Tværgående afdelingsleder til ældreområdet

Her kan du læse job- og personprofilen til stillingen som Tværgående afdelingsleder til ældreområdet.

Læs de første afsnit af job- og personprofilen her, herunder Favrskov Kommunes organisering og værdier

Social og Sundhed

Social og Sundhed er en forvaltning, som udover ældreområdet består af socialområdet, sundhedsområdet samt et tværgående sekretariat med hver deres chef. 

På tværs af driftsområderne har vi vedholdende fokus på at udvikle og udnytte de faglige synergier. Den samlede ledergruppe har udarbejdet den fælles vision: ”Sammen om et sundt og værdigt liv”.

Visionen er ved at blive udfoldet i de enkelte områder. Udover at give sammenhæng på tværs skal vi sammen sikre, at visionen giver et fælles fundament og pejlemærker for det fremadrettede arbejde i Social og Sundhed.

Social og Sundhed beskæftiger ca. 1.600 medarbejdere, fordelt på ca. 1.190 årsværk. 

Neden for vises organisationsdiagram for Social og Sundhed:

Ældreområdet

Ældreområdet i Favrskov Kommune er organiseret som vist i nedenstående diagram:

Ældrechefen, de fem områdeledere samt lederen af Kvalitet og Udvikling mødes hver uge og holder 3-4 årlige udviklingsdage på tværs af hele ældreområdet. Samarbejdet på tværs af områdeledernes områder praktiseres dagligt for at skabe den bedst mulige kvalitet og sammenhæng for de borgere, vi tilbyder pleje og omsorg på ældreområdet.

Den tværgående afdelingslederfunktion

Funktionen er ny og tidsbegrænset til tre år. Du refererer organisatorisk til lederen af Kvalitet og Uddannelse, uanset hvor og hvordan funktionen aktiveres. Du arbejder tæt sammen med ældrechefen, områdeledergruppen, lokale ledere og relevante administrative nøglepersoner.

Formålet er at sikre nærværende ledelse, stabil drift og handlekraft ved vakancer, barsel, orlov, sygdom eller særligt ledelsesmæssigt pres. Du bidrager også til at give nye ledere en god start og til at omsætte konkrete erfaringer til fælles læring, kvalitet og organisatorisk udvikling.

Du har løbende sparring med lederen af Kvalitet og Uddannelse som dit faste ledelsesmæssige holdepunkt. Opgaverne prioriteres på tværs af ældreområdet, og funktionen aktiveres efter drøftelse og beslutning i områdeledergruppen.

Rolle, ansvar og mandat

Inden du begynder på en ny opgave, aftales opgavens formål og indhold, din rolle og dit ansvar samt hvilke beslutninger du kan træffe, og hvordan der følges op. Det gør dit mandat tydeligt for både dig, den lokale ledelse og organisationen omkring.

Som midlertidig leder træder du ind med fuldt ledelsesmandat på afdelingslederniveau inden for det aftalte ledelsesfelt. Du varetager daglig personaleledelse, prioriterer driftsopgaver og ressourcer, følger op på bemanding og sikrer fremdrift i igangværende indsatser. Områdelederen har fortsat det overordnede ledelsesansvar for afdelingen.

Som ledelsesstøtte er du rådgiver, sparringspartner og ekstra ledelseskapacitet uden at overtage den fungerende leders ansvar. Du skaber overblik, giver anbefalinger og understøtter prioritering og handling. Som mentor og brobygger styrker du nye lederes opstart og bringer erfaringer og forbedringsmuligheder tilbage i fælles ledelsesfora. Funktionen kan anvendes i både velfungerende enheder og afdelinger med behov for markante forandringer.

Overordnede opgaver

Dine opgaver afhænger af den konkrete aktivering og det aftalte mandat:

  • Varetage midlertidig ledelse med fuldt mandat på afdelingslederniveau, når et ledelsesfelt mangler ledelseskraft.
  • Sikre daglig personaleledelse, medarbejderopfølgning og tydelig prioritering i tæt samarbejde med medarbejdere og relevante aktører.
  • Prioritere driftsopgaver og ressourcer samt følge op på bemanding og arbejdstidsplanlægning.
  • Fastholde kontinuitet, kvalitet og fremdrift i igangværende processer og indsatser under fravær og lederskift.
  • Yde praksisnær sparring, rådgivning og kapacitetsforstærkning til en fungerende leder uden at overtage ledelsesansvaret.
  • Understøtte nye lederes onboarding og bidrage som mentor og sparringspartner.
  • Understøtte krævende forandringer og omsætte beslutninger til en hverdag, der fungerer for medarbejdere og borgere.
  • Skabe forbindelser og samarbejde på tværs af lokale ledelser, fagligheder og administrative funktioner.
  • Samle erfaringer fra konkrete indsatser og omsætte dem til fælles læring og forbedringer på tværs af ældreområdet.
  • Bidrage til løbende justering af funktionen med fokus på effekt og læring samt evaluering ved den treårige periodes afslutning.

Personprofil

Vi søger en leder med solid kommunal ledelseserfaring og stærk organisatorisk dømmekraft. Du skal hurtigt kunne forstå en ny sammenhæng, skabe tillid og sætte en tydelig retning – både når driften fungerer, og når en afdeling har behov for en markant ledelsesmæssig indsats.

Din rollebevidsthed er afgørende. Du kan tage ansvar og træffe beslutninger som midlertidig leder, men også træde et skridt til siden og styrke en anden leder som rådgiver, mentor og sparringspartner. Du er tydelig om dit mandat og respekterer grænsen mellem at understøtte ledelse og selv at have ledelsesansvaret.

Du kommunikerer klart, lytter og opbygger relationer, der skaber følgeskab. Du forener overblik med blik for den konkrete drift og kan prioritere og handle rettidigt i komplekse situationer. Samtidig arbejder du struktureret med at gøre erfaringer anvendelige for andre.

Du trives med skiftende opgaver og arbejdssteder og med at skabe ro, retning og fremdrift uden at have en fast afdeling som dit varige ledelsesfelt. Du bruger den løbende sparring med lederen af Kvalitet og Uddannelse samt Administrationen og bidrager aktivt til det fælles ledelsesarbejde.

Uddannelse og erfaring

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Solid kommunal ledelseserfaring.
  • Erfaring med daglig personaleledelse og medarbejderopfølgning.
  • Forståelse for drift og ressourceprioritering, gerne fra ældre- eller sundhedsområdet.
  • Erfaring med rekruttering, bemanding og arbejdstidsplanlægning.
  • Erfaring med organisatoriske forandringer og at omsætte beslutninger til praksis.
  • Stærk organisatorisk forståelse og dømmekraft.
  • Evne til at rådgive og understøtte andre ledere med overblik, sparring og anbefalinger.
  • Klare mundtlige og skriftlige kommunikationsevner samt stærke relationelle kompetencer.
  • Evne til at arbejde struktureret og omsætte viden fra konkrete opgaver til læring og forbedringer på tværs.

Personlige kompetencer

Vi forventer, at du:

  • Er rollebevidst og kan skifte mellem at lede, understøtte, rådgive og bygge bro.
  • Trives i en omskiftelig hverdag med forskellige organisatoriske sammenhænge og arbejdssteder.
  • Skaber hurtigt overblik og forstår både de store linjer og den konkrete opgave.
  • Har mod til at prioritere, træffe beslutninger og handle rettidigt, også under pres.
  • Lytter og inddrager medarbejdere, ledere og relevante samarbejdspartnere.
  • Opbygger tillid og troværdighed og kommunikerer tydeligt om retning og mandat.
  • Skaber ro, fælles retning og fremdrift i forandringsprocesser.
  • Tager initiativ og deler erfaringer, der kan udvikle fælles praksis.
  • Kan styrke en anden leders handlekraft uden selv at overtage ansvaret.
  • Arbejder fleksibelt og struktureret og følger op på de aftalte opgaver.

Vi tilbyder

  • En varieret og meningsfuld ledelsesopgave med mulighed for at gøre en konkret forskel flere steder på ældreområdet.
  • Et stærkt ledelsesfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler viden på tværs af lokationer, fagligheder og opgaver.
  • Et fælles afsæt i visionen ”Sammen om et sundt og værdigt liv” og i at skabe sammenhæng og kvalitet for borgerne.
  • Mulighed for at præge en ny funktion og bidrage til kontinuitet, læring og organisatorisk udvikling.
  • Løbende sparring med lederen af Kvalitet og Uddannelse som dit faste ledelsesmæssige holdepunkt, også når du løser opgaver selvstændigt i lokale enheder.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansættelsesproces

Ansættelsesudvalget består af:

  • Morten Villumsen, leder af Kvalitet og Uddannelse samt Administrationen / ansættende leder, Ældreområdet.
  • Mette Bredkær Mikkelsen, afdelingsleder, Hjælpemiddelservice.
  • Mette Fogh Petersen, områdeleder, Hjemme- og sygeplejen Favrskov Øst.
  • Ældrechef Jeanette Rokbøl, Ældreområdet
  • Anne Shadwell, fællestillidsrepræsentant, DSR.
  • Dorthe Brülle, fællestillidsrepræsentant, FOA.

Desuden deltager rekrutteringskonsulent Rebecca Abl Jørgensen ved 2. samtale og testtilbagemeldingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er omfattet af løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for dit fagområde samt lokalaftalen for ledere på ældreområdet i Favrskov Kommune. Det er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på tre år med organisatorisk reference til lederen af Kvalitet og Uddannelse samt Administrationen.

Ansøgningsfrist: søndag 22. november 2026.

Vi beder dig sende din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante bilag elektronisk via favrskov.dk/job.

Første samtale: tirsdag 1. december 2026.

Hvis du går videre til anden samtale, vil du indgå i et testforløb ved ekstern konsulent. Der vil i denne forbindelse være testtilbagemelding 7. december 2026.

Anden samtale: onsdag 16. december 2026.

Tiltrædelse: 1. februar 2027 eller snarest derefter.

Arbejdssted: på tværs af ældreområdet i Favrskov Kommune.

Kørekort: Det er en forudsætning for ansættelse, at du har gyldigt kørekort til kategori B.