Beskyttet natur

Naturbeskyttelseslovens §3

Naturbeskyttelseslovens §3 indeholder en generel beskyttelse af enge, moser, heder, overdrev, strandenge, vandhuller, søer og vandløb.

Disse naturtyper er beskyttede, fordi de har været i stærk tilbagegang i det danske landskab igennem de sidste hundrede år.

Naturområderne er vigtige levesteder for mange planter og dyr – også for mange af de arter, som er sårbare eller truede. Det er derfor vigtigt at beskytte de naturområder, der stadig er bevaret.

Enge, moser, heder, overdrev og strandenge

Alle enge, moser, heder, strandenge og overdrev, der er større end 2.500 m2, eller en mosaik af naturtyperne, er beskyttede. Det betyder, at man ikke må foretage ændringer i tilstanden af disse områder uden dispensation. Ændringer i tilstanden kan være opførelse af bygninger, skure eller andre anlæg, opdyrkning, dræning, omlægning, gødskning og sprøjtning, eller det kan være opfyldning eller gravning af vandhuller. Man må heller ikke tilplante områderne uden dispensation.

Søer, vandhuller og vandløb

Alle vandhuller, der er større end 100 m2 og næsten alle vandløb er også omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at man ikke må ændre tilstanden uden dispensation. Ændring i tilstanden kan være oprensning eller udvidelse af et vandhul eller gravning af et nyt. Al opgravning eller oprensning af vandløb, der omfatter mere end sædvanlig vedligeholdelse samt etablering af broer og bolværk kræver også dispensation.

Drift og pleje af §3 områderne

De fleste §3 områder kan kun bevares som lysåbne enge, moser, heder, overdrev og strandenge, hvis der sker en form for drift eller pleje af dem. Det kan være græsning, slåning eller afbrænding. Kommunen kan ofte være behjælpelig med råd og vejledning omkring pleje af naturarealer, og hvis naturkvaliteten er meget høj kan kommunen hjælpe med at sikre hegning og afgræsning.