Erhvervsambassadør Peter V. Bertelsen
Global Stole
Produktion og udvikling af stole og siddemøbler
Hammervej 3, Hvorslev, 8860 Ulstrup.
Vil du høre mere om – eller have et godt råd – om at drive virksomheder i Favrskov Kommune, så kan du kontakte Peter V. Bertelsen på [email protected]
Hvorfor drive virksomhed i Favrskov?
Det er vigtigt for os, at der kort vej fra virksomhed til kommune, og det er der her i Favrskov. Vi kan mærke, at kommunen interesser sig for de lokale virksomheders hverdag.
Samtidig oplever vi en dialogsøgende tilgang, hvor der hurtigt bliver taget hånd om både større og mindre spørgsmål. Det gælder ikke mindst i forbindelse med byggesager, hvor processen har fungeret rigtig godt, og hvor vi har oplevet hurtig service og god, løbende dialog, de gange vi har udvidet her i Hvorslev.
Det betyder også meget, at kommunen er behjælpelig med konkrete udfordringer, der skal løses undervejs – det skaber tryghed og gør det nemmere at fokusere på at drive og udvikle virksomheden.
For Global Stole er Favrskov Kommune et godt sted at drive virksomhed, fordi samarbejdet bygger på tillid, dialog og et fælles ønske om at skabe gode rammer for både erhvervsliv og lokalsamfund.
Om virksomheden
Global Stole er startet i 1973 og flytter i 1986 produktionen til Hvorslev, hvor den stadig ligger i dag. Virksomheden udvikler og producerer stole og siddemøbler med fokus på funktionalitet, kvalitet og design til både offentlige og professionelle kunder. I dag råder virksomheden over 3300 m2 produktion og lager. Hertil kommer salgskontorer i Danmark, Sverige, Tyskland og Frankrig.
Med en stærk lokal forankring og et klart fokus på ansvarlighed og bæredygtighed arbejder Global Stole løbende med at udvikle produkter og løsninger, der kombinerer godt håndværk med moderne krav til materialer, produktion og anvendelse.
Virksomheden er en aktiv del af det lokale erhvervsliv.
Hvad er en Erhvervsambassadør?
En erhvervsambassadør er en lokal virksomhed, som ønsker at bidrage til den gode fortælling om at drive virksomhed fra Favrskov. For eksempel kan det være fortællingen om et positivt samarbejde med kommunen, den gode adgang til infrastruktur, arbejdskraft og uddannelsesinstitutioner eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænser. Virksomheden tilbydes en kommunikativ pakke udarbejdet af Favrskov Kommune bestående af en fortælling med et citat fra virksomhedsejeren om erhvervsvilkårene i Favrskov suppleret med en præsentation af virksomheden samt et link til virksomhedens hjemmeside. Fortællingen formidles på kommunens LinkedIn med 5.300 følgere og ErhvervsNyt med 900 modtagere.
Vil du være erhvervsambassadør?
Vil du vide mere om at være erhvervsambassadør for Favrskov, eller er du interesseret, kan du kontakte Favrskov Kommunes erhvervskoordinator.