Lokalplan for nyt solcelleanlæg i høring

04.05.2026

Byrådet har 28. april 2026 godkendt et forslag til en lokalplan, der muliggør et jordbaseret solcelleanlæg nordøst for Hadsten. 

Lokalplanforslaget giver mulighed for, at der i området kan etableres ca. 240 ha solcelleanlæg, inklusiv transformerstation og batterier samt ca. 40 ha skov. De resterende arealer udlægges til beplantningsbælter, faunapassager, natur og rekreative formål.

Forslaget til lokalplanen er nu i offentlig høring i otte uger frem til 29. juni 2026. I denne periode kan alle med interesse i projektet læse materialet og indsende høringssvar. 

Du kan læse materialet og indsende et høringssvar på kommunens høringsportal her.

I forbindelse med høringen afholdes der borgermøde 20. maj 2026 kl. 19.00-21.00 i Kulturhus Sløjfen, Evald Tangs Allé, 8370 Hadsten.

På borgermødet vil Favrskov Kommune fremlægge lokalplanforslaget, og opstiller, Unison Energy Partners, vil præsentere projektet og miljørapporten. Desuden vil Energistyrelsen orientere om de særlige ordninger for værditab, salgsoption og VE-bonus, der gælder for naboer til et solcelleanlæg. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til planlægningen og projektet. 

Alle er velkomne til borgermødet. Tilmelding er ikke nødvendig.