Budgetaftale på plads i Favrskov
Hele Byrådet står bag Favrskov Kommunes budgetaftale for 2027-30. Udvidelserne beløber sig til 8,2 mio. kr., og reduktionerne udgør 18,2 mio. kr. Hertil kommer et anlægsbudget på 126,1 mio. kr. i 2027.
- Jeg er glad for, at det endnu en gang er lykkes at lave en bred budgetaftale, og at alle byrådets 25 medlemmer står bag aftalen. Der er tale om et meget ansvarligt budget, hvor det nuværende serviceniveau er fastholdt samtidig med, at vi på anlægssiden investerer i nødvendige rammer for fremtidens velfærd indenfor især skole, dagtilbud og ældre, siger Favrskovs borgmester Lars Storgaard.
Byrådet sendte et budgetforslag i høring 2. september 2026, og høringen resulterede i 71 høringssvar. De politiske partier har gennemgået og vurderet alle høringssvarene, og partierne hæfter sig særligt ved den generelle forståelse for og de konstruktive kommentarer til de økonomiske prioriteringer, som budgetforslaget er et udtryk for.
Budgetaftalen præciserer, at der er afsat en samlet anlægsudgift i budgetperioden på 23,4 mio. kr. til et nybyggeri på 600 m2 på Lilleåskolen i Laurbjerg til et specialundervisningstilbud for udskolingselever, og at der i anlægsbeløbet også er taget højde for etablering af parkeringsforhold, udearealer samt indkøb af inventar.
”Aftale om Budget 2027-30” behandles i Økonomiudvalget 29. september 2026 og i Favrskov Byråd 6. oktober 2026.
Læs mere om ”Aftale om Budget 2027-30” her på favrskov.dk/budget
Yderligere oplysninger
- Lars Storgaard (C), borgmester: 24 24 32 77
- Niels Christian Selchau-Mark (C), gruppeformand: 40 33 66 01
- Isabell Friis Madsen (A), gruppeformand: 20 46 64 28
- Thomas Storm (V), gruppeformand: 91 56 02 00
- Søren Frandsen (F), gruppeformand: 24 23 43 71
- Lone Glarbo (Æ), gruppeformand: 61 69 52 87
- Simon Buus Olsen (I), gruppeformand: 41 13 84 82
- Eva Damsgaard (O), gruppeformand: 81 61 80 33
- Thake Fogh Cordt (Ø), gruppeformand: 41 71 22 76
- Mia Nybo (B), gruppeformand: 53 83 72 74