Ulstrup Børnehus

Velkommen til Ulstrup Børnehus - et levende sted med glade børnehave- og vuggestuebørn

Ulstrup Børnehus er delt i to afdelinger: Skoven og Spiren.

Skoven huser omkring 60 børnehavebørn i alderen 3-6 år og tilbyder en hverdag i naturen.

Spiren danner hverdagsrammer for omkring 10 vuggestuebørn (0-2 år) sammen med omkring 40 børnehavebørn (3-6 år).

Åbningstider

  • Mandag til torsdag 6.15 - 16.45
  • Fredag 6.15 - 15.45

Mad

Der tilbydes morgenmad i tidsrummet 6.15 - 7.30.

Børnene skal selv have mad med til resten af dagen: formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad samt drikkedunk. 

Vores hverdag

Ulstrup Børnehus er delt i to afdelinger: Skoven og Spiren.

Skoven

Skoven huser omkring 60 børnehavebørn i alderen 3-6 år og tilbyder en hverdag i naturen. En stor del af vores pædagogik er at støtte barnets udvikling i naturen med daglige oplevelser og udfordringer. I praksis betyder det, at børnene er af sted på ture tre gange om ugen.

Skovens cirka 60 børn er delt i to grupper: Mejser og Ræveunger. Hjemme i børnehuset laver vi pædagogiske aktiviteter indenfor og på legepladsen, som deles med afdeling Spiren.

Spiren

Spiren danner rammen for omkring 10 vuggestuebørn, Haletudserne (0-2 år) sammen med omkring 40 børnehavebørn (3-6 år).

Børnehavebørnene er delt i endnu to grupper: Blæksprutterne og Søstjernerne. Spiren er optaget af det kreative og skabende.

Fokus på motorik og sprog

Motorik og sprog er i højsæde eksempelvis med mindre læsegrupper, legegrupper eller motorikgrupper. Vores aktiviteter veksler mellem inde-aktiviteter i huset, ude-aktiviteter på legepladsen og turdage.

Samarbejde med dagpleje og skole

I Ulstrup Børnehus vægter vi samarbejde højt for at skabe en glidende overgang fra dagpleje til børnehave og børnehave til skole. 

Fra august til marts har vi en førskole-gruppe i samarbejde med Ulstrup Skole for at skabe sammenhæng og forståelse hos børnene.

Vi samarbejder tæt med dagplejen i forhold til at skabe den bedste overgang for barnet, når det starter i børnehaven. Dagplejerne besøger Børnehuset Ulstrup og legestuen har til huse i afdelingen Spiren.

I hverdagen gør vi brug af blandt andet tale/hører-lærer, psykolog, fysioterapeut og sundhedsplejerske. 

Tilsyn, forældretilfredshed og læreplan for Ulstrup Børnehus

Kontakt

Ulstrup Børnehus

Nattergalevej 5
8860 Ulstrup
Tlf. 89 64 28 75

Daglig leder

Jane Lohmann Sørensen
Tlf. 23 74 33 36
[email protected]

Send ikke fortrolige eller personfølsomme oplysninger på mail.