Orientering til stillere om hvordan vi behandler deres personoplysninger

Favrskov Kommune behandler personoplysninger om dig i forbindelse med, at du har underskrevet dig som stiller på en kandidatliste til kommunalvalget.

I denne orienteringsskrivelse kan du blandt andet læse om, hvilke personoplysninger vi behandler, hvad vi skal bruge oplysningerne til, hvem de eventuelt videregives til, hvor længe vi opbevarer dem, og hvilke rettigheder du har.

Hvis du stadig har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på tlf. 89 64 60 95 eller mail [email protected].

Du kan også læse mere på vores hjemmeside, hvor du blandt andet kan læse om, hvad en databeskyttelsesrådgiver er

Hvilke personoplysninger behandler vi om dig?

De personoplysninger, som behandles, er almindelige oplysninger som dit navn, og adresse.

Derudover behandler vi navnet på den kandidatliste, hvorpå du står opført. Dette anses som en følsom personoplysning.

Endelig behandles dit CPR-nummer, hvilket betegnes som en fortrolig personoplysning.

Hvad er formålet med behandlingen?

Vi behandler dine personoplysninger med henblik på at kunne registrere dig som stiller til kommunalvalget for den kandidatliste, hvorpå du står opført.

Hvor stammer oplysningerne fra?

Vi får dine oplysninger fra repræsentanten for den kandidatliste, hvorpå du står opført. Favrskov Kommune indhenter ikke yderligere oplysninger om dig.

Hvor og hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

Alle personoplysninger bliver registreret og gemt i valgsystemet (KMD-valg). Når valget er afsluttet, afleveres personoplysningerne til arkiv efter reglerne om arkivering eller kasseres efter reglerne om kassation.

Dine rettigheder

Indsigt

Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger Favrskov Kommune har om dig. Du kan bruge vores selvbetjeningsløsning på Favrskov Kommunes hjemmeside. 

Du kan også henvende dig skriftligt til Favrskov Kommune via linket her (Digital Post).

Sletning

Du kan i sjældne tilfælde have ret til at få oplysninger om dig slettet. Du skal anmode Favrskov Kommune om at få slettet oplysningerne, og vi skal tage stilling til din anmodning.

Berigtigelse

Du har ret til at få berigtiget faktuelt forkerte oplysninger om dig. 

Retsgrundlag

Ved behandling af almindelige oplysninger sker behandlingen efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e om myndighedsudøvelse.

Ved behandling af oplysninger om politisk overbevisning sker behandlingen efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Oplysninger om Cpr-nr. behandles efter databeskyttelseslovens § 11. Behandlingen sker i øvrigt med hjemmel i kapitel 4 i lov om kommunale og regionale valg.

Favrskov Kommune er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger

Favrskov Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger her:

Favrskov Kommune
Skovvej 20
8382 Hinnerup 
Telefon: 89 64 10 10
Mail: [email protected]
CVR: 29 18 97 14 

Databeskyttelsesrådgiver (DPO)

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. 

Favrskov Kommune        
Att. databeskyttelsesrådgiveren
Skovvej 20 
8382 Hinnerup 
Mail: [email protected]
Telefon: 89 64 60 95

Klage

Hvis du er utilfreds med måden, vi behandler dine personoplysninger på, kan du klage til Datatilsynet. Du kan finde oplysninger om, hvordan du klager på Datatilsynets hjemmeside her