Handleplan indeholder penge til udvikling og bevægelse

07.09.2026

Penge til netværksmøde, workshop om sociale medier, forskønnelses af klubhuse og penge til at skabe mere bevægelse for unge. Det har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at give penge til i regi af kommunens fritids- og idrætsstrategi.

En gang om året tager Kultur- og Fritidsudvalget et ekstra godt kig på kommunens fritids- og idrætsstrategi, og via handleplanen udmønter udvalget beløb til forskellige tiltag. 

Denne gang giver udvalget følgende:

  • 10.000 kr. til et netværksmøde for folkeoplysende foreninger i samarbejde med DGI og Favrskov Idrætssamvirke
     
  • 50.000 kr. til en workshop i online tilstedeværelse for folkeoplysende foreninger med efterfølgende individuel opfølgning  
     
  • 200.000 kr. til en forskønnelsespulje, hvor foreninger kan søge tilskud til inventar og løsøre i klubhuse
     
  • 90.000 kr. til en bevægelsespulje, der skal støtte initiativer for unge mellem 12 og 18 år, som ikke er en del af det etablerede foreningsliv. Initiativerne skal fremme fællesskab og bevægelse.  
     

Udvalget har tidligere givet penge til en forskønnelsespulje, og den var populær blandt foreningerne. Flere af tiltagene er ideer, der kommer fra dialogen i forbindelse med idræts- og fritidslivets dag i foråret 2026.