Reduktion af skovbyggelinjen i ”Lokalplan nr. 425 Boligområde syd for Haldumvej i Hinnerup”
Favrskov Kommune har anmodet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om en afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 17 indenfor området for lokalplan nr. 425.
Lokalplanen blev vedtaget 26. august 2025.
15. december 2025 har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø truffet afgørelse om at reducere skovbyggelinjen inden for ”Lokalplan nr. 425 Boligområde syd for Haldumvej i Hinnerup”, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
Kommunen skal offentliggøre Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse, jf. § 7 i bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse kan ikke påklages til ministeren for Grøn Trepart eller til anden administrativ myndighed, jf. § 47 i bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen (i dag Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø).
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder fra afgørelsen er truffet, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.