Fars Legestue er for 0-3-årige og deres far

Kom til Fars Legestue hver uge på bibliotekerne i Hammel, Hadsten og Hinnerup. 

Mød op og leg med dit barn, og vær sammen med andre fædre – det er gratis og kræver ikke tilmelding.

Hvor og hvornår?

  • Hammel Bibliotek fra tirsdag 11. april kl. 11-13 (og efterfølgende hver tirsdag)
  • Hadsten Bibliotek fra onsdag 12. april kl. 11-13 (og efterfølgende hver onsdag)
  • Hinnerup Bibliotek fra onsdag 12. april kl. 11-13 (og efterfølgende hver onsdag) 

I Fars Legestue kan du komme med dit barn og lege og tumle og være sammen med andre fædre.

Tilbuddet er helt uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen 0-3 år.

Du kan komme, når det passer dig i åbningstiden, og sover dit barn, så kom og få en snak med de andre fædre.

Samarbejde med Sundhedsplejen og Bibliotekerne

Sundhedsplejersken kigger forbi hver uge i opstarten og derefter en gang om måneden. Her har du mulighed for at stille sundhedsplejersken de spørgsmål, du måtte have.

Har du spørgsmål om Fars Legestue, så kontakt sundhedsplejerske Merete Revsbech Paulsen på 21 67 88 27 eller sundhedsplejerske Hanne Buch Hansen på 40 33 27 57.

Fars Legestue er et samarbejde med Sundhedsplejen og Bibliotekerne i Favrskov Kommune og i partnerskab med Forum for Mænds Sundhed.

Mere om livet som far

På hjemmesiden farforlivet.dk kan du læse meget mere om livet som far. Her finder du også forslag til aktiviteter og forslag til podcasts, bøger og anden viden om det at være var. 

Find viden om at være og blive far