Temadag med Ældrerådet
Ældrerådet Favrskov inviterer til en temadag om værdighed ved livets afslutning torsdag 29. oktober kl. 13-16.30 i Kulturhuset InSide – Store Sal, Dalvej 1 i Hammel.
Temadagens program:
13.00
Stande åbner
14.00
Officiel velkomst v. Erik Bertelsen, formand for Ældrerådet
14.05
Oplæg om døden på recept v. Freja Marie Polonius, forfatter og debattør
15.00
Kaffepause
15.30
Spørgsmål fra salen vedr. aktiv dødshjælp
16.00
Oplæg om Favrskov Kommunes arbejde med en værdig afsked ved livets afslutning v. Gitte Krabbe, områdeleder for hjemme- og sygepleje
16.15
Afrunding v. Rikke Randrup Skåning, næstformand for Social- og Sundhedsudvalget
16.30
Tak for i dag
Døden på recept – om etiske dilemmaer ved livets afslutning
I dette oplæg lægger forfatter og debattør Freja Marie Polonius op til refleksion og debat om de etiske, menneskelige og samfundsmæssige spørgsmål, der knytter sig til aktiv dødshjælp. Foredraget belyser forskellige perspektiver på emnet og sætter fokus på spørgsmål om selvbestemmelse, omsorg, lindring og værdighed ved livets afslutning.
En værdig afsked ved livets afslutning
Områdeleder Gitte Krabbe fortællerom, hvordan kommunen arbejder med at skabe gode og trygge rammer omkring livets afslutning – med fokus på omsorg, lindring og respekt. Oplægget giver et indblik i, hvordan begrebet værdighed omsættes i praksis, når livet nærmer sig sin afslutning, og hvordan medarbejdere, borgere og pårørende sammen kan skabe rammerne for en værdig og tryg afslutning på livet.
Temadagens stande:
- Demenskonsulenter: Få information om demens, fremtidsfuldmagter og velfærdsteknologiske løsninger i demensindsatsen.
- Forebyggende hjemmebesøg: Mød Favrskov Kommunes forebyggende sygeplejersker og hør om tilbuddet til borgere fra 67 år. Samtalerne har fokus på fysisk, social og mental trivsel – særligt ved livsforandringer.
- Velfærdsteknologi: Se teknologier og hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere, tryggere og mere selvstændig for borgere og pårørende.
- FlexTrafik: Mød Midttrafik og Favrskov Kommune til en snak om Flextrafik, Flexkørsel og kollektiv trafik – og del gerne dine forslag til forbedringer.
- Klimaplan: Hør om klimaforebyggelse og klimatilpasning, hvordan ældre påvirkes af klimaforandringer, og hvordan du kan mindske dit CO₂-aftryk.
- Bibliotekerne: Favrskovbibliotekerne præsenterer relevante materialer, information og borgerservicetilbud – med personlig betjening i højsædet.