Velkommen til dagplejerne i Søften

Søften ligger i et naturskønt område med masser af gode stisystemer og mulighed for gode oplevelser i den nærliggende skov og på naturstien. Vi har fantastiske legestueforhold med tilhørende legeplads, som vi alle benytter.

Ann Birgitte Jacobsen

Ann Birgitte Brøndum Flensborg

Modtager ikke børn i øjeblikket

Venusvej, Søften
Ansat som dagplejer fra 2020
Dyr: Hund og akvariefisk
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 6.30-16.15. Fredag: kl. 6.30-15.30.

Jeg bor i parcelhus med en stor opvokset og lukket have med en legeplads indrettet til dagplejebørn med bl.a. trampolin, legetårn, legehus og kæmpe sandkasse. Indendørs har jeg et stort køkken/alrum, hvor børnene leger, og jeg har en masse legetøj og motoriske legeredskaber. 

Jeg er en dagplejer, som vægter Kærlighed, Nærvær, Udeliv og Sociale fællesskaber højt og ja, vi giver mange KNUS. Jeg kan godt lide at synge og læse bøger samt at give børnene mulighed for fri leg. Jeg elsker at være ude. Om det er i haven/på legepladsen eller ude på tur afhænger af, hvad vejr og børn er til den dag. Jeg elsker at bruge de områder, som jeg har lige ved siden af, hvor jeg bor, og vi er tit på tur på naturstien og i Søftendalen for at nyde naturen og se på dyr. Jeg er ofte sammen med kolleger, så børnene også møder andre børn og lærer at socialisere sig.

Læs mindre
Læs mere
Anna-Marie Pedersen

Anna-Marie Pedersen

Lavritsdalsvej, Søften
Ansat som dagplejer fra 1995
Dyr: Ingen
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 6.45-16.30. Fredag: kl. 6.45-15.45.

Jeg bor i et nyere parcelhus med en dejlig have.

Jeg tilbyder en rolig, harmonisk og stabil dagpleje med trygge, omsorgsfulde og kærlige rammer. Her er plads til leg - ude som inde. Jeg er meget social og nyder samvær med kollegaer, så børnene får mulighed for at danne nye legerelationer og få ny inspiration til leg. Jeg prøver altid at imødekomme det enkelte barns behov og tage hensyn til alle. Jeg tilpasser hverdagen efter børnegruppens alder og mobilitet.

Læs mindre
Læs mere
Anne Mette Worm

Anne-Mette Worm

Venusvej Søften
Ansat som dagplejer fra 2004
Dyr: Hund
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 7.00-16.45. Fredag: kl. 7.00-16.00.

Jeg bor i parcelhus med en stor dejlig lukket have med en legeplads indrettet til dagplejebørn med bl.a. sansegynge, legehus og sandkasse. Indendørs har jeg et stort køkken/alrum, hvor børnene leger, et stort skab fyldt med legetøj.

Jeg er en dagplejer som prioriterer at give børnene mulighed for ro og fordybelse, målet er at give børnene selvtillid og mod på livet. Jeg ELSKER at være ude, jeg bruger min have samt alle de grønne områder, naturstien, Søftendalen og grønsletten. Alle aktiviteter tager udgangspunkt i børnenes alder og kunnen. Jeg går i legestue hver uge, og jeg laver aktiviteter med mine kollegaer. Jeg laver læreplaner og barnets bog som pædagogisk dokumentation for mit arbejde. Jeg elsker at være kreativ.

Læs mindre
Læs mere
Cirkeline

Cirkeline Anfield

Modtager ikke børn i øjeblikket

Søften
Ansat som dagplejer fra 2023
Dyr: Hund
Åbningstider: Mandag-torsdag: 6.30-16.15, fredag: 6.30-15.30

Jeg bor i et parcelhus med stor lukket have indrettet til masser af leg med legehus, en god sandkasse, og et fint areal til at køre scooter m.m. Indendørs bruger vi køkken/alrum, der ligger i sammenhæng med legeværelset, så der er godt med plads til at slå sig løs på.

Hos mig er barnets trivsel og tryghed første prioritet, og det er derfor vigtigt, at det enkelte barn føler sig både set, hørt og elsket i dagligdagen.

I hverdagen vægter jeg bl.a. udeliv, sang, motoriske lege samt legestue en gang om ugen. Men planlægning af ugens aktiviteter sker ud fra børnenes behov. 

Derudover vægter jeg et godt forældresamarbejde meget højt, og jeg sætter pris på en god kommunikation mellem dagpleje og hjem, da dette giver de bedste forudsætninger for det enkelte barn.

Læs mindre
Læs mere
Lone Kirkegaard Nielsen

Lone Kirkegaard Nielsen

Miravej, Søften
Ansat som dagplejer fra 1997
Dyr: Ingen
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 6.45-16-30. Fredag: kl. 6.45-15.45.

Jeg bor i et parcelhus med en god have.

Jeg kan godt lide at være ude. Jeg går korte og lange ture, og vi har gerne madpakke med, hvis vejret er til det. Det foregår altid i børnenes tempo, så der er tid til at se på biler, store maskiner og dyr. Legepladsen bruger vi også meget.

Hverdagen byder også på leg, sang, dans, læse bøger og kreativitet alt efter børnenes alder. De lærer at tage tøj af og på.

Jeg lægger stor vægt på, at børnene har en tryg og genkendelig hverdag, så derfor gør vi mange af tingene dagligt.

Læs mindre
Læs mere
Pia Krogh Hansen

Pia Krogh Hansen

Dyreparken, Søften
Ansat som dagplejer fra 2016.
Dyr: Ingen
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 7.00-16.45. Fredag: kl. 7.00-16.00.

Jeg bor i en villa med en lukket have, hvor børnene har et dejligt område til at lege i. Jeg sætter stor pris på at komme ud hver dag sammen med børnene.

Min hverdag i dagplejen starter med, at vi har en stille og rolig morgen, hvor alle får lov til at starte dagen på en god måde. Herefter tager vi som regel på tur. Enten en gåtur, hvor vi ser på og snakker om alle de ting, der sker i byen, ser på dyr eller en tur på legepladsen. Turene foregår altid i børenes tempo. I dårligt vejr tager vi en hjemme-dag, hvor vi laver noget kreativt i form af at tegne, male, klippe, klister eller danser til musik. Jeg går i heldagslegestue en gang om ugen, hvor børnene får meget ud af at være sammen med andre jævnaldrende børn. Jeg værdsætter det gode samarbejde med forældre. En god kommunikation er guld værd. Jeg holder et par gang om året forældre-komsammen, hvor min familie og jeg har en hyggestund sammen med børnene, deres søskende og jer forældre.

Læs mindre
Læs mere
Pia Mølgaard Henriksen

Pia Mølgaard Henriksen

Pia Mølgaard Henriksen
Venusvej, Søften
Ansat siden 2014
Dyr: Hund
Åbningstider: Mandag-torsdag: 6.30-16.15, fredag: 6.30-15.30

Jeg bor i parcelhus med lukket have, som er indrettet til dagplejebørnenes leg. Der er sandkasse, stort legehus, rutsjebane, udendørs legetøj og forskellige køretøjer.

Indenfor har jeg indrettet legeværelse til børnene med masser af legetøj, bøger og hygge. Vi bruger også mit køkken-alrum til forskellige lege, motoriske udfoldelser med motorikbaner, bygge huler m.m. 

Hverdagen i min dagpleje tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og aktiviteterne planlægges ud fra børnenes alder og kunnen.

Jeg vægter udelivet højt og forsøger at komme ud hver dag. Enten leg i haven, på legepladser rundt i byen eller på gåture ud i den skønne natur, som ligger tæt på. 

Jeg går som udgangspunkt i heldagslegestue én dag om ugen, hvilket jeg prioriteter højt. Jeg synes det er vigtigt, at børnene også lærer at indgå i en større gruppe af voksne og børn og derved danner sociale relationer og fællesskaber.

Nøgleordene i min dagpleje er nærvær, omsorg, trivsel, udvikling, sociale relationer, knus og kram.

Læs mindre
Læs mere
Pia Nielsen

Pia Nielsen

Søndermarken, Søften
Ansat som dagplejer fra 2000
Dyr: Ingen
Åbningstider: Mandag-onsdag: kl. 6.30-16.15. Torsdag: kl. 6.30-16.00. Fredag: kl. 6.30-15.45.

Jeg bor i en villa med lukket have og god legeplads. Jeg kan godt lide at synge med børnene og gør det flere gange om ugen. Jeg bruger meget tid ude, når vejret tillader det, enten i haven eller på tur, alene eller sammen med en kollega. 

Jeg besøger også jævnligt kollegaer, ligesom jeg også gerne får besøg herhjemme. Er børnegruppen til det, kan jeg finde på at tage i spejderhytten/skoven eller med bussen til biblioteket i Hinnerup. Jeg nyder også stille dage herhjemme, hvilket jeg også synes børnene har brug for. Èn gang om ugen går jeg i heldagslegestue, hvilket jeg sætter stor pris på.

Læs mindre
Læs mere