Forord
Denne guide giver dig et overblik over de tilbud og muligheder, du som borger i Favrskov Kommune har inden for ældre- og sundhedsområdet. Den beskriver hvor, og hvordan du kan få vejledning, støtte og hjælp, så du kan klare mest muligt selv i din hverdag og dermed være herre i dit eget liv.
Guiden afspejler det politisk vedtagne serviceniveau, som har udgangspunkt i, at du støttes til at klare mest muligt selv. Det betyder, at vi først tilbyder løsninger som brug af hjælpemidler, velfærdsteknologi eller træning før andre former for hjælp iværksættes. I praksis betyder det, at støtten tager udgangspunkt i dine ressourcer, ønsker og livssituation.
I guiden er der i særlig grad lagt vægt på oplysninger, der kan styrke dit lokale netværk gennem frivillige, som supplement til kommunens indsatser. Målet er, at du kan leve et aktivt og værdigt liv – med den støtte, der passer til dig.
Frivillighed og netværk
I Favrskov Kommune ser vi frivillighed og deltagelse i frivillige aktiviteter som en vigtig del af det gode senior- og ældreliv. De to roller – at være frivillig og at være deltager i frivillige aktiviteter – bidrager hver på forskellige måder til fællesskabet og netværk.
De frivillige engagerer sig aktivt i at skabe meningsfulde aktiviteter og sociale fællesskaber for andre. Frivillige spiller en vigtig rolle i at afhjælpe ensomhed, skabe nærvær og fællesskaber og give andre mulighed for at deltage i sociale sammenhænge. De frivilliges indsats er med til at styrke livskvaliteten for dig, som deltager – og ofte også for den frivillige selv.
Som deltager i frivillige aktiviteter tager du del i fællesskaber. Det kan give dig nye relationer, oplevelser og en følelse af tryghed og tilhør, som kan være svær at opnå alene.
Vi ved, at relationer og netværk har stor betydning for ens trivsel. Derfor arbejder vi i Favrskov Kommune aktivt med at understøtte frivillige initiativer og samarbejde med civilsamfundet – bl.a. gennem Frivilligcenter Favrskov og lokale foreninger.
Vi har også en årlig uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde, fordi vi ser det som en investering i både borgernes livskvalitet og i et stærkt lokalsamfund. Foreninger kan derfor søge om tilskud til aktiviteter, som de vil igangsætte.
Rundt omkring i guiden finder du forslag til frivillige sociale tilbud, som måske kan være relevante for dig at blive en del af og deltage i.
Socialkompas er en online platform, der giver dig overblik over gratis og åbne sociale tilbud for borgere i Favrskov Kommune. I kompasset kan du søge efter foreningstilbud, som er målrettet din livssituation.
Læs mere om tilbud og muligheder i Socialkompas på Socialkompas.dk
Har du lyst til at være frivillig, eller har din forening brug for sparring eller hjælp til rekruttering af flere frivillige, kan du kontakte Frivilligcenter Favrskov. Frivilligcentret har blandet andet til opgave at hjælpe frivillige og foreninger, samt at skabe mere opmærksomhed om frivillighed i Favrskov Kommune.
Læs mere om Frivilligcenter Favrskov på Frivilligcenter Favrskov
FrivilligCenter Favrskov
Vesselbjergvej 4, 8370 Hadsten
Tlf. 6179 9729
Mail: [email protected]
Telefontid: Mandag kl. 10.00 – 14.30, andre hverdage i dagtimerne, samt aftener efter aftale.
Der findes flere muligheder for tilskud og puljer til frivilligt arbejde.
Har du et ønske om at blive frivillig på et af vores plejehjem, er du meget velkommen til at kontakte den lokale ledelse på plejehjemmet. Du finder oversigten over vores plejehjem her
Frivilligjob.dk er Danmarks største jobportal for frivilligt arbejde og er gratis at bruge. Her kan du søge efter nye frivillige og måske finde det frivillig-job, som du mangler. Jobportal for frivillige
Forebyggelse og Sundhedsfremme
Vi prioriterer sundhed højt og arbejder for at skabe rammer, der gør det muligt for dig at leve et sundt og værdigt liv. Gennem forebyggelse, rådgivning og konkrete aktiviteter ønsker vi at give dig mulighed for at fremme din trivsel og livskvalitet
Er du folkepensionist, bliver du tilbudt en telefonisk samtale eller et forebyggende hjemmebesøg, som giver dig mulighed for en fortrolig samtale med en forebyggelseskonsulent. Samtalen giver dig mulighed for at tale om emner og tiltag, som er vigtige for dig, for at bevare et godt senior- og ældreliv. Det kan fx være en snak om dit netværk, om du er tilfreds med din dagligdag eller dine ønsker og tanker for fremtiden.
Du bestemmer selv, om du vil tage imod hjemmebesøg. Besøgene tilrettelægges ud fra dine behov. Forebyggelseskonsulenten tager automatisk kontakt til dig pr. brev eller telefon på følgende tidspunkter:
- Hvis du er 67 år eller ældre og mister en ægtefælle/samlever
- Hvis du er 70 år og bor alene
- 75 år
- 80 år
- 82 år
- 85 år og herefter årligt.
Hvis du på andre tidspunkter er udfordret og har brug for råd og vejledning om, hvordan du kan bevare et godt senior- og ældreliv, kan du altid kontakte forebyggelseskonsulenten. I vil også kunne aftale hyppigere besøg, hvis du og forebyggelseskonsulenten vurderer, at du har dette behov.
Modtager du helhedspleje eller bor i plejebolig er du ikke omfattet af tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg.
Læs mere om forebyggende hjemmebesøg her
Kontakt
- Forebyggelseskonsulent i Thorsø og Hammel telefon: 89 64 16 52
- Forebyggelseskonsulent i Hinnerup og Ulstrup telefon: 24 41 96 28
- Forebyggelseskonsulent i Hadsten telefon 24 91 93 49
Har du en kronisk eller tilbagevendende sygdomsproblematik, fx en funktionel lidelse, diabetes type 2, hjertesygdom eller andet, kan du kontakte vores sundhedsteam. Her kan du få tilbudt en gratis sundhedssamtale, hvor du kan få råd og vejledning til forebyggelse af din sygdom, til at leve sundere eller støtte under dit sygdomsforløb. Fokus er at give dig inspiration og redskaber til at leve et sundt liv. Sundhedssamtalen kan også munde ud i, at du tilbydes et sundhedskursus, hvor du sammen med andre lærer at håndtere forskellige konsekvenser af din sygdom.
Sundhedssamtaler og sundhedskurser foregår i dagtimerne i et af sundhedscentrene i Favrskov Kommune i henholdsvis Hammel, Hinnerup, Hadsten og Ulstrup. Det er gratis at deltage på et sundhedskursus, men du skal selv betale transporten.
Du kan læse mere om sundhedskurserne her
Du kan også kontakte og få råd og vejledning om sunde vaner som fx kost, motion og mental sundhed hos de forskellige patientforeninger.
Kontakt
Sundhedsteamet træffes på tlf. 89 64 25 13 eller mail [email protected].
Du kan også udfylde denne formular, og så vil sundhedsteamet kontakte dig.
Har du dårlig hørelse, tilbyder kommunens hørevejledere hjælp og rådgivning. Hørevejlederne findes i Thorsø, Hammel, Hadsten, Hinnerup og Ulstrup.
Du kan læse mere om høretilbuddene her
Kontakt
Hørevejlederne kan kontaktes hver tirsdag og torsdag kl. 8-9. Du finder hørevejlederens kontaktoplysninger i dit område her
Har du fået høreapparat, men har stadig svært ved at høre, kan du kontakte Hørecenter Midt i Randers, hvor du kan få konsultation hos en hørekonsulent. Tidsbestilling på tlf. 89 15 86 80 eller [email protected]
At blive ramt af en hjerneskade er svært for både den berørte og de pårørende. Det betyder ofte en ændret hverdag. I denne situation kan det være svært at overskue, hvor hjælpen findes. Det kan kommunens hjerneskadekoordinator hjælpe dig med.
Hjerneskadekoordinatoren kan bl.a. hjælpe dig med oplysninger om kommunens tilbud inden for senhjerneskade, at koordinere dit rehabiliteringsforløb, at tage kontakt til relevante fagpersoner samt at give dig råd og vejledning om hverdagen og dine ændrede livsvilkår.
Favrskov Hjerneteam tager sig af rehabiliteringen efter udskrivelsen fra hospitalet, når du er fyldt 18 år og har fået en senhjerneskade. Indsatsen tager udgangspunkt i dine behov, ønsker, mål og ressourcer samt din livssituation. Du får tilknyttet en tovholder, der er med til at sikre og koordinere indsatsen undervejs i dit forløb.
Hvis du er ramt af følger efter hjernerystelse, kan du få hjælp af Favrskovs hjernerystelseskoordinator. Koordinatoren kan bl.a. hjælpe med koordinering af rehabiliteringsforløb, kontakt til relevante fagpersoner samt rådgivning og vejledning i forhold til hverdagen og ændrede livsvilkår.
Du kan læse mere om tilbuddene til senhjerneskadede her, og tilbuddene hvis du har følger efter en hjernerystelse her
Kontakt
Hjerneskadekoordinatoren kan træffes på telefon 20 59 07 07.
Hjernerystelseskoordinatoren kan træffes på telefon 21 57 53 98.
I sundhedsklinikkerne i Favrskov Kommune kan du få råd og vejledning, så du bedre kan tage hånd om din egen sundhed. I klinikkerne kan du blandt andet få hjælp til lægeordinerede sygeplejeopgaver, fx sårpleje, kostvejledning, dosering af medicin og injektion af medbragt medicin.
Sundhedsklinikkerne er for dig, som er bosat i kommunen og har brug for lægeordineret sygepleje eller rådgivning om egen sundhed. Har du brug for sygepleje, skal du henvises af egen læge, speciallæge eller hospital. Herefter kan du kontakte sygeplejen og aftale et tidspunkt for din behandling. Klinikkernes åbningstider er meget fleksible, og du kan aftale et besøg, når du har brug for det, og det passer ind i din hverdag.
Er du pårørende til borgere med kronisk eller alvorlig sygdom med behov for støtte og vejledning, er du også velkommen til at besøge sundhedsklinikkerne.
Kommunens sundhedsklinikker findes i Ulstrup, Thorsø, Hinnerup, Hadsten, Hammel og Voldum.
Læs mere om mulighederne for at få hjælp i sundhedsklinikkerne, herunder klinikkernes adresser
Kontakt
Hvis du vil lave en aftale i en af sundhedsklinikkerne, kan du ringe til den kommunale sygepleje på tlf. 89 64 14 14. Behandling kan foregå mellem kl. 7.00 og 20.00 på hverdage. Du skal selv betale for transporten til klinikkerne.
Velfærdsteknologi er løsninger, som hjælper dig til bedre at klare daglige gøremål, giver dig større bevægelsesfrihed og fleksibilitet, samtidig med at du kan føle dig sikker og tryg i din hverdag. Der findes et stort udvalg af hjælpemidler og teknologier – på kommunens hjemmeside har vi samlet et lille udpluk af løsningerne, hvor du kan læse mere om teknologierne og eventuelt selv købe dem.
I Favrskov Kommune undersøger vi som det første, om du kan få gavn af fx hjælpemidler, træning eller velfærdsteknologi, som kan gøre det lettere for dig at klare dagligdagens opgaver. Velfærdsteknologiske løsninger kan fx være hjælp via skærm, hvor en medarbejder påminder og guider dig i en hverdagsopgave, som du har brug for hjælp til at gennemføre. Det kan også være brug af elektroniske påmindelser i forbindelse med medicingivning, som kan hjælpe dig med at huske at tage din medicin på det rette tidspunkt. Det kan også være løsninger, som anvendes til hverdagstræning i dit hjem.
Du kan læse mere om velfærdsteknologiske løsninger her. Du har mulighed for at få fremvist og afprøvet velfærdsteknologiske løsninger i Velfærdsværkstedet i Hadsten.
Kontakt
Visitationen
Tlf. 89 64 25 05
Telefontid: Mandag - fredag: kl. 9.00-15.00
Velfærdsværkstedet
Hjælpemiddelservice
Kildebakken 6
8370 Hadsten
Åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 7 - 15
Fredag kl. 7 - 12
Personlig vejledning: Mandag kl. 14 - 16
Hjælpemidler kan gøre det lettere for dig at klare dagligdagens opgaver og dermed højne din livskvalitet. I velfærdsværkstedet finder du et stort udvalg af mindre hjælpemidler, som du selv kan købe.
Har du fået bevilget et eller flere hjælpemidler, vælger vi det hjælpemiddel, som er bedst egnet til dig. Nogle hjælpemidler låner du, andre kan du beholde.
Vi starter som oftest med at tilbyde dig træning og vejledning. Har du behov for mere, vurderer vi sammen med dig, hvilken hjælp der er bedst for dig. Vi hjælper dig også med instruktion og træning i forhold til dit nye hjælpemiddel, hvis du har behov.
Hjælpemidler til lån
Hjælpemidler til lån er fx kørestol, rollator, badetaburet og toiletforhøjer. Du låner hjælpemidlet af Favrskov Kommune og returnerer det, når du ikke har behov for det længere.
Personlige hjælpemidler
Personlige hjælpemidler betyder, at du kan beholde hjælpemidlet. Det er fx proteser, kompressionsstrømper, parykker og hjælpemidler til brug ved diabetes, inkontinens og stomi.
Forbrugsgoder
Forbrugsgoder er produkter, der kan købes i almindelige forretninger som fx elevationssenge, telefoner og tablets samt tyngdedyner. De kan være en god hjælp i hverdagen, men de er ikke specifikt fremstillet for at afhjælpe dig, hvis du har en varigt nedsat funktionsevne. Du kan derfor ikke få hjælp til at anskaffe disse forbrugsgoder.
Men hvis et forbrugsgode kan hjælpe dig med de udfordringer, du har på grund af din funktionsnedsættelse, eller gøre din hverdag nemmere, kan du søge om støtte til at købe det. Som udgangspunkt kan du få dækket halvdelen af prisen, hvis produktet koster mere end 500 kr.
I nogle tilfælde fungerer forbrugsgoder som et hjælpemiddel for dig. Hvis det er tilfældet, kan vi låne det gratis ud til dig.
Boligindretning
Du kan få hjælp til indretning af din bolig, når ændringerne er nødvendige for, at du bedre kan klare dig selv. Det er fx fjernelse af dørtrin, opsætning af rampe, trappelift og ændring af dørbredde.
Handicapbiler
Har du en varig og betydelig funktionsnedsættelse, kan du få støtte til køb af bil. Det kan fx være, hvis det er nødvendigt for at passe dit arbejde, gennemføre en uddannelse, eller hvis din evne til at komme omkring i lokalsamfundet er væsentlig forringet. Kørselsbehovet skal være af en vis størrelse, og du må ikke være omfattet af andre kørselsordninger som fx individuel handicapkørsel.
Hurtig visitation hos kvikservice
Kvikservice er et tilbud om hurtig behandling af din ansøgning om mindre hjælpemidler, vejledning i brug af hjælpemidler og mindre reparationer af hjælpemidler udlånt af Favrskov Kommune. Du skal selv møde op i Kvikservice, hvor en medarbejder vil foretage den faglige vurdering, tilbyde rådgivning og udlevere relevante hjælpemidler, hvis du er i målgruppen. Der er mulighed for selvafhentning af bevilgede hjælpemidler døgnet rundt på Hjælpemiddelservice, Kildebakken 6 i Hadsten.
Du kan læse mere om hjælpemidler her
Kontakt
Visitationen
Tlf. 89 64 25 05
Telefontid: Mandag - fredag: kl. 9.00-15.00
Kvikservice
Kildebakken 6
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 23 79
Træffetid: Hverdage kl. 8-15
Praktiske informationer
| Tilbud | Sådan søger du | Pris |
|---|---|---|
| Forebyggende hjemmebesøg | Forebyggelseskonsulent i Thorsø og Hammel tlf. 89 64 16 52. Forebyggelseskonsulent i Hinnerup og Ulstrup tlf. 24 41 96 28 Forebyggelseskonsulent i Hadsten tlf. 24 91 93 49 | Ingen egenbetaling |
| Sundhedskurser | Sundhedsteamet træffes på tlf. 89 64 25 13 | Ingen egenbetaling |
| Hørevejledning | Hørevejlederne kan kontaktes hver tirsdag og torsdag kl. 8-9. Du finder hørevejlederens kontakt oplysninger i dit område her | Ingen egenbetaling |
| Senhjerneskade | Hjerneskadekoordinatoren kan kontaktes på tlf. 20 59 07 07 | Ingen egenbetaling |
| Sundhedsklinikker | Den kommunale sygepleje kan kontaktes på tlf. 89 64 14 14 | Ingen egenbetaling |
| Velfærdsteknologi | Visitationen kontaktes på tlf. 89 64 25 05. For fremvisning og afprøvning er åbningstiden mandag kl. 14–16 | Der kan være egenbetaling ved løsninger ud over kommunens serviceniveau |
| Hjælpemidler til udlån | Visitationen kan kontaktes på tlf. 89 64 25 05 eller digital ansøgning her | Ingen egenbetaling |
| Personlige hjælpemidler | Visitationen kan kontaktes på tlf. 89 64 25 05 eller digital ansøgning her | Det er oftest gratis at få personlige hjælpemidler, men for følgende hjælpemidler er der udgifter, som du selv skal betale:
|
| Forbrugsgoder | Visitationen kan kontaktes på tlf. 89 64 25 05 eller digital ansøgning her | Der er som oftest egenbetaling ved anskaffelse af forbrugsgoder. |
| Velfærdsværkstedet | Velfærdsværkstedet kan kontaktes på tlf. 89 64 23 79. | Der kan være egenbetaling ved små-hjælpemidler, som du selv skal anskaffe. |
| Handicapbil | Visitationen kan kontaktes på tlf. 89 64 25 05 eller digital ansøgning her | Du skal selv betale de sædvanlige driftsudgifter på din bil (brændstof, værkstedsbesøg, forsikringer mv.) |
| Boligindretning | Visitationen kan kontaktes på tlf. 89 64 25 05 eller digital ansøgning her | Ingen egenbetaling hvis du benytter den løsning, som kommunen har bevilget dig |
| Kvikservice | Kvikservice kontaktes på tlf. 89 64 23 79 alle hverdage kl. 8-15. | Ingen egenbetaling |
Hvis du har fysiske udfordringer og svært ved at klare dagligdagens gøremål, kan du blive visiteret til et trænings- og/eller rehabiliteringsforløb. Målet er, at du skal genvinde en tryg og velfungerende hverdag.
Rehabiliteringsindsatsen foregår som udgangspunkt i dit eget hjem, hvor du får besøg af vores rehabiliterings-team. Træningsindsatsen foregår som udgangspunkt i vores sundhedscentre. For både rehabilitering og træningsforløb gælder, at vi planlægger forløbet sammen med dig, så det passer til dine behov og ønsker. Målet er, at du igen kan klare mest muligt selv i hverdagen.
Træning omfatter genoptræning, vedligeholdende træning og selvtræning. Du kan få tilbudt et træningsforløb, hvis du har været igennem en operation, haft en skade eller har været syg, og dermed oplever, at almindelige aktiviteter som at gå på trapper, komme op af sengen, gå på toilettet eller gøre rent er blevet sværere.
De forskellige typer af rehabiliterings- og træningstilbud, som tilbydes i kommunen, er beskrevet nedenfor. De fleste skal du visiteres til.
Rehabilitering
Rehabilitering er et midlertidigt træningsforløb, der sigter mod at genoprette eller forbedre din funktionsevne, så du selv kan klare dagligdagsopgaver i din hverdag. Du vil som oftest blive tilbudt et rehabiliteringsforløb, hvis du på grund af sygdom eller svækkelse har nedsat funktionsevne, eller hvis dit behov for hjælp i hverdagen øges.
Et rehabiliteringsforløb kan indeholde forskellige indsatser, som retter sig mod netop dit individuelle behov. Det kan fx være indsatser i forhold til rengøring, tøjvask, madlavning, bad og indkøb.
Målet med forløbet er, at du helt eller delvist genvinder dit funktionsniveau, så du kan bevare et selvstændigt og socialt liv samt forebygge, at dit funktionsniveau bliver dårligere.
Medarbejdere i Visitationen vurderer sammen med dig, om du kan have effekt af et rehabiliteringsforløb.
Genoptræning
Du kan få genoptræning
- Hvis du har været på hospitalet og er udskrevet med en genoptræningsplan. Det vil sige, at en læge på hospitalet har vurderet, at du har behov for genoptræning, når du kommer hjem. Det kan fx være efter en operation.
- Hvis du efter et sygdomsforløb oplever, at du ikke længere kan det samme, som inden du blev syg.
Hvis du har fået en genoptræningsplan fra hospitalet, vil vi kontakte dig med besked om, at du tilbydes genoptræning. Du kan også ønske, at en anden kommune skal tage sig af din genoptræning, hvis denne kommune har kapacitet til det.
Du kan få genoptræning efter sygdom eller skade, også selv om du ikke har været indlagt. I dette tilfælde skal du selv ringe til Visitationen på tlf. 89 64 25 05.
Begge typer af genoptræning foregår individuelt, på hold med andre eller som en kombination af begge dele.
Vedligeholdende træning
Hvis du har fået sværere ved at klare hverdagens aktiviteter, kan du blive visiteret til vedligeholdelsestræning. Vi tilbyder træning, der har til formål at fastholde dine nuværende færdigheder og forebygge yderligere funktionstab.
Træningen kan for eksempel hjælpe dig med at:
- bevare evnen til at gå sikkert rundt i hjemmet
- klare personlig pleje som bad og påklædning
- deltage i sociale aktiviteter
- undgå fald og styrke balancen
Vedligeholdelsestræningen foregår individuelt, på hold med andre eller som en kombination af begge dele og tilbydes i en tidsbegrænset periode på op til fire måneder.
Selvtræning
Er du førtids- eller folkepensionist kan du gå til selvtræning sammen med andre i kommunens sundhedscentre i Hammel, Hadsten, Hinnerup samt på plejehjemmene Anlægget i Ulstrup og Thorshøj i Thorsø. Du får instruktion i brug af træningsredskaberne og får udleveret et individuelt træningsprogram af en af kommunens fysioterapeuter, som du kan kontakte ved behov for sparring. Der opkræves et mindre årligt gebyr for selvtræning.
Tidspunkter for træningen samt gebyr kan ses her.
Frivillige tilbud
Du kan også tilmelde dig idrætsforeningerne i kommunen, som fx tilbyder senioridræt eller træne i de private træningscentre i kommunen. Der er egenbetaling forbundet med deltagelse.
Vederlagsfri fysioterapi
Hvis du er visiteret til vederlagsfri fysioterapi, kan du modtage gratis fysioterapi af en privatpraktiserende eller kommunal fysioterapeut. For at få vederlagsfri fysioterapi skal du have en henvisning fra din læge. Henvisningen gælder for et år ad gangen. Lægen kan henvise dig til vederlagsfri fysioterapi, hvis du:
- har et varigt, svært fysisk handicap
- har en fysisk funktionsnedsættelse som følge af varig, fremadskridende sygdom.
Frivillige tilbud
I Favrskov Kommune findes der en række frivillige tilbud, hvor du kan lave aktiviteter sammen med andre. Det er fx senioraktiviteter som tæppecurling, gymnastik og vandreture.
Du kan læse mere om aktiviteterne her
Du kan læse mere om træning og genoptræning her
Kontakt
Visitationen
Tlf. 89 64 25 05
Telefontid: Mandag - fredag: kl. 9.00-15.00
Hvad du mere konkret kan forvente
| Genoptræning |
|---|
| Genoptræning efter hospitalsindlæggelse tilbydes op til 10 gange, men kan forlænges efter en konkret individuel vurdering. |
| Hvis vores træningsafdeling ikke kan tilbyde dig en tid inden for 7 kalenderdage, tilbydes du genoptræning på privat klinik. Du skal ikke betale for genoptræningen. |
| Vedligeholdelsestræning |
|---|
| Har du fået sværere ved at klare hverdagens aktiviteter, kan du visiteres til vedligeholdende træning. Træningen tilbydes i en tidsbegrænset periode på op til fire måneder. Når træningsforløbet er afsluttet, kan du som udgangspunkt tidligst bevilges et nyt træningsforløb et år efter afslutning af dit seneste forløb. |
| Vederlagsfri fysioterapi |
|---|
| Fysioterapi leveres på hverdage og i dagtimerne – typisk en-to gange ugentligt. |
| Du skal selv sørge for transport til træningsstedet. |
Hvis du netop er blevet udskrevet fra hospitalet, har en kortvarig svækkelse og ikke kan være alene eller har en akut opstået sygdom, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, kan du blive visiteret til kommunens korttidspladser.
Korttidspladserne er for dig, som har behov for en målrettet og tidsafgrænset indsats.
Formålet er, at du får mulighed for at genskabe så godt et hverdagsliv som muligt, hvor du selv bidrager så meget, som du kan. Korttidspladserne er beliggende på Plejehjemmet Solhøj i Hammel. Du betaler ikke husleje for opholdet, men der er lovkrav om, at du opkræves betaling for kost, linned, rengørings- og toiletartikler samt lignende udgifter. Du skal selv betale for transport til og fra korttidsafsnittet.
Hjælp i hverdagen
Hvis der efter et afklaringsforløb, træningsforløb eller brug af hjælpemidler stadig er ting i hverdagen, som du ikke selv kan klare, kan vi hjælpe dig med støtte til fx personlig pleje, rengøring, tøjvask, madservice og indkøb. Nogle ting kan vi guide dig til på afstand via skærmbesøg, andre ting kan vi hjælpe dig med i hjemmet.
Hvis du tænker, at du har brug for mere systematisk hjælp udefra til fx personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet, træning eller madservice – kan du kontakte Visitationen i Favrskov Kommune.
Her vil du møde en af vores visitatorer, som sammen med dig vil vurdere, hvilken hjælp der er nødvendig og som passer bedst til dig. Samtalen tager udgangspunkt i dine ønsker og behov, og vi har fokus på, hvad du selv kan klare – og hvad du eventuelt kan lære at klare med den rette støtte.
Vi arbejder ud fra et sundhedsfremmende perspektiv, hvor målet er at styrke din selvstændighed og livskvalitet. Det betyder, at vi først undersøger, om du kan få gavn af fx hjælpemidler, træning eller velfærdsteknologi, som kan gøre det lettere for dig at klare dagligdagens opgaver. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, ser vi sammen på, hvilke andre former for hjælp der kan være relevante.
Du er altid velkommen til at kontakte Visitationen, hvis du er i tvivl om, hvad du kan få hjælp til.
Kontakt
Visitationen
Tlf. 89 64 25 05
Telefontid: Mandag - fredag: kl. 9.00-15.00
Praktisk hjælp fokuserer på at støtte dig i dagligdagens praktiske gøremål som rengøring, indkøb, tøjvask og madlavning. Formålet med hjælpen er, at du fortsat kan udføre flest mulige af de praktiske gøremål selv.
Faste teams
Vi arbejder i faste, tværfaglige teams, som består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Teamet har tæt samarbejde med fx terapeuter og diætister. Når vi arbejder i faste teams, møder du færre forskellige medarbejdere i dit hjem, og du vil opleve en større sammenhæng i indsatsen.
Frivillige tilbud
Har du svært ved at udføre små praktiske opgaver selv, kan du læse mere om et frivilligt tilbud her
Rengøring
Du har mulighed for at få hjælp til rengøring af din bolig, hvis du har en nedsat funktionsevne eller særlige sociale udfordringer. Rengøringen tilbydes som hovedregel hver anden uge. Din mulighed for at få hjælp til rengøring afhænger også af om ægtefælle eller andre i din husstand kan bidrage med rengøringen, om rengøringen kan fordeles over flere dage, samt om du kan have gavn af hjælpemidler som fx forlængerrør til din støvsuger eller andre redskaber, som kan hjælpe dig.
Rengøringen omfatter fx støtte og hjælp til støvsugning og gulvmopning, at tørre støv af, gøre rent i køkken og badeværelse samt skifte sengetøj. I forhold til støvsugning vil det først blive vurderet, om du kan bruge/betjene en robotstøvsuger. I givet fald står du selv for indkøb og udgifter til robotstøvsugeren.
Vi har klude og mopper med, når vi gør rent hos dig. Du skal selv købe rengøringsmidler, som skal være mærkede med et miljømærke og/eller et mærke fra Astma- og Allergiforbundet.
Hjælpemidler til rengøring
Der findes en række mindre hjælpemidler, som kan hjælpe dig i rengøringen, fx en håndholdt støvsuger.
På Velfærdsværkstedet på Kildebakken 6 i Hadsten kan vi hjælpe med at finde de rette hjælpemidler til dig.
Læs mere om mulighederne for at få praktisk hjælp herunder rengøring her
Du har også mulighed for selv at betale for rengøring og fx vinduespudsning hos private firmaer.
Kontakt
Visitationen
Tlf. 89 64 25 05
Telefontid: Mandag - fredag: kl. 9.00-15.00
Velfærdsværkstedet
Hjælpemiddelservice
Kildebakken 6
8370 Hadsten
Åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 7 - 15
Fredag kl. 7 - 12
Personlig vejledning: Mandag kl. 14 - 16
Hvad du mere konkret kan forvente
| Levering |
|---|
| Rengøring foregår som udgangspunkt hver anden uge på hverdage. |
| Vi aflyser ikke rengøringsbesøg. Det kan forekomme, at vi i særlige tilfælde må flytte besøget til et andet tidspunkt. Hvis du selv bliver nødt til at aflyse et besøg, tilbyder vi ikke et nyt i stedet. |
Bytte-ydelser
Du har mulighed for selv at bestemme, hvilke opgaver du ønsker hjælp til. Det betyder, at du kan bytte dig til andre opgaver end dem, du er bevilget. Hvis fx dine pårørende eller andre har vasket dit gulv, kan du aftale med medarbejderen, at næste aftale bruges på andet end gulvvask. Medarbejderen vurderer, om det vil være forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for noget andet.
Mad og måltider
Har du en funktionsnedsættelse, som betyder, at du har udfordringer med selv at lave mad eller har behov for støtte til at få sund og ernæringsrigtig kost, kan du, sammen med visitationen, finde en løsning, der passer til dine behov. Det kan for eksempel være, at du får leveret maden fra en leverandør, og/eller at du får støtte til at smøre, anrette og servere dagens måltider. Du kan også få hjælp til at sammensætte en kost, der matcher dine ernæringsmæssige behov. Menuen er fastsat af leverandøren, som kan være Favrskov Mad eller en godkendt privat leverandør. Ud fra menuen vælger du selv de enkelte retter.
Uanset hvilken leverandør, du vælger, vil maden blive tilberedt med udgangspunkt i sæsonens råvarer og danske madtraditioner, og der anvendes mindst 35% økologiske råvarer i produktionen af maden (opgjort i kilo). Der tilbydes et bredt udvalg af retter – herunder vegetariske retter – og forskellige diæter, hvor der tages hensyn til ernæringsrelaterede sygdomme og allergier.
Vi kvalificerer løbende den kommunale madservice i dialog med brugerne via et mad- og måltidsråd, som består af både hjemmeboende borgere og beboere på kommunens plejehjem.
Vær opmærksom på, at du ikke kan blive visiteret til madservice, hvis din ægtefælle eller anden person i husstanden kan lave mad og drage omsorg for dig.
Hjælpemidler til madlavning og spisning
Der findes en lang række mindre hjælpemidler, som kan hjælp dig, hvis du fx har svært ved at åbne konservesdåserne, skrælle kartoflerne eller holde på skeen eller drikkeglasset. På Velfærdsværkstedet på Kildebakken 6 i Hadsten kan vi hjælpe med at finde de rette hjælpemidler til dig.
Du har mulighed for selv at købe mad og måltider hos private firmaer.
Frivillige tilbud
I Favrskov Kommune findes der en række frivillige tilbud, hvor du fx kan spise eller lære at lave mad sammen med andre. Det er bl.a.:
Læs mere om mulighederne for at få hjælp til mad, herunder menuer og priser, på favrskov.dk/mad
Kontakt
Visitationen
Tlf. 89 64 25 05
Telefontid: Mandag - fredag: kl. 9.00-15.00
Favrskov Mad (kommunens leverandør af mad)
Tlf.: 89 64 12 63
Telefontid: Mandag - fredag: kl. 9.00-13.00
Velfærdsværkstedet (hjælpemidler)
Kildebakken 6, Hadsten
Personlig vejledning: Mandag kl. 14-16
Hvad du mere konkret kan forvente
| Levering |
|---|
| Du kan bestille mad alle ugens dage eller de dage, du ønsker. Maden leveres en gang om ugen inden for et tidsrum af max. en times varighed fra det aftalte tidspunkt. |
| Madens sammensætning |
|---|
| Du tilbydes mad, som er ernæringsmæssigt rigtigt og fremstillet med udgangspunkt i ”Anbefalinger for den danske institutionskost”. |
| Du har valgfrihed mellem flere forretter, hovedretter og desserter. |
| Du kan tilkøbe forskellige ydelser som fx smør-selv-madpakker og ekstra mad til gæster. |
Tøjvask
Du kan få hjælp til tøjvask, hvis du har en funktionsnedsættelse, som betyder, at du ikke selv kan vaske dit tøj. Tøjvask kan omfatte sortering, vask, tørring og sammenlægning af vasketøj. Du modtager som oftest kun hjælpen, hvis du også modtager andre former for hjælp fx personlig pleje.
Indkøb og vareudbringning
Hjælp til indkøb kan omfatte hjælp til bestilling af varer hos en købmand eller et supermarked. Du modtager hjælpen, hvis du ikke selv er i stand til at benytte onlinebestilling eller telefon. Hvis du vælger at benytte en af Favrskov Kommunes godkendte leverandører til at få varerne bragt ud, er leveringen gratis. Ellers skal du selv betale. Du kan få hjælp til indkøb og leveret dine varer hver uge.
Du kan også selv benytte dig af online bestilling hos butikker, der giver mulighed for dette.
Vi støtter og hjælper dig, hvis du har en funktionsnedsættelse og har behov for personlig pleje. Formålet med hjælpen er at støtte dig, så du kan klare mest muligt af din personlig hygiejne selv. Vi vurderer, om du kan benytte et hjælpemiddel eller en velfærdsteknologisk løsning, før du bliver tilbudt personlig pleje. Sammen med dig planlægger vi, hvordan hjælpen skal foregå.
Du kan fx få hjælp til
- Bad
- Toiletbesøg
- Mundhygiejne
- Hudpleje
- Af- og påklædning
Skærmbesøg
Det er en mulighed, at du kan modtage hjælp gennem virtuelle besøg eventuelt i kombination med fysiske besøg. Et virtuelt besøg er en samtale, der foregår mellem dig og en medarbejder via en skærm, fx en tablet, som du låner af kommunen, eller ved brug af dit eget udstyr. Skærmbesøg understøtter, at du kan bevare mest mulig frihed, selvhjulpenhed og fleksibilitet i din hverdag, da du ikke behøver vente på fysisk besøg af hjemmeplejen, men kan få kontakt og hjælp via skærm, når det passer ind i dit behov.
Hjælpemidler til personlig pleje
Der findes en række mindre hjælpemidler, som kan hjælpe dig i den personlig pleje, fx hjælpemidler til at vaske kroppen eller hjælpemidler som gør dig i stand til at tørre din krop.
På Velfærdsværkstedet på Kildebakken 6 i Hadsten kan vi hjælpe med at finde de rette hjælpemidler til dig.
Læs mere om mulighederne for at få personlig pleje her
Kontakt
Visitationen
Tlf. 89 64 25 05
Telefontid: Mandag - fredag: kl. 9.00-15.00
Velfærdsværkstedet
Hjælpemiddelservice
Kildebakken 6
8370 Hadsten
Åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 7 - 15
Fredag kl. 7 - 12
Personlig vejledning: Mandag kl. 14 - 16
Hvad du mere konkret kan forvente
| Levering |
|---|
| Vi aflyser ikke aftaler om personlig hjælp og pleje. Det kan forekomme, at vi i særlige tilfælde må flytte aftalte besøg til et andet tidspunkt. Dette gøres i så god tid som muligt og under hensyntagen til din tid og situation. |
| Hvis tidspunkt for levering af hjælpen i særlige tilfælde ændres med mere end +/- 30 minutter giver vi besked til dig om ændringen. |
Er du folkepensionist og har brug for støtte til fx personlig pleje og praktisk hjælp, bliver du tildelt hjælp efter ældreloven, som trådte i kraft 1. juli 2025.
Med ældreloven bliver du tildelt hjælp til helhedspleje. Helhedspleje betyder, at din hjælp samles i ét sammenhængende rehabiliterings- og omsorgsforløb, hvor vi eller den private leverandør ser på hele din situation – både praktiske opgaver, personlig pleje og træning.
Alt efter hvor stort dit behov er, og om der eventuelt er andre i husstanden, der kan hjælpe til, får du tildelt et rehabiliterings- og omsorgsforløb. Du kan løbende aftale med de medarbejdere, som kommer hos dig, hvad du har brug for støtte og hjælp til indenfor det givne forløb.
Du har frit valg mellem kommunale og private leverandører af helhedsplejen. Leverandøren har det samlede ansvar for at levere al hjælp inden for dit forløb.
Klippekort er et tilbud om ekstra hjælp, som du selv bestemmer, hvad du vil bruge til. Klippekortet er til de borgere med det største behov for hjælp.
Har du et stort behov for hjemmehjælp, kan du få et klippekort, som giver dig mulighed for 30 minutters ekstra hjælp hver uge.
Bor du på et plejehjem, får du i stedet tilbudt 30 minutters ekstra hjælp hver anden uge.
Klippekortet kan fx bruges til hjælp i forbindelse med familiebesøg, gåture, ekstra rengøring eller andet. Du har mulighed for at spare klip op i en periode på op til to måneder, hvis du gerne vil bruge dine klip til noget, der tager længere tid. Du aftaler brug af klip med medarbejderne.
Hvis du bliver diagnosticeret med en hastigt fremadskridende sygdom, der nedbryder hjernen, kan du kontakte os for hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp, madservice, ledsagelse, udvalgte typer af hjælpemidler og mindre hjælp til indretning af bolig. Du kan tildeles ekstra hjælp og støtte én gang pr. sygdomsforløb, når der er tale om en sjælden sygdom i hjernen fx ALS.
På retsinformation.dk kan du se, hvilke sjældne sygdomme, der er omfattet af ordningen.
Visitationen kan vejlede dig om valg og sammensætning af hjælp og støtte.
Du kan vælge, om du vil have din tildelte hjælp fra den kommunale hjemmepleje eller fra et af de private firmaer, som er godkendt af kommunen. Du behøver ikke vælge samme leverandør til pleje og praktisk hjælp, hvis du er under folkepensionsalderen og som udgangspunkt modtager hjælp efter serviceloven.
Er du folkepensionist, og som udgangspunkt modtager helhedspleje efter ældreloven, skal du vælge den samme leverandør til levering af både praktiske opgaver, personlig pleje og træning.
Du kan også søge om at få et fritvalgsbevis, hvilket betyder, at en anden CVR-registreret virksomhed end den kommunale hjemmepleje og de godkendte private leverandører, kan levere hjælpen.
Endelig kan du vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Vedkommende skal godkendes og ansættes af kommunen.
Du skal være hjemme, når du modtager hjælpen. Du skal derfor melde afbud til leverandøren, hvis du fx er bortrejst eller indlagt. Du skal melde afbud senest kl. 14.00 dagen før det aftalte besøg. Åbner du, mod forventning, ikke døren til et aftalt besøg, vil medarbejderen skulle sikre sig, at du er i god behold. I disse tilfælde kan det blive nødvendigt at tilkalde en låsesmed på din regning.
Krav til uddannelse
For at blive godkendt som privat leverandør af hjemmepleje i Favrskov Kommune kræves det, at medarbejderen har de rette uddannelsesmæssige kompetencer. I forhold til personlig pleje, praktisk hjælp og helhedspleje tilstræbes det, at medarbejderne har et uddannelsesniveau svarende til minimum en SOSU-uddannelse eller den tidligere hjemmehjælperuddannelse.
Rengøringsopgaver kan udføres af medarbejdere, der har gennemgået et særligt rengøringskursus, og som har erfaring med ældre og handicappede borgere. Ovenstående gælder også, hvis du benytter fritvalgsbevis.
Aktivitet
Har du på grund af en funktionsnedsættelse vanskeligt ved selv at indgå i foreningstilbud eller andre frivillige tilbud, tilbyder vi aktivitetstilbud 1-3 gange om ugen afhængig af dit behov. Aktiviteterne foregår på hold i vores dagcentre, som er placeret på sundhedscentrene og plejehjem.
Formålet er at styrke og vedligeholde dine færdigheder samt at øge din livskvalitet. Eksempler på aktiviteter er motion, kreative grupper, etablering af små fællesskaber med socialt samvær samt spisegrupper.
Der er egenbetaling til forplejning i forbindelse med arrangementer og til materialer til eget brug. Er du pensionist, tilbydes du transport til centrene mod en egenbetaling, hvis du ikke selv kan komme frem til centret.
Frivillige tilbud
Der findes flere frivillige aktivitetstilbud i kommunen, som fx kor, gåture og café-fællesskaber for forskellige målgrupper. Du kan finde tilbuddene her
Aflastning
Aflastning er en hjælp, som vi tilbyder til dig, der passer en nærtstående person med et stort behov for pleje og omsorg. Det kan være din ægtefælle eller en anden person, du bor sammen med og hjælper i hverdagen.
Aflastning tilbydes, hvis du har brug for fx en pause fra den daglige pleje eller har behov for at lade op fysisk og mentalt, så du kan blive ved med at hjælpe din ægtefælle eller anden nærtstående person i hjemmet.
Aflastning foregår på hverdage i tidsrummet kl. 8.00 – 23.00. Vi tilbyder aflastning efter en individuel vurdering af dine behov.
Du har mulighed for gennem private firmaer selv at købe teknologiske hjælpemidler, som kan give dig ekstra tryghed i hverdagen. Det kan fx være nødkald med GPS eller en faldalarm, som automatisk ringer op til dine pårørende/vagtcentral, hvis du falder. Du kan også få løsninger med to-vejs-tale, hvilket betyder, at en pårørende eller en vagtcentral kan tale med dig om, hvad der er sket, hvis uheldet er ude. Du kan få mere at vide ved at kontakte velfærdsværkstedet i Hadsten.
Hvis du har en varig funktionsnedsættelse, der gør, at du ofte har behov for at kunne tilkalde hjælp og ikke selv kan tilkalde hjælpen via en mobiltelefon, kan du få bevilget et nødkald. Det kan fx være, hvis du har en kronisk lidelse, hvor du har et akut behov for uopsættelig hjælp, som ikke kan planlægges på anden vis.
Når du har behov for hjælp og trykker på nødkaldet, går kontakten til en medarbejder, som svarer via samtale fra opkaldsboksen. Hvis du ikke svarer, kommer vi ud til dig hurtigst muligt inden for 30 – 40 minutter.
Frivillige tilbud
Du kan tilmelde dig tryghedsopkald, hvor en frivillig ringer dig op hver morgen. Opkaldet er gratis. Du kan læse mere her
Kontakt
Visitationen
Tlf. 89 64 25 05
Telefontid: Mandag - fredag: kl. 9.00-15.00
Velfærdsværkstedet
Kildebakken 6
8370 Hadsten
Personlig vejledning: Mandag kl. 14 - 16
Favrskov Kommune tilbyder en bred vifte af indsatser til dig med demens og dine pårørende – fra tidlig forebyggelse med fysisk og kognitiv træning til rådgivning, lokale aktiviteter og støtte i overgange i sygdomsforløbet. Vores mål er at skabe de bedst mulige rammer for et trygt og meningsfuldt liv, både for dig og dine nærmeste. Vi samarbejder desuden med frivillige for at styrke indsatsen.
Når du har fået stillet en demensdiagnose, bliver du kontaktet af en demenskonsulent. Konsulenten koordinerer indsatsen for dig og din familie gennem hele forløbet og hjælper med at finde de tilbud, der passer til dine behov og ønsker.
I den tidlige fase af sygdommen er vores demensindsats centreret omkring rådgivning, træning og støtte. Vi rådgiver også om teknologiske hjælpemidler, der kan lette hverdagen. Du og dine nærmeste har også mulighed for undervisning samt deltagelse i netværks- og pårørendegrupper.
Hvis/når sygdommen udvikler sig, tilbyder vi aflastning i hjemmet med støtte fra medarbejdere med særlig viden om demens. Formålet med aflastningen er at støtte dig i at leve længst muligt i dit hjem, samt at støtte din ægtefælle eller andre nære pårørende i at have overskud til at klare hverdagen.
I den sene fase af sygdommen kan det blive aktuelt med en plejebolig. Her tilbyder demenskonsulenterne støtte og vejledning i overgangen. Favrskov Kommune har både almindelige plejehjem med demenspladser og et specialiseret demensplejehjem Tinghøj i Hammel.
Få vejledning i Demenshuset
I kommunens Demenshus kan du få råd, vejledning og undervisning i relation til din demenssygdom. Der tilbydes også pårørendegrupper og fælles spisning med hyggeligt samvær.
I Demenshuset finder du også vores daghjem, som har fokus på at udvikle og vedligeholde dine daglige færdigheder gennem forskellige aktiviteter, som tilpasses dine interesser og behov. Hvis du godt kan lide at være ude, kan du visiteres til Kolonihaven i Hadsten, som er et aktivitets- og træningstilbud.
Venter du på udredning?
Hvis du oplever lette symptomer på demens og afventer udredning, kan du bruge ventetiden aktivt. Vi tilbyder både fysisk og kognitiv træning, som kan forebygge, at symptomerne udvikler sig.
Kontakt
Kommunens demenskonsulenter træffes på tlf. 21 12 51 85 eller 21 62 85 57.
Oplysninger om kommunens demensindsats findes her
Samarbejde med frivillige
- Favrskov Kommune tilbyder i samarbejde med en patientforening samtalegrupper for pårørende. Du kan finde yderligere oplysninger her.
- Frivillige foreninger tilbyder aktiviteter målrettet pårørende. Du kan læse mere her
Døende borgere skal have mulighed for hjælp til at få en værdig, og så vidt muligt smertefri afslutning på livet. Derfor er ældreplejen i tæt dialog med dig og eventuelle pårørende, så der tages udgangspunkt i dine egne ønsker til den sidste tid herunder overvejelser om lindrende behandling og eventuelt ophør af behandling/fravalg af genoplivning.
Hvis du ønsker det, kan der formidles kontakt til en præst eller en anden person, der kan give støtte i den sidste tid, ligesom der kan undersøges mulighed for en frivillig via vågetjenesten.
Vågetjenesten
Vågetjenesten tilbyder at sidde ved dig, hvis du er døende for at skabe tryghed og omsorg. Du kan læse mere her
Du kan benytte omsorgstandplejen, hvis du på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap ikke kan komme til en almindelig tandlæge.
Hvis du ønsker at søge om omsorgstandpleje, kan du kontakte Visitationen.
Der er egenbetaling forbundet med omsorgstandpleje, hvor der betales et fast beløb pr. år. Herefter er alle nødvendige behandlinger gratis. Du afholder selv udgiften til transport.
Læs mere om mulighederne for omsorgstandpleje samt egenbetaling her
Kontakt
Visitationen
Tlf. 89 64 25 05
Telefontid: Mandag - fredag: kl. 9.00-15.00
Kørsel
Vi vil gerne støtte dig, hvis du pga. din situation ikke kan transportere dig selv eller benytte den kollektive trafik. Du kan søge om hjælp til kørsel til fx træning, læge og fritidsaktiviteter.
Der findes kørsel til forskellige formål.
Handicapkørsel kan bl.a. bruges til fritidsaktiviteter og sociale formål eller fx lægeordineret fysioterapi, tandlæge eller sygepleje i sundhedsklinikkerne. Du kan få handicapkørsel, hvis du er over 18 år, er svært bevægelseshæmmet, afhængig af kørestol eller ganghjælpemidler eller har et synshandicap svarende til medlemskriterierne for Dansk Blindesamfund.
Du kan, jf. lovgivningen, visiteres til 104 enkeltture pr. kalenderår. Ordningen fungerer som udgangspunkt fra gadedør til gadedør.
Derudover kan du søge kørsel til
- læge/speciallæge
- træning og aktivitet
- specialiseret eller almindelig genoptræning
Du har også mulighed for at benytte Flextur, læs mere her
Du skal være over 18 år for at kunne få hjælp til de forskellige kørselsordninger.
| Tilbud | Sådan søger du | Pris |
|---|---|---|
| Handicapkørsel | Kontakt Visitationen på telefon 89 64 25 05 | Der er egenbetaling. Se siden om kørselsordninger for priser og vilkår |
| Kørsel til læge og speciallæge | Kontakt Visitationen på telefon 89 64 25 05 | Ingen eller delvis egenbetaling. Se siden om kørselsordninger for priser og vilkår |
| Kørsel til træning og aktivitet | Kontakt Visitationen på telefon 89 64 25 05 Kontakt følgende på telefon: | Der er egenbetaling på 15 kr. pr. tur. |
| Specialiseret eller almindelig genoptræning | Kontakt Visitationen på telefon 89 64 25 05 | Der er egenbetaling. Se siden om kørselsordninger for priser og vilkår |
Boliger
Hvis du har et pleje- og omsorgsbehov, der ikke kan opfyldes i en almindelig bolig, har du mulighed for at få tildelt en ældrevenlig bolig.
Du kan tildeles en ældrebolig, hvis du har brug for en handicapvenlig bolig samt har behov for hjælp og pleje.
Du får hjælp fra hjemmeplejen på samme vilkår som i din nuværende bolig.
Ældreboligerne tildeles efter behov.
Hvis du har et omfattende og varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet, kan du søge om at få en bolig på et plejehjem. Her er der medarbejdere til stede hele døgnet, og boligerne tildeles efter behov.
Der findes både almindelige boliger og særlige boliger til borgere med demenssygdom. Demensboliger er indrettet som almindelige plejeboliger, men medarbejderne har særlig viden og erfaring med at støtte borgere med demens.
Alle kommunens plejehjem har en fast læge tilknyttet, som du kan vælge som din egen læge.
Søg selv en anden bolig
På fx boligsiden eller hos boligforeninger i området har du selv mulighed for at søge efter en mere ældrevenlig lejebolig, hvis den nuværende fx er blevet for stor eller ikke længere er nem at færdes i.
Læs mere om boliger til ældre og borgere med handicap
Kontakt
Visitationen
Tlf. 89 64 25 05
Telefontid: Mandag - fredag: kl. 9.00-15.00
Praktiske oplysninger
Medarbejderne er omfattet af arbejdsmiljøloven, når de arbejder i dit hjem, og der vil derfor blive udarbejdet en arbejdspladsvurdering. En arbejdspladsvurdering kan medføre ændringer i dit hjems indretning, fx at gulvtæpper skal tages af og møbler skal flyttes for at hjælpemidler - som fx en plejeseng - kan benyttes.
Medarbejderen må ikke modtage arv, gaver eller lignende fra dig. De må heller ikke låne penge af dig eller købe/sælge varer for dig.
Favrskov Kommune er en røgfri arbejdsplads, og i henhold til kommunens rygepolitik må medarbejdere ikke ufrivilligt udsættes for passiv rygning.
Det betyder derfor, at der ikke må ryges i dit hjem, når medarbejderne er til stede (gælder også e-cigaretter). Der kan stilles krav om udluftning, hvis der ryges i hjemmet.
Favrskov Kommune kan efter en faglig vurdering udlåne en luftrenser til dig af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø.
For at sikre det gode arbejdsmiljø, skal kæledyr opholde sig i et andet rum end dér, hvor medarbejderne arbejder.
Det er dit ansvar, at adgangsforholdene til boligen er forsvarlige, fx at der er god udendørs belysning, ryddet for sne og is samt et synligt husnummer.
Hvis du ønsker at klage over afgørelser, kan der rettes henvendelse til Visitationen, der vil oplyse om mulighederne.
Klager over udførelsen af hjælpen skal rettes til leverandøren på området.
Kvaliteten af den hjælp du får leveret måles løbende, fx ved tilsyn, stikprøver og brugertilfredshedsundersøgelser.
Tilsynspolitikken er Favrskov Kommunes overordnede lovgivningsmæssige ramme for, hvordan der føres tilsyn med tilbud, der gives til borgere indenfor ældre- og sundhedsområdet. Politikken skal sikre, at du får den hjælp, du er visiteret til, og at hjælpen leveres med den kvalitet og omsorg, som lovgivningen og kommunens egne standarder foreskriver.
Tilsynspolitikken omfatter personlig pleje, praktisk hjælp, helhedspleje og mad til borgere i eget hjem.
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører sundhedslovstilsyn på ældreområdet. Tilsynet foregår både som anmeldt og uanmeldt, og det er styrelsen, som udvælger tid og sted for tilsynene.
Med ældretilsynsloven er der etableret et nyt, tværkommunalt og uafhængigt ældretilsyn pr. 1. juli 2025, hvor tilsynet er samlet i ét ældretilsyn beliggende i tre kommuner.
Ældretilsynet har fokus på at sikre kvalitet i helhedsplejen ud fra ældrelovens tre bærende værdier: den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet og ældrelovens krav til helhedspleje. Tilsynet foregår både som anmeldt og uanmeldt, og det er Ældretilsynet, som udvælger tid og sted for tilsynene.
Når minimum to af følgende tre tilsynsmyndigheder (ældretilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Arbejdstilsynet) udtager den samme plejeenhed til tilsyn i samme kalenderår gennemføres et ”samtilsyn”. Samtilsyn har til formål at reducere plejeenhedens tidsforbrug på tilsyn.
Favrskov Kommune sikrer selv kvaliteten med plejehjemmene, hjemme- og sygeplejen samt de private leverandører en gang om året. Der tages ligesom i ældretilsynet udgangspunkt i ældrelovens bærende værdier. Favrskov Kommune følger løbende de enkelte borgeres sager for at sikre, at tilbuddet fortsat opfylder sit formål.
Favrskov Kommune fører ikke tilsyn med madleverandørerne, idet Fødevarestyrelsen har tilsynsforpligtelsen med leverandørerne.
Adresser
Plejehjemmet Anlægget
Anlægsvej 50
8860 Ulstrup
Tlf. 89 64 13 00
Plejehjemmet Hinneruplund
Herredsvej 16-18
8382 Hinnerup
Tlf. 89 64 12 00
Plejehjemmet Møllegården
Østervangsvej 60
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 17 60
Plejehjemmet Solhøj
Dommerparken 15
8450 Hammel
Tlf. 89 64 25 02
Plejehjemmet Thorshøj
Kirkegade 8
8881 Thorsø
Tlf. 89 64 18 40
Plejehjemmet Tinghøj
Jagtvej 4
8450 Hammel
Tlf. 89 64 17 50
Plejehjemmet Voldum
Toftevej 1A
Voldum
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 17 90
Korttidsafsnittet
Dommerparken 15
8450 Hammel
Tlf. 89 64 25 02
Udkørselssteder fra Hammel, Hadsten, Hinnerup og Ulstrup.
Tlf. 89 64 25 05
Sundhedsklinik Ulstrup
Hovedgaden 58
8860 Ulstrup
Tlf. 89 64 14 14
Sundhedsklinik Thorsø
Kirkegade 8
8881 Thorsø
Tlf. 89 64 14 14
Sundhedsklinik Hammel
Dalvej 1
8450 Hammel
Tlf. 89 64 14 14
Sundhedsklinik Hadsten
Hovvej 76
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 14 14
Sundhedsklinik Hinnerup
Herredsvej 16-18
8382 Hinnerup
Tlf. 89 64 14 14
Sundhedsklinik Voldum
Toftevej 1A
Voldum
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 14 14
Visitationen
Hovvej 86
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 25 05
Kvikservice
Kildebakken 6
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 23 79
Hjælpemiddelservice
Kildebakken 6
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 25 05
Velfærdsværkstedet
Kildebakken 6
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 23 79
I kommunens fire sundhedscentre finder du fx sundhedsklinikker, genoptræning, sundhedsplejersker, forældrecafe for småbørnsfamilier, sundhedskurser, hørevejledere, patientforeninger, frivillige aktiviteter mv.
Favrskov Sundhedscenter, Hadsten
Hovvej 76
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 21 10
Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel
Dalvej 1
8450 Hammel
Tlf. 89 64 21 10
Favrskov Sundhedscenter, Hinnerup
Herredsvej 16-18
8382 Hinnerup
Tlf. 89 64 12 00
Favrskov Sundhedscenter, Ulstrup
Hovedgaden 58
8860 Ulstrup (en fløj på Ulstrup Skole).
Tlf. 89 64 21 10
Demenshuset
Herredsvej 18
8382 Hinnerup
Tlf. 21 12 51 85 og 21 62 85 57
Kolonihaven Lykkebo
Granholt 48
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 25 05