Korsholm Børnehus er "Grønne Spirer" med særligt fokus på natur og videnskab
Korsholm Børneunivers er stueopdelt i aldersblandede grupper med cirka 12 vuggestuebørn og cirka 80 børnehavebørn.
Vi er en del af Hinnerup Syd/Vest området med fælles forældrebestyrelse, principper for forældresamarbejde, pædagogiske lærerplaner samt andre politikker og planer.
Åbningstid
- Mandag - torsdag: 6.30 - 17.00
- Fredag til 16.00
Om os
Korsholm Børneunivers er en Grønne Spirer-institution, hvilket betyder at aktiviteterne ofte vil have et element af natur og science. Hertil benytter vi vores fantastiske naturlegeplads, som rummer mange spændende muligheder for leg og aktivitet. Her er højt til loftet, og man må gerne eksperimentere og blive beskidt.
Vi vil gerne skabe et imødekommende miljø og har derfor en stående kaffeinvitation i form af en bakke med krus, kaffe og te til fri afbenyttelse af alle, der kommer i huset.
Vi lægger gerne vægt på relationer og samarbejde. Derfor sørger vi for, at vuggestue og børnehave ofte har aktiviteter sammen, selvom de bor hver for sig. Vi har et tæt samarbejde med skole og dagpleje, så overgangene for børnene bliver så gnidningsfrie som muligt. Men først og fremmest vægter vi et godt og ligeværdigt forældresamarbejde, da forældrene er de vigtigste i barnets liv og dermed vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi ser det som et fælles ansvar at give børnene omsorg og støtte op om deres trivsel og udvikling.
Børnehaven ligger lige ved siden af skolen, og hvert år til marts rykker de ældste børn i førskolegruppe på skolen. I månederne forinden arbejder vi med skoleforberedende tiltag, og der følger en pædagog fra børnehaven med i førskolen. 1. marts sker der dermed en naturlig rokade i vores hus, så vi får fordelt de resterende børn og personale i huset, så det giver mest muligt mening. Vi arbejder derfor med en høj grad af fleksibilitet og organiserer os på en måde, der giver mest mening for børnene. Vi har et stort spændende hus og mange lokaler at fordele os på.
Hverdagen er sammensat af forskellige aktiviteter, som både kan være voksenstyrede eller børnestyrede og børnestyrede med voksenguidning. Vores mål er, at alle børn skal have en tryg og lærerig hverdag i Korsholm Børneunivers.
I vuggestuen er det primære fokus på relation mellem barn og voksen og mellem børnene for at skabe den tryghed og gode tilknytning, som er forudsætning for udvikling i vuggestuealderen. Aktiviteter og indretning, såvel ude som inde, er målrettet aldersgruppen 0-3 år, og de voksne opholder sig meget på gulvet sammen med børnene.
I børnehaven er der, ud over relationer, fokus på alderssvarende tilbud om aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes behov for læring og udvikling. Både ud fra børnenes interesser og dét, pædagogerne ser som et udviklingsbehov.
Praktisk info
Inden dit barn starter i børnehaven, modtager I et velkomstbrev samt en pjece i jeres Digital Post. Her vil I finde en masse praktisk information og en opfordring til at besøge institutionen inden opstart.
Tilsyn, forældretilfredshed og læreplan for Korsholm Børneunivers
Forældretilfredshed 2022
Danmarks Statistik har i 2022 gennemført en forældretilfredshedsundersøgelse blandt forældrene - Læs resultatet af undersøgelsen her
Læreplan og evaluering
Læs læreplan og evaluering af læreplan for Korsholm Børneunivers her
Kontakt
Korsholm Børneunivers
Damsbrovej 67
8382 Hinnerup
Vuggestue 21 36 59 80
Dragehulen (de ældste børn) 40 35 62 51
Daglig leder
Malene O. Jacobsen
Tlf. 51 44 43 34
[email protected]
Send ikke fortrolige eller personfølsomme oplysninger på mail.