Alle ved, at bevægelse og et fysisk aktivt fritidsliv i seniorlivet er sundt, men nogle gange kan det være svært at finde frem til den rette aktivitet, eller måske er der brug for lidt inspiration for at finde lige nøjagtig det, der giver glæde og bevægelse i hverdagen.
Vi er så heldige, at der i Favrskov Kommune er et hav af gode tilbud, hvor der udover motionen også er fokus på fællesskab, samvær og mental sundhed. Her på siden samler vi nogle artikler om noget af det, der foregår i Favrskov. Det bliver ikke en udtømmende oversigt over alt det, der foregår for seniorer, men det bliver nogle artikler, der forhåbentlig kan inspirere andre til at få sved på panden.
God fornøjelse derude!

- Vi er et aktiv for klubben
Motion, sammenhold og hygge. Det er den langtidsholdbare opskrift på at spille tennis som 60+ i HOG Tennis i Hinnerup. Hvis du kan holde på en ketcher, så er du velkommen, lyder det fra nogle af de aktive seniorer.

- Det giver sved på panden, og så er det sjovt
Hver torsdag indtager seniorerne Ulstrup Hallerne kl. 10-12, og så bliver der altså gået til den, så sveden springer. Men der bliver også grinet, snakket og spillet seriøs tæppecurling. Og bagefter er der kaffe og boller.

- Vi skal selv gøre noget for sagen
To gange om ugen står den på krolf og hyggeligt samvær for 60+ på den grønne bane på Mosevej i Hammel. Lene Skouborg er en af dem, og hendes mand Børge er også en aktiv deltager. Vi må selv gøre en indsats for det, vi godt kan lide, lyder det fra Lene.

- Vi snakker så godt, når vi går tur sammen
Hadsten Vandregruppe er et uformelt fællesskab, hvor der er fokus på motion, naturoplevelser og det sociale i at være sammen.