Ungetilbuddet Carma er et botilbud til unge mellem 18 og 30 år med sindslidelser eller udviklingsforstyrrelser.
Ungetilbuddet Carma ligger på Eriksminde 23, 8450 Hammel. Den bynære beliggenhed giver en let adgang til indkøb, offentlig transport og sportsfaciliteter mv.
Tilbuddet henvender sig bredt til unge indenfor det psykiatriske område, og ofte er de unge fortsat under udredning, når de flytter ind.
Målgruppen for Ungetilbuddet Carma er borgere, som har problematikker inden for en af nedenstående diagnoser:
- Opmærksomhedsforstyrrelser
- Forandret virkelighedsopfattelse
- Personlighedsforstyrrelser
- Autismespektrum forstyrrelser
- Andre psykiske forstyrrelser
Nogle af de unge oplever dobbeltdiagnoser, hvilket betyder, at de også kan have problematikker i form af eksempelvis spiseforstyrrelser, depression, misbrugsproblematikker, selvskadende adfærd.

Boligerne i Carma
Ungetilbuddet Carma indeholder ni etværelses ungdomsboliger med stue, et lille soveværelse, eget bad og toilet samt vindfang med et lille tekøkken.
Der er egen indgang fra udeareal, hvor der findes en stor overdækket terrasse og en lille lukket have. Herudover har boligerne direkte indgang til fælles arealer, hvor der findes køkken/ alrum og tv stue område.
Beboerne betaler selv kosten. Der mulighed for fælles madlavning og fællesspisning, men ønsker beboerne ikke dette, er der også mulighed for individuel madlavning og spisning.
Kontakt
Ungetilbuddet Carma
Eriksminde 23
8450 Hammel
Christina Vig Hjorth
Afdelingsleder
Tlf: 23 26 58 23
chhj@favrskov.dk