Kampagne: Drop pesticiderne

Virksomheder og borgere i Favrskov kan i en begrænset periode få lidt ekstra ud af at aflevere deres sprøjtegifte på genbrugspladsen. Kampagnen er et samarbejde mellem Favrskov Kommune og Favrskov Forsyning og løber fra 16. marts til 7. april 2024. 

Her på siden kan du læse om, hvilke fordele der er for dig som borger eller virksomhed, hvis du afleverer dine pesticider i kampagneperioden.

Person  luger i have

Konkurrence og gratis havegrej

Det er altid gratis for private borgere at aflevere pesticidrester på genbrugspladsen, men i hele kampagneperioden kan de, der afleverer pesticider, deltage i en konkurrence om et kursus i økologisk havebrug. 

På udvalgte dage kan borgere desuden ”bytte” deres pesticider til et gratis hakkejern, kultivator eller til en bunddækkeplante til haven. Idéen er, at haveredskaberne og bunddækkeplanterne kan hjælpe til at erstatte brugen af pesticider i haven.

Du kan bytte dine pesticider til haveredskaber og planter i følgende tidsrum:

  • Hammel og Hvorslev: 16. marts kl. 10-13
  • Hadsten og Hinnerup: 17. marts kl. 10-13
Vilde blomster i grøftekant

Frit lejde for virksomheder

I hele kampagneperioden kan virksomheder gratis aflevere pesticidrester op til 200 kg på genbrugspladserne i Favrskov. 

Det koster normalt over 1.000 kr. for virksomheder at aflevere miljøaffald, men altså ikke fra 16. marts til og med 7. april 2024.

OBS: Det kræver en billet for virksomheder at aflevere pesticider omkostningsfrit.

Hent din gratis billet her
Skov på Linen ved Hinnerup

En del af Favrskov Kommunes grundvandsbeskyttelse

Pesticidkampagnen er én af de mange indsatser, Favrskov Kommune har igangsat for at beskytte grundvandet i kommunen og sikre rent drikkevand til fremtiden.

Du kan læse mere om, hvordan Favrskov Kommune arbejder med grundvandsbeskyttelse, og hvilke konkrete indsatser der er i gang i "Indsatsplan Favrskov - en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse".

Gå til Indsatsplan Favrskov

Kontakt

Natur og Miljø

Torvegade 7
8450 Hammel
Tlf. 89 64 10 10

[email protected]