Restaureringstilladelse til udlægning af større skjulesten i Lilleåen ved Laurbjerg
Vandløbsmyndigheden i Favrskov Kommune træffer hermed afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, samt tilladelse til restaurering efter vandløbslovens § 17 og efter reglerne i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. til udlægning af større skjulesten i Lilleåen ved Laurbjerg.
Projektet omfatter udlægning af ca. 20 tons større skjulesten i Lilleåen. Dette svarer til ca. 115-120 sten med en gennemsnitlig diameter på ca. Ø50 cm.
Stenene udlægges enkeltvis og spredt tilfældigt på strækningen og vil være fuldt submergerede ved normal vandstand. Der etableres ikke tværgående strukturer eller sammenhængende rækker af sten. Skjulestenene udlægges af lastbil med kran. Udlægningen sker fra den østlige side af vandløbet.
Afgørelsen kan læses i sin fulde længde ved at klikke her.
Projektbeskrivelsen til ansøgning af projektet, kan læses ved at klikke her.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet med frist til og med 3. september 2026. Klagevejledningen fremgår af afgørelsen.
Spørgsmål eller bemærkninger til afgørelsen kan sendes til mailadressen [email protected]