Tilladelse til krydsning af Futting Bæk og Grølsted Bæk med elledning
Krydsningerne af de to vandløb indgår som en del af Elnetselskabet N1´s projekt om at etablere en ca. 16 km lang 60 kV kabelforbindelse mellem højspændingsstation Tange (TAN) ved Bjerringbrovej 54, 8850 Bjerringbro og højspændingsstation Thorsø (THO) ved Søndergade 13A, 8881 Thorsø. I dag forbindes de to højspændingsstationer af en luftledning. Denne træmastelinje er fra 1948, hvilket betyder, at linjen står for en renovering inden for de nærmeste år. Kabellægningen vil derfor medføre, at luftledningen ikke behøver en renovering. Yderligere vil kabellægningen øge forsyningssikkerheden. Derudover skal elledningen mellem de to højspændingsstationer forstærkes, så effekten fra en kommende solpark kan optages og distribueres i nettet. Når kabellægningen er fuldført, bliver luftledningen demonteret.