    • Vedligeholde kørebanen, lappe huller, ny asfaltering osv.
    • Vedligeholde fortove, skifte knækkede fliser, omlægge fortove osv.
    • Tømme rendestensbrøndene
    • Feje kantsten
    • Feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer
    • Fjerne affald og andet, der er særligt forurenede eller til ulempe for færdslen
    • Renholde grøfter, rendesten, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, som kan hindre vandets frie løb
    • Rydde for sne og glatførebekæmpe færdselsarealer, herunder også fortove, ved at gruse og salte. Som grundejer skal du også sørge for at rydde sne omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe samt installationer til trafikregulering
    • Beskære træer og hække, så det ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje. 
    Ovenstående liste er ikke udtømmende, men giver et godt overblik over de opgaver, grundejeren har ansvaret for på en privat fællesvej.
     
    Der er ingen tvivl om, at den dyreste post er vedligehold af kørebanen. Der vil dog den første årrække ikke være nogen udgifter til det, da vejene skal overdrages i en stand, der sikrer, at der er en restlevetid på mindst 30 procent på vejene.

    Det vil dog være en god ide at oprette et vejlaug eller lignende, som de vejberettigede kan indbetale til, så borgerne er på forkant med udgifterne til vedligeholdelsen af vejen.
  • Hvordan opretter vi et vejlaug?

    Det kan være en stor omvæltning pludselig at stå med en vej, som man fremadrettet selv skal stå for at vedligeholde. Favrskov Kommune opfordrer grundejerne på private fællesveje til at etablere vejlaug som en effektiv organisationsform til at varetage grundejernes pligt til, at vejen er i god og forsvarlig stand.

    Et vejlaug er en sammenslutning af grundejere, der frivilligt kan gå sammen om eksempelvis at vedligeholde en privat fællesvej. Et vejlaug kan godt bestå af grundejere fra flere forskellige veje.
     
    Der findes ikke generelle retningslinjer for vejlaug, men de skal overholde den almindelige foreningsret. Det betyder blandt andet, at der skal være et sæt vedtægter, og at der holdes årlige generalforsamlinger. Vedtægterne fastsætter, hvad der gælder i vejlauget. 

    Et vejlaug er en forening. En forening oprettes ved en stiftende generalforsamling, hvor der besluttes, hvad der skal gælde for foreningen. Et stemmeflertal blandt de fremmødte bestemmer, hvordan vedtægterne skal være. Personer, der melder sig ind efter den stiftende generalforsamling, skal acceptere de gældende vedtægter.

    Et medlemskab i et vejlaug er frivilligt, medmindre andet er fastsat i et skøde eller i en lokalplan. Et vejlaug har ikke nogen kompetencer overfor grundejere, som ikke er medlem af vejlauget.
     
    Vejlaugets bestyrelse bestemmer, hvad kontingentet til vejlauget skal koste. Det kan variere, afhængigt af størrelse og aktiviteter som vejlauget skal stå for. Hvis indtægterne til vejlauget ikke kan dække de udgifter, der er forbundet med vedligeholdelsen af veje, hæfter hver enkelt grundejer for det manglende beløb.

    Vejlauget bestemmer, hvordan fordelingen af udgifter skal ske. Laet skal dog forholde sig til den gældende lovgivning, som du kan se her: Lov om private fællesveje. Hvis man ikke kan nå til enighed, går vejmyndigheden ind og bestemmer fordelingen af udgifterne. Vejmyndigheden er formelt set Favrskov Byråd, men i praksis er opgaven placeret i Trafik og Veje i Favrskov Kommune.

     

Dokumenter

Kontakt

Plan og Byg
Teknisk Forvaltning
Torvegade 7
8450 Hammel
Tlf. 89 64 10 10

Senest opdateret

07.11.2018
mthi