Storparcel til opførelse 34 boliger i 1-3 etager
Favrskov Kommune sælger nu to attraktive storparceller på Grønnebakken i Hadsten.
Denne side vedrører storparcellen med adressen Grønnebakken 1, hvor byrådet ønsker opført op til 34 boliger med en variation i etageantallet mellem 1 og 3 etager.
For information om den anden storparcel, vi har til salg (Grønnebakken 49), tryk her.
Fakta om Grønnebakken 1
Storparcellen på Grønnebakken 1 har et areal på 6.894 m2.
Bebyggelsesprocenten er 50, hvilket svarer til en byggeret på 3.447 m².
Der må maksimalt opføres 34 boliger på storparcellen, hvilket svarer til en gennemsnitlig størrelse på 100 m² pr. bolig.
Storparcellen er beliggende i det sydlige Hadsten, som en del af et større byudviklingsområde med både åben-lave boliger, tæt-lave boliger og tæt-høje boliger samt en ny kommunal daginstitution, som blev indviet i sommeren 2025.
For yderligere information om byggemuligheder, se salgsmaterialet, lokalplanen for området samt øvrige relevante dokumenter her på siden.
Pris
Storparcellen sælges til en mindstepris på 8,6 mio. kr. eksklusive moms og alle tilslutningsbidrag til forsyningsselskaber.
Den samlede mindstepris svarer til en pris på ca. 2.500 kr. pr. m2 byggeret, hvis grunden udnyttes maksimalt (op til 3.447 m2).
Bedømmelse af projektet
De to storparceller på Grønnebakken 1 og 49 sælges til opførelse af boligbyggeri, der opfylder de krav, som er nærmere beskrevet i salgsmaterialet.
Da storparcellerne har været i offentligt udbud med betingelse om bedømmelse af både pris og projektets kvalitet, vil der fortsat skulle ske bedømmelse af projektets kvalitet, og hvorvidt det opfylder konditionerne i salgsmaterialet (samme krav som i det offentlige udbud).
Interesserede købere kan i første omgang henvende sig for en dialog omkring deres påtænkte byggeri, og derefter vil køber skulle fremlægge et projektmateriale med redegørelse for den arkitektonisk idé, før der evt. kan indgås aftale om køb af grunden. Læs mere herom i salgsmaterialet.
Kontakt
Har du spørgsmål til salgsmaterialet eller ønsker et møde omkring grunden, kan du kontakte Helle Langkjær på [email protected] eller 29 74 70 16.