Kulturelle aktiviteter kan få støtte fra puljen "Kulturinitiativer".
Kultur- og fritidsudvalget og Kulturelt Samvirke kan give støtte til kulturelle aktiviteter. Støtten er som hovedregel rettet mod grupper og foreninger med et alment virke. Kultur- og fritidsudvalget står for støtte over 20.000 kr, mens Kulturelt Samvirke står for støtte under 20.000 kr.

Hvordan kan min forening få støtte?
Når du har indsendt din ansøgning, prioriterer Kultur- og Fritidsudvalget ansøgningen efter følgende kriterier:
- Enkeltstående arrangementer
- Lokalt forankrede arrangementer med offentlig adgang
- Tværgående arrangementer med et bredt sigte – gerne hvor flere foreninger og/eller grupper samarbejder.
Sådan sender du din ansøgning til puljen
Din ansøgning skal være skriftlig med oplysninger om ansøger, begrundelse for ansøgningen samt budget for den forestående aktivitet/arrangement.
Der er ansøgningsfrist to gange om året, henholdsvis 1. februar og 1. september.
Ansøgningen skal sendes til kulturogfritid@favrskov.dk inden ansøgningsfristen.