Klima Favrskov logo

Klimauger 2025

Klimauger er to uger om året, hvor Favrskov Kommune sammen med en lang række samarbejdspartnere rydder fladen til fordel for klimaet. 

I 2025 løber Klimauger af stablen i uge 17 og 18.

Du kan se hele programmet nedenfor. Ses vi?

Program

Isen smelter på polerne, og Jørgen Pingvin er i bogen ”Jørgen Pingvin gør noget ved klimaet” bekymret for familien på Sydpolen. Noget må gøres, så Jørgen kaster sig ud i at bygge en klimamaskine. 

I uge 17 kan I på Favrskov Bibliotekerne lade jer inspirere af Jørgen og bygge jeres egne eksperimenterende og fantasifulde klimamaskiner.

Så kig forbi i bibliotekernes åbningstid til lidt hyggelig højtlæsning og en kreativ stund i klimaets tegn.

Sted: På alle biblioteker i Favrskov Kommune

Tid: Hele uge 17 (se bibliotekernes åbningstid her)

Tilmelding: Bare duk op!

Arrangør: Favrskov Bibliotekerne

Hvad er et ”SVIN”? Er det et slagtesvin, pindsvin, øresvin, miljøsvin, søpindsvin, marsvin, tilsvining, fulde svin, svineheldig, svinagtig, madsvin, svineri i al almindelighed eller blot et ualmindelig dumt svin? 

11 kunstnere giver hver deres fortolkning af temaet ”SVIN” hvor forskellige materialer og indfaldsvinkler sættes i spil, udmundende i såvel traditionelle som utraditionelle udtryksmidler. 

Den lokale Kunstnergruppe PRIMUS har gennem 38 år etableret en påskeudstilling i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus. Udstillingen har gennem årene udviklet sig til en kulturel og kunstnerisk institution med stor lokal interesse og opbakning. Alene i de fem påskedage kommer der normalt mellem 400 og 500 besøgende. 

PRIMUS har gennem tiderne eksperimenteret med udstillingskonceptet og arbejdet tematisk, hvor de udstillede værker er skabt specielt til udstillingen, hvilket skaber en spændende dynamik og energi i udstillingerne. PRIMUS tæller i dag 11 medlemmer, der alle er bosiddende i Favrskov Kommune. 

 

PRIMUS-kunstnerne er: Lene Bruun Kolff (Grundfør), Kirsten Holm (Hinnerup), Hanne Stochholm Exe (Hinnerup), Allan Stochholm (Hinnerup), Gitte Bodil Jensen (Foldby), Niels Frank (Svenstrup), Kika Møller (Enslev), Susan Ogstrup (Søften) Peter Egedal Andreasen (Grundfør), Karen Borten (Svenstrup) og Lis Rejnert Jensen (Thorsø) 

 

Udstillingen ”SVIN” kan ses som en svinestreg i sig selv, men kan også ses som 

kunstens bidrag til Favrskov Kommunes Klimauger 21.april til 4. maj.

 

Sted: Uhresalen, Hinnerup Kulturhus & Bibliotek, Skovvej 18 8283 Hinnerup

Tid: 

  • Fernisering 17. april kl. 14-17
  • Udstillingen er åben i alle påskedagene fra kl. 11 – 17
  • Herefter i bibliotekets åbningstid indtil 30. maj. 

Tilmelding: Bare duk op!

Arrangører: Kunstnergruppe PRIMUS. Udstillingen er støttet af Favrskov Kommunes kunstudvalg.

Fem landsbyer i Favrskov Kommune inviterer til klimavenlig fællesspisning samme dag og samme tid. 

Kom og oplev det stærke fællesskab og få en lækker klimavenlig menu med sæsonens lokale råvarer, forberedt af de lokale frivillige.

Du kan deltage i forsamlingshusene i Farre, Hadbjerg, Nr. Galten, Røgen, samt i Thorsø Pavillon.

Middagen vil være gratis, og der kan købes drikkevarer.

Sted: 

  • Farre Forsamlingshus Vandværksvej 3, 8472 Sporup
  • Nr. Galten Forsamlingshus Erslevvej 35, 8370 Hadsten
  • Røgen Forsamlingshus Toustrupvej 39, 8472 Sporup
  • Thorsø Pavillon Jernbanegade 29, 8881 Thorsø
  • Hadbjerg Forsamlingshus Nattergalevej 1, 8370 Hadsten

Tid: Tirsdag 22. april - kl. 18.00

Tilmelding: Tilmelding efter først til mølle. Der er et begrænset antal pladser i hver landsby.

  • Farre: Tilmelding på hjemmesiden www.farrefki.dk
  • Nr. Galten: SMS til Helle Sørensen på 30550829 med navn og antal
  • Røgen: SMS til Anne Grethe 41 49 10 96 eller Lone 21 39 12 90 med navn og antal
  • Thorsø: SMS til Hanne 50969166 eller Jette 61686824 med navn og antal
  • Hadbjerg: På mail til [email protected] med navn og antal. 

Arrangør: Landsbyerne Farre, Hadbjerg, Nr. Galten og Røgen og Thorsø. 

Dette arrangement er støttet af Klima Favrskov

Majbritt Birk Kristensens værker har afsæt i genbrug. Hun omdanner genkendelige materialer til nye organiske kunstværker ud fra dogmet: alle materialer skal bruges. 

At skabe nyt af kasserede, billige materialer, som andre har afskrevet som værdiløse, er en kilde til konstant fascination for Majbritt Kristensen. Hun ser skønheden i det oversete, potentialet i det forladte. 

Processen bliver ikke blot en gentagelse, men også en rejse mod bæredygtighed, hvor det, der var dømt ude, får en ny kunstnerisk værdi. Fejlproducereret smykker, bliver til former vi måske genkender fra naturen. Kasserede rullegardiner, fremvisningslærreder, stofrester bliver brugt til grafiske tryk. Kontaktlinseholderen, der er designet til at blive kasseret efter brug, omdannes til et nyt væsen.

Sted: Udstillingen kan opleves i foyeren i Hadsten Kulturhus Sløjfen

Tid: Udstillingen kan opleves i perioden 23. april – 7. maj 2025

Tilmelding: Bare duk op!

Arrangør: Favrskov Bibliotekerne

Arrangementet er støttet af Klima Favrskov 

Har du lyst til at spise grønnere, men har svært ved at komme i gang?

Kom til oplæg om bæredygtig mad, haps en smagsprøve og tag inspiration med dig hjem til køkkenbordet. 

Der vil blive serveret smagsprøver på nem grønsagsmad med bønner og linser samt kogte gamle korn og quinoa - alt sammen dyrket i Danmark.

Du får inspiration til at lave mere bæredygtig mad. Bl,a, ved at øge brugen af grøntsager og bælgfrugter - og på den måde reducere dit kødforbrug. 

Oplægsholder er Arne Bay Madsen

Sted: Sundhedscentret træningskøkkenet i Inside i Hammel (Dalvej 1, 8450 Hammel)

Tid: Onsdag 23. april - kl. 19. til 20.30 

Tilmelding: Bare duk op!

Arrangør: Arne Bay Madsen

Arrangementet er støttet af Klima Favrskov 

Har du overvejet at tage på togferie med dine børn? Måske du har tænkt, at det er alt for besværligt? 

Det er det ikke. Og det er desuden mere bæredygtigt og klimavenligt end at tage bilen eller flyet. Hvis du rejser med Interrail-pas og vil besøge flere byer eller lande, vil det faktisk ofte også være den billigste måde at rejse på. Det er i hvert fald den mest komfortable. 

Kom og hør hvilke erfaringer Maja, Ivar, Turi og Søren har gjort sig med børn på lange togture.

Sted: Overdrevets fælleshus, Overdrevet 1, Hinnerup

Tid: Onsdag 23. april - kl. 19:30

Tilmelding: Bare duk op!

Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening

Arrangementet er støttet af Klima Favrskov

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en rundvisning i vores skønne permakulturhave Bakkely, som vi over de sidste fem år har omdannet fra en prydhave til et bæredygtigt selvforsyningsparadis. 

Haven forsyner os med en stor del af vores mad, som er dyrket bæredygtigt, så haven binder store mængder kulstof. Under rundvisningen vil vi fortælle om, hvordan vi arbejder med haven i et klima- og bæredygtigheds perspektiv

På en haverundvisning kan man opleve og høre om:

- Permahave/Skovhave
- Cirkulære processer med dyr, planter og andre ressourcer
- Køkkenhave med gamle grøntsagssorter
- Økologiske regenerative dyrkningsmetoder
- Metoder til kulstoflagring
- Biodiversitets tiltag
- Kompost og jorddække
- Hundredvis af forskellige spiselige planter

Der er mulighed for at spørgsmål under rundvisningen.

Sted: Bakkely permahave (Sallvej 118, 8450 Hammel)

Tid: Rundvisningen tager ca. 1 time med start enten kl. 10, 16.30 eller 18.30

Tilmelding: Tilmelding er nødvendig og skal ske på linket her

Arrangør: Bakkely permahave

Sangkraft Favrskov inviterer denne forårsaften til en klimavandring med sangbogen i lommen. I takt med at naturen omkring os forandrer sig, er nye sange blevet ramme for budskaber om den dyrebare klode og menneskers magt men også om håb for og kærlighed til naturen. Naturvejleder Vibe fra Favrskov Kommune vil lede os gennem en 2,5 km. tur ved Kollerup Enge. Under vandringen vil vi indimellem stoppe op for at tale bl.a. om. de naturbeskyttende projekter, der er i gang i området. Dette kombinerer vi med at synge udvalgte og særligt nyere fællessange med klimaet på hjerte. 

Vi satser på at være heldige med vejret og derved få solnedgangen med!

Alle er velkomne og arrangementet er gratis. Medbring gerne egen kaffe i rygsækken, som vi nyder sammen undervejs. Vi glæder os til at synge og opleve naturen med jer!

Højskolesangbog kan lånes og udleveres ved mødestedet. Medbring gerne din egen, hvis du har den 19. udgave.

Sted: Vi mødes og ender på p-pladsen ved Kulturhus Sløjfen, Evald Tangs Allé 45, Hadsten.

Tidspunkt: Fredag den 25. april kl. 18.45 - 20.30. 

Tilmelding: Tilmeld dig her

Arrangør: Sangkraft Favrskov

Favrskov Kommune inviterer alle børnefamilier til en dag med sjov underholdning og god inspiration til at få en mere bæredygtig livsstil. 

Ramasjang karakter Oda Omvendt sætter fantasien fri, når hun tager jer med på en rejse under havet - husk tilmelding

Bliv klogere på hvordan I selv kan hjælpe med at passe på vores klode. For de små kan man fx lave frøbomber, lære hvordan man skaber mere biodiversitet i haven med et kvashegn og besøge vores kreative naturværksted. 

Derudover vil der være et udvalg af emner for de voksne, der bl.a. kan lære om grøn varme, elbiler og energiforbedringer af deres hus. 

Du kan også lære, hvordan du reparere dit tøj med visible mending, eller besøge repair caféen. Herudover kan man blive klogere på solceller, elbusser i Favrskov Kommune, affaldssortering og meget andet. 

Program for dagen:
10.00: Åbning v. Bæredygtighedsudvalget 
10.05: Show med Oda Omvendt fra Ramasjang - husk tilmelding
11.00: Boder, workshops og inspiration ved vores mange forskellige stande

Skafferiet holder åbent og byder på dejlige kolde og varme drikke samt både søde og sunde hapsere gennem dagen. Kom og hjælp os med at gøre Favrskov mere bæredygtig. 

Sted: Kulturhus Sløjfen, Evald Tangs Alle 45, 8370 Hadsten

Tid: Lørdag 26. april, kl. 10-13

Tilmelding: Gratis, men vil I opleve showet med Oda Omvendt, så husk at tilmelde jer

Arrangør: Dagen er et samarbejde mellem Klima Favrskov, Favrskov Bibliotekerne, skolerne i Favrskov, Favrskov Forsyning, Klima Favrskov og en masse lokale ildsjæle.

Arrangementet er støttet af Klima Favrskov 

En flok frivillige sidder klar til at reparere det, der er for godt til at blive smidt væk, om det er elektronik, lamper, mekanik, tøj eller noget helt andet. Kig forbi, hvis du har noget, som trænger til at blive fixet. 

Sted: Kulturhus InSide og Hammel Bibliotek

Tid: Lørdag den 26. april 2025 kl. 10.00 – 12.00

Tilmelding: Bare duk op!

Arrangør: Hammel Bibliotek

En flok frivillige sidder klar til at reparere det, der er for godt til at blive smidt væk, om det er elektronik, lamper, mekanik, tøj eller noget helt andet. Kig forbi, hvis du har noget, som trænger til at blive fixet. 

Sted: Kulturhus Sløjfen og Hadsten Bibliotek

Tid: Lørdag den 26. april 2025 kl. 10.00 – 12.00

Tilmelding: Bare duk op!

Arrangør: Hadsten Bibliotek

Kom og byt dit brugte tøj til ”nyt” - helt gratis og uden at belaste klimaet. 

Hvis du afleverer tøj, får duy point til at tage ”nyt” brugt tøj med hjem, som er indleveret af højskoleelever og andre folk fra byen.

Der vil være mulighed for at købe klimavenlige snacks til arrangementet.

Favrskov Forsyning fortæller om, hvordan det tøj, som man smider i de røde sække ved affaldssortering, bruges.

Sted: Hadsten Højskole

Tid: Søndag 27. april - kl. 15.30 – 17.00 

Tilmelding: Bare duk op!

Arrangør: Hadsten Højskole

Børn, unge og voksne i Favrskov har sendt fotos af aktiviteter, der giver dem håb for klimaet. Samtidig kommer lokale kunstnere med deres bud på samme emne.

Der bliver tale og håbefulde sange af Hammel kirkes kor.  Imens deltager børnene i en kreativ workshop. 

Arrangørerne er vært for en forfriskning undervejs.

Alle er velkomne!

Sted: Udstillingen har fernisering i Fællessalen i Kulturhus InSide.

Tid: Mandag 28.april. kl.16-17

Tilmelding: Bare duk op!

Arrangør: Klima Favrskov, DN Favrskov og Klimaaktivisterne.

Arrangementet er støttet af Klima Favrskov 

Kan man lave kunst og flotte pynteting af affald? Få syn for sagen på denne makerspace workshop.

Her sætter vi barren højt og kaster os over udviklingen af bl.a. flotte lamper og lækkert nips i gammelt pap.

Arrangementet er gratis, men du betaler for evt. materialer.

Sted: Ulstrup Bibliotek, Hovedgaden 60, 8860 Ulstrup

Tid: Mandag 28. april - kl. 15:30 - 19:00

Tilmelding: Tilmelding er nødvendig og skal ske her

Arrangør: Favrskov Bibliotekerne

Vedvarende og klimavenlig energi. Bliv mest muligt selvforsynende, ikke mindst i landdistriktet.

Når du bor i landdistriktet, må du som regel selv finde løsninger på selvforsyning. 

Kom og hør Jane Kruse, leder af Nordisk Center for Vedvarende Energi, fortælle om de nyeste former for i solceller, solvarme og ikke mindst opladning og lagring af energi. 

Hvordan kan du gemme energien fra dag til nat, fra gode dage til mindre gode dage? Hør desuden om varmepumper, husstandsmøller og kombinationer med elbil. Lokal anlægsejer supplerer.

Sted: Mød op i Fællessalen, Kulturcenter InSide (Dallvej 1, ¨8450 Hammel) 

Tid: Tirsdag 22.april - kl. 19.00-21.30

Tilmelding: Alle er velkomne. Gratis deltagelse.

Arrangør: Klima Favrskov og DN Favrskov (logoer)

Arrangementet er støttet af Klima Favrskov

Anders Holst Bodin kommer forbi Favrskov Gymnasium med en motiverende fortælling om klimakrisen og mulige løsninger. Han vil berette om klimakrisen som en tværfaglig problemstilling og se på forholdet mellem individuelt og fælles ansvar for klimahandling. Hvad kan jeg gøre, hvad kan vi gøre sammen og hvad kan erhvervslivet gøre? Han vil indgyde håb i klimakrisens tidsalder. 

Anders Holst Bodin er direktør og stifter af Klimaakademiet, som udbreder kompetencer til klimahandling gennem kurser og workshops.

Han er uddannet ingeniør og har en ph.d. i fysik og bæredygtig energiteknologi med forskningserfaring fra DTU & Stanford University’s partikelaccelerator SLAC i USA.

Anders er forfatter til bogen Klimakrisens Rødder, som af bibliotekernes lektør blev betegnet som “Den bedste bog jeg har læst om klimakrisen. Et fremragende og suverænt formidlet mix af videnskab, filosofi og et løsningsorienteret bud på håndteringen af klimakrisen.”

Sted: Mød op i kantinen på Favrskov Gymnasium

Tid: Dørene åbner kl. 10.00, og foredraget starter kl. 10.15. Benyt hovedindgangen

Tilmelding: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/5yxdt7h1kf[KS1] 

Arrangør: Klima Favrskov. 

Arrangementet er støttet af Klima Favrskov 

Har du lyst til at spise grønnere, men har svært ved at komme i gang?

Kom til oplæg om bæredygtig mad, haps en smagsprøve og tag inspiration med dig hjem til køkkenbordet. 

Der vil blive serveret smagsprøver på nem grønsagsmad med bønner og linser samt kogte gamle korn og quinoa - alt sammen dyrket i Danmark.

Du får inspiration til at lave mere bæredygtig mad. Bl,a, ved at øge brugen af grøntsager og bælgfrugter - og på den måde reducere dit kødforbrug. 

Oplægsholder er Arne Bay Madsen

Sted: Sundhedscenteret i Hadsten (Hovvej 76, 8370 Hadsten), Indgang A

Tid: Onsdag 30. april - kl. 19.00 - 20.30 

Tilmelding: Bare duk op!

Arrangør: Arne Bay Madsen

Arrangementet er støttet af Klima Favrskov 

Begravelsesmuligheder i Danmark er mere begrænset end i andre vestlige lande, ikke mindst når det drejer sig om kistebegravelser. De tillades kun på kirkegårde, og der er en del begrænsninger - ikke mindst på grund af pladsmangel. Gravpladser bliver fjernet efter en begrænset tidsperiode (20-25 år), medmindre der betales til en forlænget periode.

En mulig løsning er at etablere en skovbegravelse på en ny måde. Indtil nu findes skovbegravelser kun i form af urnebisættelser i etablerede skove. Skovejere tjener godt på dem, blandt andet da der også her er en begrænset tid, medmindre der betales et nyt beløb. Skovkistebegravelse findes ikke i Danmark.

Ny skovrejsning omtales meget om for tiden. Et bidrag til dette kunne være at etablere skovgravpladser, som ingen træer har. Der afsættes et uopdyrket, indviet område. De første grave bliver placeret på den nordlige side og så plantes der et træ kort efter begravelsen på graven, evt. efter nogle måneder. På denne måde, skygger de første træer ikke for de efterfølgende træer. Solen er jo i den sydlige himmel. Nu får man gravpladser der vil eksistere i mange år og efterkommere kan besøge mindestedet i mange generationer! Der kan både være urne- eller kistegravpladser. Hermed har man et evigt mindested, så længe træet lever.

Konceptet kræver først lovændringen. Derefter skal der findes steder rundt om i Danmark, hvor skovgravpladser kan etableres. Processen vil tage tid. En afgørende faktor er en ændring i mindsettet. I dag er der flere, der vælger askespredning i havet, pga. manglen på acceptable alternativer. 

Mød Willie Kolff til en snak om hans visioner for et alternativt skovbegravelseskoncept.

Sted: Torvet i Hinnerup

Tid: Lørdag 3. maj, kl. 10–14

Tilmelding: Bare duk op!

Arrangør: Willie Kolff

 

Har du spørgsmål til programmet for Klimauger 2025?

Karin Smedegaard

Projektleder
Teknik og Miljø
[email protected]