Få hjælp til at stoppe med røg, snus og vapes
Send en sms til 1910 med teksten ”Favrskov nikotinstop” – så ringer vi til dig.
Du kan også ringe til vores ungerådgivning på 24 20 47 68.
Sådan foregår et stopforløb
Et stopforløb kan foregå på to måder:
- Individuelt forløb: 6-8 individuelle samtaler med en professionel stoprådgiver, som kan foregå telefonisk og/eller ved fysisk fremmøde. Til samtalerne må der gerne deltage en pårørende f.eks. en forælder.
- Gruppeforløb: 6 mødegange af 2 timer med andre nikotinstoppere i alle aldre. På holdforløbet aftales der en fælles stopdag.
- Hvis I er flere unge tilknyttet den samme skole/uddannelsessted i kommunen, er der også mulighed for at tilbyde et gruppeforløb på skolen/uddannelsesstedet.
Vidste du i øvrigt, at der er meget større chance for at slippe ud af din afhængighed, hvis du søger hjælp eller taler med dine venner og/eller familie om det?
Bliv inspireret af andre som dig
Mange andre unge har været igennem det samme som dig.
Læs her om tre unges oplevelse af et forløb
Se også videoen, hvor Lauritz fortæller om, hvordan han fik hjælp til at stoppe.
Få hjælp hos Stoplinien
Stoplinien tilbyder gratis og anonym telefonrådgivning til dig, der overvejer eller har besluttet dig for at blive nikotinfri. Få hjælp hos Stoplinien på tlf. 80 31 31 31.
Få hjælp i en app
App’en Kvit hjælper dig hele vejen gennem dit ryge- og nikotinstop med viden, støtte og gode råd. Download app'en gratis, der hvor du normalt henter apps.
Break-up - Er du klar til at afslutte dit nikotinforhold?
Find støtte og inspiration til at slå op med din nikotinafhængighed på hjemmesiden break-up.dk
Få hjælp til at stoppe
Send en sms til 1910 med teksten ”Favrskov nikotinstop” – så ringer vi til dig - eller kontakt en rådgiver i Favrskov Kommune på 24 20 47 68