Erhvervsambassadør Kim D. Jensen

Erhvervsambassadør Kim D. Jensen

Advantis A/S

Rho 8, 8382 Hinnerup

advantis.dk

Vil du høre mere om – eller have et godt råd – om at drive virksomhed eller iværksætteri i Favrskov Kommune, så kan du kontakte Kim på [email protected] 

Hvorfor er du særligt optaget af at styrke iværksætteriet?

"Det er jeg, fordi jeg kan se, at vi er ved at tabe noget innovation på gulvet. Den rådgivning, som iværksættere har nemmest ved at få i dag, kommer fra bankfolk, revisorer og advokater. Det er det forkerte sted at starte, synes jeg. Vi skal se på iværksætteriet med en iværksætters øjne, og det betyder, at vi skal have fokus på de gode ideer. Og gode ideer kommer af, at man støder på et problem. Jeg ser flere og flere iværksættere, der er orienteret mod løsninger, der skal køre på en computerskærm eller mobiltelefon – de har ikke nødvendigvis blikket for at skabe fysiske produkter. Dem, der tror, at alt er opfundet, tager grueligt fejl. Der er et kæmpe, uforløst potentiale i at udvikle nyskabende produkter til fx industrien. Det skal alle os, der har erfaring med at skabe produkter, fortælle iværksætterne, og der ser jeg også, at jeg som erhvervsambassadør i Favrskov kan bidrage.

- Kim D. Jensen, adm. direktør i Advantis A/S

Om virksomheden

Advantis er et ingeniørfirma, der hjælper deres kunder med at sætte gang i automatiserings-, optimerings- og udviklingsprojekter.

Advantis løser mange forskelligartede opgaver for deres kunder, hvor nogle af kerneområderne er:

  • Automatisering af kundernes CAD-system
  • Optimering af produktionslinje med robotter eller multifunktionelle løsninger
  • Udvikling af prototyper af værktøj til forskellige industrier

Advantis tager udgangspunkt i, at kunden er i centrum med henblik på at drive projekter, der kan spare en stor kost, højne kvaliteten  og - ikke mindst - gøre kunderne i stand til på meget kort tid - at generere et nyt produkt.

Kim er desuden en del af Favrskov Erhvervs bestyrelse.

Hvad er en Erhvervsambassadør?

En erhvervsambassadør er en lokal virksomhed, som ønsker at bidrage til den gode fortælling om at drive virksomhed fra Favrskov. For eksempel kan det være fortællingen om et positivt samarbejde med kommunen, den gode adgang til infrastruktur, arbejdskraft og uddannelsesinstitutioner eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænser. Virksomheden tilbydes en kommunikativ pakke udarbejdet af Favrskov Kommune bestående af en fortælling med et citat fra virksomhedsejeren om erhvervsvilkårene i Favrskov suppleret med en præsentation af virksomheden samt et link til virksomhedens hjemmeside. Fortællingen formidles på kommunens LinkedIn med 5.300 følgere og ErhvervsNyt med 900 modtagere.

Vil du være erhvervsambassadør?

Vil du vide mere om at være erhvervsambassadør for Favrskov, eller er du interesseret, kan du kontakte Favrskov Kommunes erhvervskoordinator.