Helbredstillæg
Kommunen kan hjælpe med udgifter til medicin og behandling, hvis du er folkepensionist eller bevilliget førtidspension før 1. januar 2003.
Du kan søge om helbredstillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension og er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003.
Din formues betydning
For at få helbredstillæg må din likvide formue ikke overstige et beløb, der fastsættes hvert år. Se det aktuelle beløb på borger.dk
Det gør ingen forskel, om du er enlig, gift eller samlevende - jeres samlede likvide formue må ikke være større end det fastsatte beløb.
Likvid formue er eksempelvis indestående i bank, obligationer, aktier, investeringsbeviser m.v.
Så meget kan du få i helbredstillæg
Helbredstillægget størrelse afhænger af din personlige tillægsprocent. Tillægsprocenten bliver fastsat ud fra størrelsen af din og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Jo højere din tillægsprocent er, desto mere kan du få i tilskud.
Et helbredstillæg dækker op til 85 procent af dine egne udgifter.
Søg helbredstillæg
Du kan få almindeligt helbredstillæg til medicin, tandbehandling, høreapparat, fysioterapi, kiropraktor og psykologhjælp, hvis der kan gives tilskud til behandlingen efter sundhedsloven.
Når du har søgt om almindeligt helbredstillæg, sender kommunen en bekræftelse på, at du opfylder betingelserne. Du modtager i så fald et helbredskort, som du kan vise, når du køber medicin eller modtager behandling.
Når du har modtaget dit helbredskort, skal du ikke søge igen. Der vil blive sendt et nyt kort hvert år, hvis du fortsat opfylder betingelserne.
Få hjælp til selvbetjening på telefon: 70 20 00 00, så sidder kommunens medarbejdere klar til at hjælpe.
Læs mere om almindeligt og udvidet helbredstillæg på borger.dk
Udvidet helbredstillæg
Du kan få udvidet helbredstillæg til:
- tandbehandling,
- briller eller
- fodpleje, som du ikke kan få tilskud til efter sundhedsloven.
Du skal søge om tillægget, inden du bestiller eller får udført behandlingen.
Til behandlere
Som behandler kan du hjælpe med at indsende ansøgninger og prisoverslag for borgerne.
Kontakt
Borgerservice
Skovvej 20
8382 Hinnerup
[email protected]
Send ikke fortrolige eller følsomme oplysninger per mail - skriv i stedet sikkert via Digital Post via dette link