Om Ridder Munks Vej
Ridder Munks Vej ligger i den nordlige udkant af Thorsø.
Grundene på den lukkede vej ligger på en vestvendt skråning med udsigt over de lavereliggende arealer omkring Borre Å.
Mod nord afgrænses boligområdet af et større landbrugsareal.
Børnepasning, skoler og fritid
I kort afstand fra Ridder Munks Vej finder I både forskellige pasningsmuligheder og folkeskole.
OBS: Favrskov Kommune kan ikke garantere pladser i specifikke institutioner. Pladsanvisningen forsøger altid at imødekomme familiens ønsker, men det er ikke altid muligt.
De nærmeste ungdomsuddannelser er placeret i Bjerringbro (gymnasium og højskole) og Hadsten (Den jydske Haandværkerskole, Favrskov Gymnasium og Hadsten Højskole).
Ved siden af Tungelundskolen ligger byens friluftsbad og Tungelund Aktivitetscenter. Sidstnævnte med motionscenter, haller og cafe. I forbindelse med alt dette ligger idræts- og boldbaner og byens idrætsforening.
Flere boliggrunde i Thorsø
Værd at vide
Hos Favrskov Kommune kan alle potentielle købere af en byggegrund til opførsel af bolig benytte sig af muligheden for at reservere en grund i 30 dage.
Det giver dig tid til at undersøge relevante forhold som fx finansiering, jordbundsforhold og andre byggetekniske forhold, inden du køber.
Det er gratis at reservere en grund.
Herunder kan du læse vilkårene:
Hvordan reserverer jeg?
Hvis du vil reservere en grund, skal du sende en mail til [email protected] med følgende information:
- Dit fulde navn
- Din nuværende adresse
- Dit telefonnummer
- Din e-mail
- Hvilken grund du ønsker at reservere
Reservationen er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra os.
Det er ikke muligt at reservere en grund telefonisk.
Varighed
Reservationen vil som udgangspunkt gælde i maksimalt 30 dage. Det er forudsat, at 30 dage er tid nok til at undersøge relevante forhold. Hvis du har en konkret begrundelse for, at 30 dage ikke er nok til at undersøge bestemte forhold, kan reservationen muligvis forlænges.
Fire dages svarfrist ved bud
Modtager Favrskov Kommune et købstilbud fra anden side, har du en frist på fire kalenderdage til at meddele kommunen, om du ønsker at udnytte reservationen og dermed købe grunden. Fristen bliver regnet fra datoen, hvor du skriftligt bliver bedt om at tage stilling.
Ophør af reservation ved overbud
Reservationen ophører, hvis Favrskov Kommune modtager et væsentligt højere købstilbud på grunden. Et væsentligt højere bud indikerer, at markedsprisen er højere end den annoncerede pris. Kommunen er i henhold til lovgivningen forpligtet til at sælge til markedsprisen. I disse tilfælde vil de interesserede parter indgå i et miniudbud, hvor grunden sælges til højeste bud over mindsteprisen.
Favrskov Kommune kan på ethvert tidspunkt i reservationsperioden bede dig tage stilling til, om du ønsker at købe grunden.
Spørgsmål?
Er du i tvivl om noget, kan du kontakte Køb og Salg-teamet ved Favrskov Kommune på [email protected].
Når du har fundet den helt rigtige grund, kontakter du Køb og Salg-teamet ved Favrskov Kommune på [email protected].
Her skal du oplyse:
- Navn på køber(ne)
- Nuværende adresse
- Telefonnummer
- E-mailadresse
- Dit ønske til overtagelsesdag (den 1. i måneden - senest tre måneder efter aftalens indgåelse)
Vi udarbejder en købsaftale, som du modtager digitalt til underskrift.
Senest 10 hverdage efter, at købsaftalen er underskrevet af begge parter, skal købers pengeinstitut sende en mail til [email protected], hvor de skriver, at banken indestår for, at købesummen betales rettidigt.
Senest en uge før overtagelsesdagen vil der blive udsendt en faktura (girokort) på købesummen samt handelsomkostninger til tinglysning af skøde. Fakturaen sendes til købers digitale postkasse.
Når Favrskov Kommune har modtaget hele købesummen, vil vi sørge for, at handlen bliver tinglyst digitalt.
På tinglysning.dk skal du med dit Mit-ID skrive under på skødet.
Købsaftalen er gældende og uden forbehold
En købsaftale er på vilkår, som er godkendt af Favrskov Byråd. Det betyder, at det ikke er muligt at forhandle og dermed ændre vilkårene i forbindelse med køb af en boliggrund. Det er heller ikke muligt at indgå en købsaftale med forbehold for f.eks. godkendelse af bank eller advokat.
Spørgsmål?
Er du i tvivl om noget, kan du kontakte Køb og Salg-teamet ved Favrskov Kommune på [email protected].
Når du køber en boliggrund af Favrskov Kommune er grunden altid byggemodnet og afsat i marken. Kommunen har i forbindelse med byggemodningen foretaget jordbundsundersøgelser af grundene (én boring pr. grund).
Når du køber en grund på Ridder Munks Vej, er der i grundprisen indregnet følgende udgifter til forsyning:
- Tilslutningsbidrag til kloak- og renseanlæg
- Tilslutningsbidrag til el-forsyning
- Anlægsbidrag til vandforsyning
- Investerings- og byggemodningsbidrag (punkt B og C på tarifblad fra Thorsø Fjernvarmeværk)
Der er en række udgifter, som ikke er indregnet i grundprisen, og som du derfor selv skal betale:
- Kloaksystemet inden for det solgte areals skel.
- Samtlige stikledninger på grunden. Også vandstik fra målerbrønd til hus.
- Forsyningsanlæg og forsyningsledninger af enhver art på grunden. Det gælder også ledningsføring fra et kabelskab til grundens skel, når kabelskabet ikke er placeret i grundens skel.
- Investerings- og tilkoblingsbidrag til fjernvarme.
- En tilslutningsafgift og stik til fællesantenne, internet/fiberbredbånd og telefon. Afgiften skal betales til det Forsyningsselskab, der står for dækningen af området.
- Eventuelle ekstra jordbundsprøver – ud over den kommunen har betalt for.
Langt de fleste byggefirmaer er bekendte med disse punkter, og de håndterer det ofte for dig som eventuel bygherre.
Spørgsmål?
Er du i tvivl om noget, kan du kontakte Køb og Salg-teamet ved Favrskov Kommune på [email protected].
En købsaftale er på vilkår, som er godkendt af Favrskov Byråd. Det betyder, at det ikke er muligt at forhandle og dermed ændre vilkårene i forbindelse med køb af en boliggrund. Det er heller ikke muligt at indgå en købsaftale med forbehold for f.eks. godkendelse af bank eller advokat.
Fortrydelsesret
Du har som køber en fortrydelsesret på seks hverdage. Det er seks hverdage regnet fra den dag aftalen indgås.
Hvis du skulle fortryde, skal din skriftlige meddelelse om fortrydelsen derfor være modtaget af Favrskov Kommunes Køb og Salg-team senest på den sjette hverdag efter den dato, hvor aftalen blev indgået. Ved beregningen af fristen medregnes ikke lørdage, søndage, helligdage og grundlovsdag. Hvis aftalen indgås ved, at du accepterer et salgstilbud fra kommunen, regnes fristen dog fra den dag, hvor du er blevet bekendt med kommunens tilbud.
Byggefrist, udstykning og videresalg
Som køber forpligter du dig til at begynde opførelsen af et byggeri på ejendommen inden to år fra overtagelsesdagen. Byggeriet skal stå færdigt inden tre år fra overtagelsesdagen.
Videresalg, herunder enhver form for udstykning, kan ikke finde sted uden Favrskov Kommunes samtykke, før der står et færdigt byggeri på grunden.
Kommunens tilbagekøbsret
Favrskov Kommune har en ret - men ikke en pligt - til at købe grunden tilbage, hvis købsaftalen misligholdes.
Ønsker du at videresælge en ubebygget grund, har kommunen endvidere en ret - men ikke en pligt - til at tilbagekøbe grunden. Hvis kommunen ikke ønsker at købe grunden tilbage, har du ret til at videresælge grunden til anden side - kommunen skal dog godkendes såvel køber som salgspris. Salgsprisen kan forventes godkendt, når denne ikke overstiger den oprindelige købesum med et tillæg på 10 % for hvert fuld år, du har ejet grunden.
Spørgsmål?
Er du i tvivl om noget, kan du kontakte Køb og Salg-teamet ved Favrskov Kommune på [email protected].
De grønne grunde er ledige. Disse kan reserveres og købes.
De røde grunde er solgt.
De gule grunde er reserveret, og kan enten være på vej til at blive solgt, eller de kan blive ledige igen, når reservationsperioden på 30 dage udløber. Du er velkommen til at skrive til [email protected] for mere info, hvis du er interesseret i en grund, der fremgår som reserveret.