1. Indledning

Favrskov Kommune er en vækstkommune med godt 49.400 indbyggere. Væksten forventes at fortsætte de kommende år. 

Favrskov Kommune er en aktiv del af Region Midtjylland, der tilsammen tæller 1,3 millioner indbyggere. Favrskov Kommune ligger centralt placeret midt i Østjylland med kort afstand til både Aarhus, Randers, Viborg og Silkeborg.

Den kommunale organisation er med cirka 3.800 medarbejdere den største arbejdsplads i Favrskov Kommune. 

Favrskov Kommunes vision er bygget op om fem ambitiøse målsætninger, som sætter rammerne for kommunens videreudvikling. Favrskov Kommune vil være

  • En samlende kommune, hvor mangfoldighed er en styrke
  • En åben kommune i dialog med omverdenen
  • En bosætningskommune med en god kommunal service
  • En erhvervskommune kendetegnet ved attraktive arbejdspladser
  • En grøn kommune med ambitioner for klima og miljø

Se visionen for Favrskov Kommune

2. Politisk og administrativ organisation

Politisk organisation 

Den politiske organisation består ud over Byrådet og Økonomiudvalget af følgende seks udvalg: 

  • Børne- og Skoleudvalget 
  • Social- og Sundhedsudvalget 
  • Teknik- og Miljøudvalget 
  • Kultur- og Fritidsudvalget 
  • Arbejdsmarkedsudvalget
  • Plan- og Landdistriktsudvalget

Administrativ organisation

Den administrative organisation i Favrskov Kommune er bygget op omkring fire direktørområder, som suppleres af Borgmestersekretariatet og HR, der er knyttet direkte til kommunaldirektøren.

De fire direktørområder og de mange decentrale arbejdspladser understøttes af tværgående funktioner inden for økonomi, løn, personale, it og HR

Den administrative organisation fremgår af nedenstående diagram.

Læs mere på favrskov.dk for flere oplysninger om Favrskov Kommune som helhed og om de enkelte forvaltninger i særdeleshed 

3. De overordnede ledelsesrammer

Favrskov Kommune er kendetegnet ved en flad organisationsstruktur med en høj grad af decentralisering, hvor chefer og ledere har stor handlefrihed og ansvar. 

Decentraliseringen er et meget vigtigt ledelsesredskab i bestræbelserne på at optimere resurseudnyttelsen og samtidig af stor betydning for ledere og medarbejderes motivation til at yde deres bedste.
 
I Favrskov Kommune samarbejder ledere og medarbejdere om at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø og attraktive arbejdspladser. Rammerne for det gode samarbejde understøttes af et velfungerende MED-system, der er præget af en åben dialog. 

Til at understøtte ledelsesopgaven har Favrskov Kommune et fælles ledelsesgrundlag, som gælder for hele organisationen, og som har følgende fire fokusområder:

  • Vi finder nye veje
  • Vi går direkte i dialog
  • Vi arbejder på tværs
  • Vi bruger feedback

Du kan læse mere om Ledelsesgrundlaget her