Frigiv mere tid til kerneopgaven ved at ansætte en ledig småjobber til de opgaver, som ellers ikke bliver løst eller tager tid fra kollegerne.

Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvilke opgaver du kan ansætte i, men her er lidt eksempler på områder til småjob:

  • Rengøring
  • Administration/IT
  • Køkken (fx anrette frokost)
  • Lager (fx web-lager)
  • Pakkeopgaver (fx firmagaver)
  • Montage
  • Klargøring (fx af biler)
  • Kørsel (fx som bud)
  • Vedligehold – grønne områder
  • Vedligehold – grå områder

Opgaverne kan være faste opgaver, varierende opgaver eller for en periode.

To personer hvoraf den ene lægger en hånd på den andens skulder

Når du ansætter i småjob

Et småjob er en deltidsansættelse – få timer på ordinære vilkår. Småjobberen får suppleret sin løn fra dig med en ydelse fra jobcentret. Du skal derfor kun forholde dig til din ansættelse af småjobberen.

Alle virksomheder, private som offentlige, kan ansætte en småjobber.

Kombination af småjob og praktik

Hvis der i en periode er behov for ekstra oplæring, kan man kombinere en virksomhedspraktik og et småjob. På den måde giver du løn for de opgaver, som småjobberen kan udføre på ordinære vilkår samtidig med, at småjobberen får mulighed for at afprøve og blive oplært i andre funktioner eller opgaver.

Hvis du ønsker en kombination, betyder det et samarbejde med jobcentret om videre udvikling af småjobberens arbejdsevne.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil ansætte en medarbejder i et småjob, hjælper Jobcenter Favrskov dig gerne på vej.

Vi kan både hjælpe dig med at finde egnede kandidater eller med at se mulighederne for småjob stillinger i din virksomhed.

Kontakt

Virksomhedsservice

Tlf. 89 64 30 60
[email protected]