Erhvervsambassadør Niels Pedersen
Blue Line
Kappa 8, 8382 Hinnerup
Blue-line.dk
Vil du hører mere om – eller have et godt råd – i forhold til at drive virksomheder i Favrskov Kommune, så kan du kontakte Niels på [email protected]
Hvorfor er Favrskov et godt sted at drive virksomhed?
"Blue Line er i sin tid flyttet til Favrskov og har grundet vores vækst måtte bygge nyt flere gange. Hver gang har vi oplevet åben og agil tilgang til vores behov. Vi oplever, at de relevante medarbejdere og ledere er nemme at komme i kontakt med og lytter til de ønsker, vi har haft. Derudover oplever vi en kommune som gerne vil i dialog med erhvervslivet. Senest har vi deltaget i dialogmøde om kommunes nye erhvervspolitik, hvor vi har haft mulighed for at give vores input til kommunens fremadrettede erhvervsindsatser."
- Niels Pedersen, CEO i Blue Line
Om virksomheden
Blue Line er startet i 1986 og leverer It-hardware til krævende miljøer. Sortimentet består af produkter som industri computere, industri monitorer og panel pc'er, cleanroom arbejdsstationer og tablets, vandtætte skærme og computere samt mobile operatørstationer.
De fleste af virksomhedens kunder befinder sig inden for brancher som automation, marine, fødevarer, life science, biotek og farma.
Virksomheden har i dag 25 ansatte, en eksport der nærmer sig 50% af omsætningen og er flere gange blevet kåret som Børsen Gazelle.
Hvad er en Erhvervsambassadør?
En erhvervsambassadør er en lokal virksomhed, som ønsker at bidrage til den gode fortælling om at drive virksomhed fra Favrskov. For eksempel kan det være fortællingen om et positivt samarbejde med kommunen, den gode adgang til infrastruktur, arbejdskraft og uddannelsesinstitutioner eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænser. Virksomheden tilbydes en kommunikativ pakke udarbejdet af Favrskov Kommune bestående af en fortælling med et citat fra virksomhedsejeren om erhvervsvilkårene i Favrskov suppleret med en præsentation af virksomheden samt et link til virksomhedens hjemmeside. Fortællingen formidles på kommunens LinkedIn med 5.300 følgere og ErhvervsNyt med 900 modtagere.
Vil du være erhvervsambassadør?
Vil du vide mere om at være erhvervsambassadør for Favrskov, eller er du interesseret, kan du kontakte Favrskov Kommunes erhvervskoordinator.