Områdeleder til Plejehjemmene Øst
Her kan du læse job- og personprofilen til stillingen som områdeleder til Plejehjemmene Øst
Læs også "Når du søger job - generelt om Favrskov Kommune" her
Ældreområdet
Ældreområdet i Favrskov Kommune består både af plejehjem, driftsområder samt af tværgående stabs- og udviklingsfunktioner. Ældreområdet er organiseret som vist i nedenstående diagram:
Områdeledergruppen består af ældrechefen, områdelederne og leder af Kvalitet og Uddannelse. Gruppen arbejder med fælles retning, prioritering og sammenhæng på tværs af ældreområdet, så strategiske beslutninger kobles tæt til praksisnær kvalitetsudvikling.
I områdeledergruppen værdsættes forskellighed, faglighed og kreativitet. Samarbejdet bygger på tillid, tydelige prioriteringer og fælles ansvar for at omsætte beslutninger, reformer og udviklingsplaner omsat til praksis, som ledere og medarbejdere kan handle på i hverdagen.
Du får en tæt sparringspartner i områdelederen for Plejehjemmene i Favrskov Vest. Vi vægter ’Sammen Om’, fordi vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi leder sammen, deler ansvar og bringer vores forskellige perspektiver i spil. På den måde bliver visionen om ”Sammen om et sundt og værdigt liv” også en naturlig del af vores samarbejde som ledere.
Plejehjemmene Favrskov Øst
Hinneruplund i Hinnerup
Plejehjemmet blev opført i 1997 og har 63 plejeboliger, hvoraf de 18 boliger er til borgere med demenssygdom. Boligerne er fordelt på 7 klynger. I tilknytning til plejehjemmet findes en trænings- og aktivitetsafdeling samt en sundhedsklinik. Hinneruplund har ca. 100 ansatte, 1 leder og to assisterende ledere.
Voldum
Plejehjemmet ligger i landsbyen Voldum tæt på Hadsten. Plejehjemmet blev bygget i 1994 og ligger centralt i byen - tæt på købmand, kirke og idrætshal. Plejehjemmet består af 20 boliger, hvoraf 10 blev bygget til i 2020. Plejehjemmet Voldum har 32 ansatte.
Møllegården i Hadsten
Plejehjemmet Møllegården ligger centralt i Hadsten tæt på midtbyen og Hadsten Kulturhus Sløjfen. Møllegården blev bygget i 2003 og har 43 boliger. Boligerne på plejehjemmet er delt op i fire klynger. 13 af boligerne er til borgere med demenssygdom. På Møllegården er der ca. 65 ansatte medarbejdere.
Vinterslev i Hadsten
Plejehjemmet Vinterslev er et helt nyt plejehjem, som tages i brug den 2. november 2026. I første etape er der klargjort 30 boliger hvoraf 10 pladser er midlertidige. Der planlægges for yderligere 30 boliger i løbet af de næste år.
Administrationen
Administrationen understøtter hele ældreområdet og varetager en bred vifte af administrative opgaver, herunder fakturering, ind- og udflytninger samt ledelsesunderstøttelse. Afdelingen fungerer som en central servicefunktion med fokus på kvalitet, effektiv drift og løbende optimering af arbejdsgange til gavn for ledere, medarbejdere og borgere.
Overordnede opgaver
Strategisk skal områdelederen omsætte ældreområdets fælles retning og strategien for kvalitet og uddannelse 2026-–2030 til tydelig praksis på plejehjemmene. Det kræver tæt samspil mellem alle områder samt kvalitet og uddannelse, når den faglige kvalitet, læring, kompetenceudvikling, bæredygtig drift og borgernes hverdagsliv hænger sammen i én samlet ledelsesopgave.
En væsentlig del af din opgave er at videreføre og styrke udviklingen af ældreområdet med afsæt i områdets udviklingsplan, ældrereformen og ældrelovens værdier: respekt for den enkelte, selvbestemmelse, tryghed, værdighed og omsorg. Det betyder, at du skal omsætte strategiske ambitioner til konkret praksis på plejehjemmene, hvor faglig kvalitet, læring og kompetenceudvikling bliver synlige i borgernes hverdag. Du prioriterer høj kvalitet, sammenhæng og helhed i borgernes forløb og sikrer, at borgerens ønsker og behov er udgangspunkt for både pleje, relationer og hverdagsliv. Du støtter arbejdet med personcentreret omsorg, hvor den ældres livskvalitet og selvbestemmelse er i centrum, og du bidrager til at skabe et miljø, hvor beboerne oplever respekt, tryghed og værdighed i alle dele af deres hverdag.
Som områdeleder arbejder du strategisk og har samtidig øje for den daglige praksis. Du hjælper dine ledere med at omsætte fælles mål til konkrete arbejdsgange, tydelige prioriteringer og læring tæt på borgerne. Du støtter dine ledere i at sikre personaleledelse, faglig udvikling, økonomi- og ressourcestyring samt planlægning af indsatsen for beboerne – altid med afsæt i ældrelovens værdier.
Du forventes at arbejde med forandringer på en måde, hvor mening, involvering og små afprøvninger går hånd i hånd. Udvikling skal ledes tæt på praksis.
Set med et forbedrings- og læringsperspektiv skal ledelsen skabe kapacitet i organisationen: Data skal bruges til refleksion og læring skal deles på tværs og anvendes til løbende at forbedre praksis, Medarbejdere og ledere skal inviteres ind som medskabere af løsninger. Det styrker både kvaliteten for borgerne og medarbejdernes mulighed for at lykkes, når vi har en organisation, der løbende lærer, justerer og forbedrer praksis på tværs af ældreområdets kerneopgave.
Derudover vil følgende opgaver være en del af opgaveporteføljen:
- Personaleledelse med fokus på respekt, dialog og inddragelse
- Faglig udvikling, hvor værdighed og omsorg er centrale pejlemærker
- Økonomi- og ressourcestyring, der understøtter tryghed og stabile rammer
- Planlægning af indsatsen for beboerne med respekt for den enkeltes ønsker og behov
- Sikre sundheds- og plejefaglig kvalitet samt bidrage til løbende kvalitetssikring og udvikling – med værdighed og omsorg som grundlag
- Det faglige niveau i opgaveløsningen
- Kontinuerlig kompetenceudvikling for personalet, så alle kan understøtte ældrelovens værdier i praksis
- At være drivkraft for lokale og tværgående projekter, hvor respekt, tryghed og værdighed er omdrejningspunktet
- At plejehjemmet er et attraktivt og veldrevet område for beboere og personale – hvor værdierne fra ældreloven opleves i hverdagen, i tæt samarbejde med den øvrige ledelse
- Formand for LMU-plejehjemmene Favrskov Øst og sikrer, at værdierne fra ældreloven er fundamentet for samarbejde og arbejdsmiljø.
- Personaleledelse med respekt og fokus på den enkeltes trivsel
- Faglig udvikling, hvor omsorg, værdighed og kompetenceudvikling er centrale
- Økonomi- og ressourcestyring, der sikrer tryghed og stabile rammer for både beboere og personale
- Planlægning af indsatsen for beboerne, hvor den enkeltes ønsker og behov er styrende for beslutningerne
- Sikre sundheds- og plejefaglig kvalitet, hvor værdighed og omsorg er fundamentet for udvikling
- Det faglige niveau i opgaveløsningen, hvor ældrelovens værdier er retningsgivende
Nøgleopgaver for områdelederen:
- Deltage i og bidrage aktivt til udviklingen af den faglige kvalitet
- Udøve god ledelse af ledere, hvor du skaber medindflydelse og er tillidsfuld
- Være tilgængelig for dine ledere, når tingene bliver svære
- Sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- Økonomisk ansvarlig for eget aftaleområde
- Medvirke til at skabe konstruktive snitflader til de øvrige områder/forvaltninger
- Understøtte og udvikle det gode samarbejde med pårørende og andre interessenter.
Personprofil
Uddannelse og erfaring
Vi søger en leder med erfaring fra ældreområdet, der kan dokumentere flest mulige af følgende kvalifikationer:
- Du arbejder efter værdier om respekt, tryghed og værdighed for beboere, pårørende og medarbejdere.
- Sundhedsfaglig baggrund er en fordel, men ikke et krav.
- Lederuddannelse samt ledelseserfaring, gerne med ledelse af ledere og fokus på værdighed og respekt.
- Stor interesse for plejehjem og fokus på borger- og pårørendeperspektiv.
- Gode kommunikative evner, så ældrelovens værdier formidles klart.
- Erfaring med værdibaseret udvikling, kvalitet og læringskultur i relation til ældreloven.
- Indsigt i budgetter og erfaring med økonomi- og ressourcestyring.
Personlige kompetencer
Vi forventer, at du:
- Bidrager aktivt til at udvikle den faglige kvalitet på plejehjemmet, så ældrelovens værdier er tydelige i alle indsatser.
- Udøver ledelse, der fremmer tillid og medindflydelse, hvor samarbejdet bygger på respekt og værdighed for alle.
- Er tilgængelig for dine ledere og støtter dem, især når udfordringer opstår, med udgangspunkt i tryghed og ordentlighed.
- Sikrer et sundt og sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor værdighed og respekt præger samarbejdet.
- Varetager det økonomiske ansvar for eget aftaleområde, så plejehjemmenes ressourcer bruges ansvarligt.
- Medvirker til at skabe gode samarbejdsflader til andre områder og forvaltninger, så værdierne i ældreloven også indgår i det tværfaglige samarbejde.
- Understøtter og udvikler det gode samarbejde med pårørende og øvrige interessenter, så beboernes livskvalitet, værdighed og tryghed styrkes.
Yderligere oplysninger
Dit primære arbejdssted vil være Møllegården i Hadsten, men det forventes, at du også løbende kommer på Hinneruplund, Voldum og Vinterslev. Derudover vil du skulle deltage i møder på forskellige lokationer i kommunen, hvorfor kørekort er en forudsætning.
Stillingen er omfattet af løn- og ansættelsesforhold i henhold til forhåndsaftaler indgået med de faglige organisationer.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, eller har spørgsmål til job- og personprofilen, er du meget velkommen til at sende en SMS til ældrechef Jeanette Rokbøl 29617453, så ringer hun dig op. Du er også velkommen til at sende en mail til hende på [email protected]
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansættelsesproces
Ansættelsesudvalget består af:
- Ældrechef Jeanette Rokbøl
- Områdeleder: Line Juul
- Områdeleder: Mette Fogh Rasmussen
- Plejehjemsleder: Gitte Haugaard
- Plejehjemsleder: Rikke Glud
- Medarbejderrepræsentant: Anja Lindhardt Krogager
Medarbejderrepræsentant: Marianne Reimer Olsen
Desuden deltager rekrutteringskonsulent Rebecca Abl ved samtalerne og testtilbagemeldingen. Direktør for Social og Sundhed Ulrik Johansen deltager ved 2. samtale.
Ansøgningsfristen er søndag 30. august 2026 og vi beder dig om at sende din ansøgning vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante via www.favrskov.dk/job.
2. september udvælger ansættelsesudvalget kandidater til 1. samtale. Indkaldelse sker telefonisk og på mail samme dag.
1. samtale afholdes tirsdag 8. september (fra morgenstunden) og 2. samtale er torsdag den 24. september (ligeledes fra morgenstunden). Er man videre til 2. samtale skal man gennemføre en personlighedstest, og testtilbagemeldingen foregår torsdag 10. september (i tidsrummet 11-15). Her vil Ældrechef Jeanette Rokbøl også være til stede, og i forlængelse af testtilbagemeldingen vil man blive tilbudt en samtale med hende.
Referencer indhentes efter aftale med kandidaterne.
Forventet tiltrædelse: 1. november 2026.