Søg penge fra Start- og udviklingspuljen
Har du en god idé?
Hvis du har en idé til et projekt, som kan være med til at skabe fornyelse og udvikling af kommunens fritidstilbud, kan du søge støtte fra Start- og udviklingspuljen.
Hvem kan søge?
Foreninger og andre hjemmehørende i Favrskov Kommune.
Hvad kan der søges tilskud til?
- Nye initiativer med folkeoplysende formål
- Udviklingsarbejde
- Enkeltstående projekter
- Nye folkeoplysende tilbud til børn og unge, som ikke tiltrækkes af øvrige aktivitetstilbud
- Samlingssteder med folkeoplysning som hovedformål
- Virksomhed af tværgående karakter
- Markedsføring, når der er tale om nye aktiviteter
- Engangsbeløb til opstart af ny forening eller ny aktivitet i forening
- Lokalt forankrede aktiviteter
Hvordan søges tilskud?
Hvis du ønsker at søge tilskud, skal du udfylde et ansøgningsskema, der skal sendes som en digital ansøgning til Favrskov Kommune. Indsendes ansøgningsskema og bilag inden mandag 16. november 2026, vil ansøgningen blive behandlet på Folkeoplysningsudvalgets møde 9. december 2026.