Botilbud Fuglebakken

Selvstændighed og familiepræg på Fuglebakken

Du får støtte til at mestre eget liv mest muligt, og hos os er relationer, selvbestemmelse/medbestemmelse grundstenene i vores arbejde. Vi er meget bevidste om, at det er dit hjem, og at du er herre i eget hus. Personalet er støttende og motiverende, men du har ret til at vælge til og fra.

På hverdage kommer der en ”morgenvækker” fra kl. 7-9, der tilbyder at hjælpe dig med at komme op, med morgenmaden og med at komme afsted med den rigtige bus til arbejde.

Kl. 14 møder det pædagogiske personale ind, og vi vil derfor være her, når du kommer hjem fra arbejde.  Eftermiddagen bruges på diverse pædagogiske og praktiske gøremål, snakker om hvordan dagen er gået, og hvad der ellers rører sig.

På Fuglebakken er der mulighed for at deltage i fællesspisning alle ugens dage. Hvis du vælger at deltage, har du en ugentlig maddag, hvor du sammen med en pædagog laver aftensmad og sørger for oprydning mv. Efter aftensmaden kan du gå til fritidsaktiviteter eller hygge dig hjemme - valget er dit.

Mandag til torsdag går personalet hjem kl. 22, og fredag til søndag kl. 20. På Fuglebakken er der ikke nattevagt, og derfor klarer beboerne sig selv om natten og på fridage fra arbejde.

Fuglebakken botilbud

Boligerne på Fuglebakken

Vi er et lille bofællesskab med 8 beboere, der primært har psykiske handicap. Beboerne har egen lejlighed med stue, soveværelse, eget bad/toilet og et lille tekøkken. Alle lejligheder har udgang til egen terrasse og er med udgang til stort fællesrum.

Fuglebakken ligger i Hinnerup Nord, og der går busser lige uden for døren. Det er også muligt at gå til byens butikker.

Kontakt

Fuglebakken

Fuglebakken 125
8382 Hinnerup
Tlf. 89 64 26 56

Stefan Buch Nielsen 

Afdelingsleder
Tlf. 21 18 87 56