Storparcel til etageboliger

Favrskov Kommune sælger en attraktiv storparcel i Dommerparken, der er et nyere og centralt beliggende bykvarter i Hammel.

Byrådet ønsker, at der på grunden opføres attraktive etageboliger af høj kvalitet, som appellerer til såvel yngre som til seniorer.

Grundens størrelse er 5.626 m2, hvoraf 190 m2 er reserveret til vejareal. Bebyggelsesprocenten er fastlagt til 100 %, hvilket svarer til en byggeret på 5.436 m2. Det vurderes, at byggeretten muliggør opførelse af ca. 50-75 boligenheder.

Byggeriet skal opføres i overensstemmelse med Lokalplan nr. 368, der beskriver en randbebyggelse i 3-4 etagers højde. Udover at følge lokalplanen, skal byggeriet desuden leve op til de krav, der er beskrevet i salgsmaterialet.  

Storparcellen sælges som én helhed, men der vil være mulighed for forskudt byggepligt, således at området kan bebygges i to etaper.

Storparcellen er til salg til en mindstepris pris på 10,9 mio. kr. ekskl. moms og ekskl. visse tilslutningsbidrag.

Mindsteprisen svarer til en pris pr. byggeret på ca. 2.005 kr. ekskl. moms og ekskl. visse tilslutningsbidrag.

Det skal bemærkes, at storparcellen ligger på et område, hvor der tidligere har været et større slagteri, som var kloakeret. Efter gældende regler vil der derfor ikke blive opkrævet yderligere tilslutningsbidrag for spildevand fra Favrskov Forsyning for dette areal i forbindelse med ny bebyggelse. Værdien af de sparede tilslutningsbidrag for spildevand vurderes at udgøre ml. ca. 2,6 og 4 mio. kr. alt afhængig af, hvor mange boligenheder tilbudsgiver ender med at opføre. Øvrige tilslutningsbidrag - herunder el, vand og varme - afholdes af køber.

Bedømmelse af projektet 

Storparcellen Dommerparken 2-12 sælges til opførelse af boligbyggeri, der opfylder de krav, som er nærmere beskrevet i salgsmaterialet.

Da storparcellen har været i offentligt udbud med betingelse om bedømmelse af både pris og projektets kvalitet, vil der fortsat skulle ske bedømmelse af projektets kvalitet, og hvorvidt det opfylder konditionerne i salgsmaterialet (samme krav som i det offentlige udbud). 

Interesserede købere kan i første omgang henvende sig for en dialog omkring deres påtænkte byggeri, og derefter vil køber skulle fremlægge et projektmateriale med redegørelse for den arkitektonisk idé, før der evt. kan indgås aftale om køb af grunden. Læs mere herom i salgsmaterialet. 

Kontakt

Helle Langkær
Koordinator, Køb og Salg
E: [email protected]
T: 29747016

Dommerparken
Ledig
Dommerparken 2-12
Areal
5.626 m²