Forslag til tillæg nr. 6 til Favrskov Kommunes spildevandsplan 2021-2028. Nyt kloakopland til serviceområde ved E45 mellem Selling og Ødum.

Favrskov Kommune har udarbejdet forslag til tillæg til spildevandsplan 2021-2028. Bemærkninger til tillægget kan sendes senest 22. maj 2026. Favrskov Kommune har desuden truffet afgørelse om ikke-miljøvurdering af tillægget. Afgørelsen kan påklages senest 24. april 2026

Favrskov Kommune har udarbejdet forslag til tillæg nr. 6 til Favrskov Kommunes spildevandsplan 2021-2028. Tillægget fastlægger rammerne for den fremtidige håndtering af overfladevand og spildevand fra de nye kloakoplande SEL11 og SEL12, som svarer til lokalplanområde nr. 428 for serviceområde ved E45 nær Hadsten. I den forbindelse er der behov for at etablere et nyt regnvandsbassin, som via en udløbsledning leder regnvand til Astrup Bæk. Bemærkninger til tillægget kan sendes til Favrskov Kommune ([email protected]) senest 22. maj 2026.Tillægget ses via nedenstående link.

Forslag til tillæg nr. 6 til Favrskov Kommunes spildevandsplan 2021-2028. 

Favrskov Kommune har på baggrund af en miljøscreening truffet afgørelse om ikke-miljøvurdering af tillægget i henhold til miljøvurderingsloven. Skema med miljøscreening fremgår som bilag i tillægget. Afgørelsen om ikke-miljøvurdering ses via nedenstående link. Afgørelsen kan senest 24. april 2026 påklages Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til klagevejledning i afgørelsen, som ses via nedenstående link. 

Afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt.

Høring
27.
mar.
2026
22.
maj.
2026
8370 Hadsten
Spildevand