Udvikling af Selling - i samarbejde med borgerne

Byrådet har igangsat udarbejdelsen af en plan for Sellings fremtidig udvikling. Formålet med planen er at fastlægge, hvor meget og hvordan Selling skal udvikles. Planen skal se på områdets udviklingsmuligheder i en samlet helhed og sætte retningen for kommende planinitiativer og anlægsprojekter. 

Første idéworkshop afholdt 24. juni 2026

Favrskov Kommune inviterede 24. juni 2026 alle interesserede til idéworkshop om den fremadrettede udvikling af Selling.

På workshoppen fortalte kommunen først om processen og om den historiske udvikling af Selling. Herefter fulgte et indlæg fra en lokal jordbesidder med et forslag til boligudvikling vest for Selling.

Du kan se præsentationen fra workshoppen her

Til sidst drøftede deltagerne problematikker og idéer i forhold til situationen i dag og den fremtidige udvikling. Dette skete med udgangspunkt i fire temaer:

  • Byudvikling og boligsammensætning
  • Rekreative stier og fælles mødesteder
  • Trafik og trafiksikkerhed
  • Selling i HØST-området

Favrskov Kommune modtog en lang række idéer og input. Dette arbejder kommunen nu på at omsætte til scenarier for udviklingen. Scenarierne vil blive præsenteret og drøftet på næste workshop i efteråret 2026.

Du kan stadig nå at aflevere input til kommunen

Hvis du var forhindret i at deltage i workshoppen, eller hvis du er kommet på yderligere idéer efterfølgende, kan du stadig sende idéer til kommunen. Det gør du ved at sende en mail til Mads Nedergaard på [email protected]

Deadline for indsendelse af idéer er 15. juli 2026. Dette så kommunen kan nå at tage dem i betragtning i forhold til det videre arbejde, hvor der udarbejdes mulige scenarier for udviklingen af Selling med afsæt i de indkomne forslag og idéer.

Favrskov Kommune vil gerne takke for fremmødet og det store engagement på workshoppen.

Herunder kan du se præsentationen fra idéworkshoppen. Senere følger også opsamling på workshoppen og øvrige materiale, som udarbejdes i processen.

Videre proces og tidsplan

Nedenfor kan du se et overblik over processen fra den indledende dialog med lokalområdet til offentliggørelsen af en plan for den fremtidige udvikling af Selling.

Procesdiagram