Forslag til tillæg nr. 10 til Favrskov Kommunes spildevandsplan 2021-2028 vedr. lokalplan 432 nyt boligområde Voldum-Rud Vej 44, Voldum
Favrskov Kommune har udarbejdet forslag til tillæg nr. 10 til Favrskov Kommunes spildevandsplan 2021-2028. Tillægget fastlægger rammerne for den fremtidige håndtering af overflade- og husspildevand samt en tilpasning af kloakopland VOL26 og VOL14. Som led i projektet etableres et nyt regnvandsbassin til kloakopland VOL26, som også skal modtage overfladevand fra det eksisterende kloakopland VOL14, der i dag udleder direkte til Revens Møllebæk. Fra regnvandsbassinet i kloakopland VOL26 skal overfladevand fremover ledes via udløbsledning til Revens Møllebæk. Tillægget fastlægger samtidig, at matr.nr. 18bl, Voldum By, Voldum kan pålægges servitut i forbindelse med etableringen af de nødvendige spildevandstekniske anlæg. Hvis dette ikke kan opnås ved frivillig aftale, kan det blive nødvendigt at ekspropriere.
Bemærkninger til tillægget kan sendes til Favrskov Kommune ([email protected]) senest 30. december 2026. Tillægget ses via nedenstående link.
Favrskov Kommune har på baggrund af en miljøscreening truffet afgørelse om ikke-miljøvurdering af tillægget i henhold til miljøvurderingsloven. Skema med miljøscreening fremgår som bilag i tillægget. Afgørelsen om ikke-miljøvurdering ses via nedenstående link. Afgørelsen kan senest 2. december 2026 påklages Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til klagevejledning i afgørelsen, som ses via nedenstående link.