Ulstrup - ved Gudenåen
Her får du meget hus for pengene, enestående natur, Gudenåen og togforbindelse til hele landet
Ulstrup er et stærkt lokalsamfund lige ved Gudenåen og en stationsby med tog til Aarhus/Viborg.
Byen er præget af et aktivt foreningsliv med kulturarrangementer året rundt –foruden Dannebrogpladsen som er et rekreativt område med shelters, bålpladser, vandrestier samt å-bad.
Lokalt engagement kendetegner byen, der med sin skønne natur, indgår som en del af den nationale Margueritrute samt den regionale cykelrute Kulturringen.
I Ulstrup finder du en skole, efterskole, natur- og skovbørnehave, frivillighus med billedskole, spejder og nørklegruppe, nyetablerede idrætsanlæg, campingplads, Ulstrup Slot og nærhed til Bjerringbro som handelscentrum.
Naturen er lige uden for døren og venter bare på at blive brugt både til fods, på cykel og ved Gudenåen, der egner sig godt til lystfiskeri, badning samt kano/kajak.
Med et rigt foreningsliv med stærke fællesskaber samt nyetablerede idrætsanlæg- og frivillighus, er der tilbud til børn og voksne i alle aldre.
Interesseret i boliggrunde i Ulstrup?
Skriv dig på interesselisten, og få direkte besked, når nye boliggrunde i Ulstrup kommer til salg.
Kontakt
Køb og Salg
Helle Langkjær: 29 74 70 16
Mona Mørk Hagedorn: 20 40 18 68
Skriv til os på mail: [email protected]