Favrskov Kommune har en række tilbud til dig, som er eller har været i et kræftforløb

I et rehabiliteringsforløb oplever mange borgere, at det giver tryghed og bedre mulighed for at klare hverdagen med kræft, når man får hjælp til at få talt sin situation igennem, samlet trådene og skabt et overblik.

Vi indleder et forløb med en samtale, hvor du fortæller om dig selv, din situation, og hvad der fylder for dig lige nu. Kræftkoordinatoren hjælper dig med at lave en individuel plan over de tiltag, der kan sættes i gang.

Kræftkoordinator

Kræftkoordinatoren kan støtte borgere under sygdomsforløbet og hjælper med at skabe sammenhæng i hele forløbet.

Favrskov Kommune giver dig mulighed for at få en kræftkoordinator tilknyttet.

Koordinatoren kan støtte dig fysisk, psykisk, socialt. Det betyder blandt andet, at vi hjælper med:

  • at tale om det at have kræft
  • at give råd og vejledning om din sygdom, herunder behandling, bivirkninger og senfølger og om kroppens mulige fysiske og psykiske reaktioner
  • at afklare spørgsmål om din arbejdssituation i samarbejde med Jobcenter Favrskov
  • at få råd og vejledning om fysisk genoptræning, motion og kost
  • at få kontakt med fagfolk på hospital, i kommunen, hos praktiserende læge og i Kræftens Bekæmpelse
  • at tale om familie og samliv og det, der kan være svært.

Kræftkoordinatoren kan også støtte pårørende.

Kontakt kræftkoordinatoren

Pia Lundgaard Simonsen

Favrskov Sundhedscenter Hadsten
Hovvej 76
8370 Hadsten
Tlf. 21 58 86 77
[email protected]

Send ikke fortrolige eller følsomme oplysninger per mail.

Anja Rafn

Kræftkonsulent
Tlf. 29 64 75 45
[email protected]

Send ikke fortrolige eller følsomme oplysninger per mail.

Qi-gong

Qi-gong er et tilbud om træning og netværk for borgere, der har eller har haft kræft.