Ny rundkørsel på Skanderborgvej i Hadsten

I løbet af efteråret 2023 etablerer Favrskov Kommune en ny rundkørsel i det sydlige Hadsten, hvor Skanderborgvej møder Sandbyvej. Formålet er at lette trafikafviklingen fra det nye boligområde øst for Skanderborgvej.

Rundkørslens placering

Rundkørslen etableres i det sydlige Hadsten, hvor Sandbyvej møder Skanderborgvej.

Fra rundkørslen bliver der adgang til Skanderborgvej i nord- og sydgående retning, og så kommer der en afkørsel, som både leder til Sandbyvej, og som også bliver adgangsvej til det store nye boligområde øst for Skanderborgvej.

Kort over ny rundkørsel

Sådan påvirkes trafikken

Rundkørslen etableres fra september til december 2023. I løbet af perioden bliver trafikken påvirket i forskellig grad. 

Skanderborgvej

  • September og oktober: Trafikken kan afvikles som normalt
  • November og december: Der opstilles lysregulering. Syd- og nordgående trafik på Skanderborgvej skal køre på skift. Forvent derfor længere rejsetid i denne periode.
  • Det har tidligere været annonceret, at der ville være helt lukket for trafik i en weekend i december. Det bliver ikke nødvendigt alligevel.

Sandbyvej

Sandbyvej er afspærret i hele perioden i den ende, hvor Sandbyvej møder Skanderborgvej.

Har du spørgsmål?

Kontakt

Christian Hougaard
[email protected]
89 64 53 07