Skoleleder til Søndervangskolen i Hammel
Her kan du læse job- og personprofilen til stillingen som pædagogisk leder til mellemtrinnet på Søndervangskolen.
Denne job- og personprofil beskriver de overordnede rammer for jobbets indhold og udførelse samt forventningerne til kandidaterne. De første afsnit af job- og personprofilen finder du her
Om Søndervangskolen
Søndervangskolen i Hammel er en velfungerende skole med en faglig ambitiøs og inkluderende pædagogisk praksis. Der går ca. 610 skønne børn på skolen, som er opdelt i tre afdelinger. Skolen har en engageret og professionel personalegruppe, som alle indgår i et tæt og forpligtende teamsamarbejde, og personalet er engagerede i både skolens udvikling og drift.
Skolens værdier er ”Faglighed, Fællesskab og Livsduelighed”, og skolen arbejder ud fra et positivt og mulighedsfyldt elevsyn. Vi forventer, at det er værdier, du er med til at fremme.
Vi har en engageret og aktiv skolebestyrelse, der gerne tager initiativer for skolens bedste. Du vil naturligvis også indgå i et tæt samarbejde med bestyrelsen.
Søndervangskolens profil er nærhed, innovation og globalt udsyn, og skolen markerer sig blandt andet ved at være en moderne skole, med tidssvarende lokaler, udstyr og gode udearealer.
Som skoleleder kommer du til at stå i spidsen for skolens ledelsesteam bestående af SFO- og indskolingsleder, mellemtrinsleder og vice- og udskolingsleder.
Afdelingslederne arbejder selvstændigt med opgaverne omkring afdelingerne og administrationen af skolens drift. I dit kommende ledelsesteam vil du møde masser af erfaring, åbenhed, nysgerrighed, samarbejdsvilje og en uformel og humoristisk stemning.
Skolens samlede administration er et sted, hvor både børn, personale og eksterne brugere mødes med venlig imødekommenhed og fleksibilitet.
Skolelederens ansvar
Skolelederen er leder for Søndervangskolen og bærer af skolens kultur. Skolelederen stiller sig i spidsen for udviklingen af det forpligtende samarbejde i ledelsesteamet, så tiltag og initiativer samstemmes, og den røde tråd trækkes tydeligt gennem organisationen.
Skolelederen arbejder med ledelse af ledere og understøtter, at ledelsesteamet arbejder tæt sammen og vægter, at der er plads til sparring og refleksion for at understøtte hinanden bedst muligt i en kompleks og vigtig ledelsesopgave.
Derudover har skolelederen det overordnede strategiske, administrative, økonomiske, personalemæssige og det overordnede faglige/pædagogiske ansvar. Vi forventer, at den kommende skoleleder naturligt ser sig som en del af en politisk ledet organisation og kan stå i spidsen for:
Strategisk ledelse kendetegnet ved:
- at lede med respekt for den nuværende kultur og med en tydelig vision for udviklingen og retningen i Søndervangskolens komplekse organisation og opgaveløsning
- at samle sig et organisatorisk overblik for at sikre skolens sammenhængskraft
- at udvikle skolens fysiske og æstetiske rammer, så skolen fremstår indbydende
- at indgå i et aktivt samarbejde med øvrige ledere, skolevæsenet og samarbejdspartnere i lokalområdet
- at være vedholdende i det langsigtede arbejde med at omsætte byrådets og Børn og Kulturs visioner, værdier og mål til konkrete beslutninger i skolens praksis og hverdag
- at sikre sammenhæng mellem skolens ressourcer, organisering, ydelser og effekt.
Økonomisk og administrativ ledelse kendetegnet ved:
- at være godt inde i skolens samlede budget og sammen med bestyrelsen og ledelsesteamet at kunne træffe beslutninger, der balancerer skolens økonomi og sikrer fortsat sikker drift samtidig med, at udvikling og kvalitet bevares
- at overholde retningslinjer og beslutninger på det økonomiske område
- at understøtte en tydelig dialog med medarbejdere, skolebestyrelse og forvaltning om skolens økonomi.
Personaleledelse kendetegnet ved:
- at skabe gode vilkår for ledelse gennem tydelige forventninger og tydelige rammesætninger
- at medarbejdernes ressourcer og faglige kompetencer anvendes bedst muligt
- at der foregår videndeling mellem de ansatte
- et godt og udviklende arbejdsmiljø på arbejdspladsen
- et godt og inddragende samarbejde i MED-udvalget og TRIO-samarbejdet.
Faglig/pædagogisk ledelse kendetegnet ved:
- at skabe de bedst mulige rammer for alle skolens distriktsbørn
- at opstille mål og rammer for skolens læreprocesser
- at både ledere og medarbejdere kontinuerligt bliver kompetenceudviklet både pædagogisk og fagligt
- at drive en samlet skole for elever, medarbejdere og forældre
- at prioritere de overordnede retninger, så visionen muliggøres i skolens opgaver.
Ledelse af samarbejdet med forældrene, herunder arbejdet i skolebestyrelsen kendetegnet ved:
- at skolebestyrelsen bliver betjent, så den kan opfylde sine opgaver jf. folkeskoleloven, så det gode, konstruktive samarbejde fortsættes
- en sikring af den gode dialog og det gode samarbejde mellem hjemmet og skolen
- at der kontinuerligt arbejdes for, at der skabes et godt fællesskab blandt forældrene.
6. Kompetencer og profil
6.1. Uddannelse og erfaring
Den nye skoleleder skal kunne dokumentere og være i besiddelse af:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Indgående kendskab til folkeskolen
- Lederuddannelse
- Erfaring med ledelse – med fordel også erfaring med ledelse af ledere
- Erfaring med økonomistyring i forbindelse med skoledrift
6.2. Personlige og ledelsesmæssige kompetencer
I forhold til personlige og ledelsesmæssige kompetencer lægger vi vægt på, at du:
- er empatisk, lyttende og har nemt ved at se forskellige perspektiver
- er åben, engageret og stærkt optaget af skabe rammer for god undervisning
- er rolig og evner at bevare overblikket – også i pressede situationer
- har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
- er beslutningsdygtig og tydelig
- er tillidsvækkende, har humor og et positivt sind.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til lokalaftale. Der vil blive indhentet straffe- og børneattest på den person, som tilbydes ansættelse i stillingen.
Yderligere oplysninger og ansættelsesproces
For yderligere oplysninger opfordrer vi dig til at kontakte skolechef Karina Corneliusen på 23 45 43 31 eller på: [email protected]. Send meget gerne en SMS, hvis Karina ikke svarer, så ringer hun dig op.
Som ansøger forventer vi også, at du besøger skolen. For at aftale besøg skal du kontakte René Guldbrandsen på 23 24 86 35 eller [email protected] med henblik på en rundvisning. Der vil være rundvisning af den nuværende skoleleder eller en af de pædagogiske ledere. De vil gøre deres bedste for, at du kan få hilst på hele ledelsen undervejs.
Ansættelsesudvalget er sammensat af følgende:
- Karina Corneliusen, skolechef
- Lederrepræsentanter
- Medarbejderrepræsentanter
- Formand for skolebestyrelsen
- Skolelederkollega
Thomas Smidt, direktør for Børn og Kultur, deltager i anden samtalerunde.
Ansøgningsfristen er fredag 6. november 2026 og ansøgning sendes via favrskov.dk/job
Mandag 9. november udvælger vi de kandidater, vi gerne vil se til første samtale onsdag 11. november, og anden samtale afholdes mandag 23. november. De kandidater, der går videre til anden samtale, skal gennemføre en personlighedstest. Testtilbagemeldingen, der foretages af lederudviklingskonsulent Rebecca Abl, finder sted tirsdag 17. november. Skolechef Karina Corneliusen vil også være til stede ved testtilbagemeldingen.
Kandidaterne bliver tilbudt en samtale med skolechefen i forlængelse af testtilbagemeldingen.
Der vil blive indhentet referencer efter aftale med kandidaterne.
Tiltrædelse forventes 1. januar 2027.