Beredskabsplan for forebyggelse, opsporing, og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familie

Forord 

Favrskov Kommunes beredskabsplan for forebyggelse, opsporing, og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier henvender sig til medarbejdere i Favrskov Kommune og har særlig relevans for de faggrupper, som er i direkte kontakt med børn og unge under 18 år.

Beredskabsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i barnets lov.

Formålet med beredskabsplanen er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forhold til at opdage og handle på mistanke om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Denne beredskabsplan giver for det første en baggrundsviden, som du som ansat har brug for, for at forebygge, opspore og håndtere negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme. For det andet er beredskabsplanen en guide til, hvordan du skal handle, hvis du får mistanke om eller kendskab til, at et barn udsættes for negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme. Planen skal give en hurtig, ensartet og professionel håndtering af mistanke om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme. Planen skal desuden sikre, at der på daginstitutioner og skoler udarbejdes lokale handleplaner.

Beredskabsplanen revideres som minimum hvert fjerde år.

Beredskabsplanen er vedtaget af Favrskov Byråd på møde 19. december 2023 som punkt 13.

Det er nødvendigt at have en beredskabsplan for negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme fordi…

  • negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme er ødelæggende for børn og unges trivsel og udvikling
  • det er afgørende at fagprofessionelle dels har tilstrækkelig viden om ekstremistiske miljøer har viden om risikofaktorer og børn mistrivsel med at vokse op med ekstremisme 
  • børn og unge har krav på den bedst mulige hjælp
  • området er komplekst i praksis og lovgivning
  • ikke to tilfælde er ens - der er mange gråzonesager
  • det hjælper os til at huske alle detaljer i håndteringen af krise, følelser, usikkerhed og handletrang
  • det giver overblik over egne og andres roller og opgaver i det tværfaglige samarbejde omkring barnet og den unge
  • det giver os bedre overskud til at holde fokus på barnet og den unge

Det skal du vide om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme

Ethvert tilfælde, hvor der er mistanke om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme, skal tages alvorligt. Det er derfor helt centralt, at professionelle har den nødvendige faglige viden om, hvordan de bedst opfanger børn og unges tegn og reaktioner og understøtter deres mulighed for at fortælle, om eventuel negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme de udsættes for. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at uanset om mistanken viser sig grundløs eller ikke får et retsligt efterspil, er der stadig et barn eller en ung, der har udvist signaler eller tegn, der tyder på, at det har været udsat for negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme. Et barn eller en ung, der udviser sådanne signaler, er et barn eller en ung i mistrivsel, der har behov for professionel hjælp.

Definition af begreber

For at kunne opdage tegn på negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme og reagere relevant på viden eller mistanke derom er det nødvendigt, at man klart har defineret, hvad der forstås ved begreberne og de relaterede emner.

Æresrelaterede konflikter

Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til et eller flere familiemedlemmers opfattelse af, at et andet familiemedlem har krænket familiens ære. 

Det kan fx opstå i tilfælde, hvor pågældende har en kæreste, er homoseksuel mv.  Både piger og drenge kan blive udsat for æresrelaterede konflikter.

Æresrelaterede konflikter kan i nogle tilfælde føre til negativ social kontrol. Nogle af de tegn, som børn og unge, der har været udsat for negativ social kontrol eller, typisk udviser, er: 

  • mistrivsel, koncentrationsbesvær og stress 
  • psykiske problemer og udsat for fysisk vold 
  • dobbeltliv
  • tydeligt alders- og kønshierarki i familien 
  • isolerer sig fra fællesskaber (i skolen, på uddannelsen eller i fritidsjobbet) og er udelukkende sammen med andre familiemedlemmer

Negativ social kontrol

Social kontrol findes i alle kulturer og handler om at påvirke et andet menneskes adfærd i en bestemt retning gennem kontrol. Social kontrol findes i hverdagslivet og i interaktionen mellem mennesker, ikke mindst kan det være en del af børneopdragelsen. Det kan derfor være vanskeligt at trække en klar grænse mellem for eksempel børneopdragelse og negativ social kontrol. Målgruppen for negativ social kontrol samt æresrelaterede konflikter er derfor bred. Alle kan potentielt blive udsat for negativ social kontrol eller stå i en æresrelaterede konflikt, ligesom de kan udsætte andre for det.

Social kontrol bliver til negativ social kontrol, når de børn og unge, som udsættes for social kontrol, mistrives og/eller hindres i at udfolde eller udvikle deres rettigheder. Derfor er der tale om negativ social kontrol, når individet gennem pres, tvang eller vold begrænses i sin livsudfoldelse og ret til selvstændige valg angående eget liv og fremtid.

Det kan fx handle om retten til at bestemme over sit eget liv: 

  • krav om bestemt påklædning
  • overvågning, tjek af telefon, mails, opfordring til at holde øje med søskende i det offentlig rum
  • forbud mod at have fritidsaktiviteter eller et ”almindeligt ” socialt liv, herunder forbud mod at ses med venner af det modsatte køn.
  • forbud mod valg af uddannelse, venner, kærester mv.
  • isolation og eksklusion fra familie og slægtninge eller trusler herom
  • følelsesmæssigt pres, skyld og skam, trusler, verbal chikane, psykisk og fysisk vold
  • familie som bestemmer over børneopdragelsen
  • ufrivilligt udlandsophold/genopdragelsesrejse

Negativ social kontrol udøves primært af familien, men også blandt børn og unge selv. Børnene og de unge kan dermed komme i en dobbelt position som værende udsat for negativ social kontrol af fx forældrene og selv udøve negativ kontrol af fx søskende.

Ekstremisme

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger for at opnå bestemte politiske eller religiøse mål.

Ekstremisme er derfor ofte karakteriseret ved manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder.

Ekstremistiske miljøer kan blandt andet være karakteriseret ved:

  • forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende
  • manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder
  • ønsket om at skabe et mere “ordnet”, “rent” eller “retfærdigt” samfund – om nødvendigt med udemokratiske midler
  • intolerance over for andres synspunkter'
  • at man legitimerer eller udøver for eksempel trusler, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfreds med.

Ved bekymring om ekstremisme skal Infohus Favrskov inddrages.

Strukturel forebyggelse

Daginstitutioner, skoler, fritidsklubber mv. udgør en vigtig del af barndommen og skal danne ramme om et trygt, omsorgsfuldt og udviklende miljø for børn og unge. Børn og unge har brug for kompetente voksne, der påtager sig ansvaret for samværet og sikrer, at børn og unge får den nødvendige omsorg.

Det er derfor særligt vigtigt, at alle medarbejdere i daginstitutioner, skoler, fritidsklubber, døgntilbud mv. er bekendte med kommunens beredskabsplan – og at den implementeres i praksis.

Den enkelte institution skal have en omhyggelig ansættelsesprocedure, og ved ansættelse af nye medarbejdere skal der indhentes udvidet straffeattest samt børne-attest. Desuden skal der ved nyansættelser gennemføres grundige samtaler med information om beredskab og underretningspligt som obligatorisk viden.

Alle medarbejdere skal bidrage til at skabe en kultur, hvor det er muligt at tale om tegn og signaler på negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme med både kolleger, ledere, børn og unge. Ved jævnligt at drøfte emnet på arbejdspladsen og åbent forholde sig til risikoen er der større mulighed for, at man handler – og handler rigtigt – når en eventuel sag dukker op. God faglighed og åbenhed handler ikke kun om viden og bekymringer om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme i sig selv, men også om den daglige pædagogiske praksis. I denne sammenhæng er det vigtigt at have fokus på samværsformerne mellem børn, unge og voksne. Opmærksomhed på grænseoverskridende og uhensigtsmæssige samværsformer (verbalt og fysisk) er centralt i indsatsen for at forebygge og opspore negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme. Opmærksomheden skal sikre, at der bliver grebet ind over for grænseoverskridende adfærd.

For at forældre og ansatte i skoler, dagtilbud og andre institutioner skal kunne tale om og reagere på bekymringer, problemer og mistanke, skal der være et godt og åbent arbejdsmiljø. Det er også vigtigt, at institutionen udadtil signalerer åbenhed, så personale og forældre oplever, at de kan komme frem med tanker og bekymringer. Det er vigtigt at have et godt samarbejde med forældrene. 

I Favrskov Kommunes institutioner er det lederens ansvar, at:

  • der er synlige og fælles værdier og normer for samværet mellem voksne og børn og børnene imellem.
  • der er rum for medarbejdernes faglige refleksioner over, hvordan andre oplever deres samspil med børn og unge i hverdagssituationer.
  • medarbejderne har viden om de forskellige tegn på, at et barn kan have været udsat for negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme, og viden om, hvordan de skal agere, hvis der opstår en konkret mistanke herom.

Du har skærpet underretningspligt

Som offentligt ansat har du en skærpet underretningspligt efter barnets lov § 133. Det betyder, at du har pligt til at underrette Børn og Familie, hvis du i dit arbejde får grund til at antage:

  • at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
  • at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
  • at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
  • at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb

I underretningen, som skal fremsendes skriftligt, skal du beskrive så præcist som muligt, hvad du har observeret, og hvorpå din bekymring for barnet beror.

Når du har underrettet 

Når du har underrettet, vil du modtage en kvittering inden seks arbejdsdage. Kvitteringen er din garanti for, at din underretning er nået frem til rette vedkommende. Som underretter bliver du ikke part i sagen, men som offentligt ansat har du som udgangspunkt ret til at blive orienteret om, hvorvidt din underretning har ført til en afdækning, iværksættelse af børnefaglig undersøgelse eller en støttende indsats i forhold til barnet.

Du kan eventuelt læse mere om underretninger i Ankestyrelsens pjece: ”Tag signalerne alvorligt”. Du kan hente pjecen på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk, eller du kan få tilsendt et eksemplar ved henvendelse til Børn og Familie.

Børn og Familie orienterer fagpersonalet i det omfang, det vurderes nødvendigt. Omfanget af orienteringen afhænger af den kontakt du har med barnet i dagligdagen.  

Personer der ikke arbejder med barnet til daglig

Børn og Familie vil bekræfte modtagelsen af din underretning samt evt. orientere dig om, hvorvidt din underretning har ført til en afdækning, iværksættelse af børnefaglig undersøgelse eller en støttende indsats. Hvis din normale rolle i forhold til barnet ikke er den daglige kontakt, skal du forberede dig på, at du ikke bliver en del af den fremadrettede proces. Det skyldes både tavshedspligten og hensynet til politiets eventuelle arbejde i sagen.

Personer der arbejder med barnet til dagligt 

Børn og Familie vil bekræfte modtagelsen af din underretning samt evt. orientere dig om, hvorvidt din underretning har ført til en afdækning, iværksættelse af børnefaglig undersøgelse eller en støttende indsats. Børn og Familie vil desuden orientere dig om, hvilken type indsats, der iværksættes, samt den forventede varighed heraf, hvis disse oplysninger vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som du i dit arbejde yder barnet eller den unge.

Hvis din daglige opgave knytter sig til barnet, vil du stå i nogle dilemmaer, som du skal rumme i den tid, det tager at få sagen afklaret. Du skal måske se forældrene i øjnene hver dag uden at fortælle dem noget. Du skal finde ud af, hvordan du agerer i forhold til det pågældende barn. Du skal også finde ud af at være i en kollegial sammenhæng, hvor du og din leder måske er de eneste, der har kendskab til sagen.

Din vigtigste opgave i denne periode er at holde fokus på barnet eller den unge. Prøv at give det involverede barn eller den unge den nødvendige støtte, samtidig med at den vante struktur og hverdag omkring barnet opretholdes. Krisereaktioner hos de voksne kan traumatisere barnet yderligere. Hvis barnet eller den unge fortæller dig noget omkring den negative sociale kontrol, den æresrelaterede konflikt eller ekstremisme, så prøv ikke at reagere for voldsomt, men anerkend det gode i, at barnet eller den unge fortæller dig om det. Bekræft barnets eller den unges egne grænser og dets ret til at sige fra. Skriv ned, hvad barnet eller den unge fortæller dig, og undlad at udspørge barnet eller den unge, da det kan påvirke politiets efterforskning. Som leder skal du støtte de medarbejdere, der er involveret i sagen, i at kunne rumme uvisheden.

Tegn og signaler – hvad skal du lægge mærke til?

Du skal være opmærksom på, at tegnene herunder er vejledende og dermed ikke kan bruges som tjekliste.

Tegn på negativ social kontrol

Negativ social kontrol kendetegnes som handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder.   

Nedenstående er forskellige eksempler på, hvordan begrænsninger og restriktioner kan komme til udtryk.

Negativ social kontrol kan blandt andet være karakteriseret ved:

  • begrænset adgang til eller forbud mod uddannelse, fritidsjob og fritidsaktiviteter
  • afhentning efter skole- eller arbejdstid, så barnet eller den unge kommer direkte hjem
  • uanmeldte kontrolbesøg på skole
  • brødre dominerer og adfærdsregulerer søstre – fx i tilfælde af at søstre opfører sig ”for dansk”
  • mikroovervågning som fx tjek af opkald, sms, e-mails og forbud mod særlige apps, overvågning via GPS
  • begrænsninger og kontrol af sociale relationer og digital adfærd på de sociale medier
  • forbud mod eller begrænset deltagelse i sociale aktiviteter, såsom lejrskole, fødselsdage og fester
  • begrænset tros-, tanke og ytringsfrihed
  • begrænsninger i valg af kæreste
  • begrænsninger i valg af påklædning, forbud mod og påbud om specifik påklædning
  • skolefravær og længere ferieophold i udlandet, som kan have karakter af genopdragelsesrejse
  • fravær grundet tilflugt på krisecenter med forældre
  • forbud mod eller begrænset deltagelse i gruppearbejde, bad efter idræt, seksual- og svømmeundervisning
  • kontrol børn og unge imellem
  • mødomsrekonstruktioner 
  • tvungen kontrol af mødom ved læge
  • følelse af stress og skam forårsager af pres fra familie og nærmiljø for at opretholde ”æren”

Tegn på æresrelaterede konflikter

Æresrelaterede konflikter kan blandt andet være karakteriseret ved:

  • isolering 
  • indespærring 
  • følelsesmæssig afpresning 
  • trusler 
  • vold 
  • genopdragelsesrejse 
  • seksualitet, mødomsforestillinger og tvungen kontrol af mødom ved læge
  • tvungen forlovelse eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed 
  • tvangsægteskab.

Tegn på ekstremisme

Det kan være svært at vide, om der er grund til at være bekymret. Men der er en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på, om en person er involveret i ekstremisme eller er på vej til at blive det.

Hvis flere af nedenstående tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at reagere, så det kan blive undersøgt, om der er grund til bekymring.

Ekstremistiske miljøer kan bl.a. være karakteriseret ved:

  • udviser voldsparathed, fx ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød
  • viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret
  • opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber
  • truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre
  • er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber
  • udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier
  • viser stor optagethed af en bestemt sag eller person
  • udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger
  • har en prædikende og moraliserende adfærd
  • udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler
  • færdes i miljøer med let adgang til våben
  • har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger
  • isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber
  • afbryder uddannelse, opsiger fritidsjob og anden tilknytning til det omgivende samfund
  • har en dysfunktionel familie

Sådan handler du ved mistanke om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme

På de foregående sider er det beskrevet, hvilke tegn du skal lægge mærke til og reagere på. I det følgende beskrives, hvordan du som ansat i Favrskov Kommune skal handle, hvis du får mistanke om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter eller ekstremisme. Kort fortalt:

  • udspørg eller afhør aldrig barnet eller den unge – det er politiets opgave.
  • orientér ikke andre end din leder. Det er normalt vigtigt, at det er lederen, der underretter, men hvis din leder ikke underretter, har du en personlig pligt til at underrette. Se afsnittet ”Du har skærpet underretningspligt”.
  • tal aldrig med pressen – henvis til direktøren for Børn og Kultur eller direktøren på dit fagområde.

Lokale retningslinjer

Denne beredskabsplan beskriver, hvordan informationer gives videre imellem forskellige afdelinger og myndigheder. Med udgangspunkt i beredskabsplanen skal de enkelte institutioner udarbejde lokale retningslinjer for, hvordan sager af denne type håndteres lokalt.

Retningslinjerne for en institution eller skole kan fx indeholde overvejelser om følgende: 

  • hvem kontakter jeg for at få sparring, hvis jeg har en mistanke?
  • hvordan skal der orienteres om en sag, der har berøring med en større forældrekreds? 
  • hvad siger vi til de andre børn og unge i institutionen eller skolen?
  • hvad kan vi gøre for at bevare eller genoprette samarbejdet med forældrene?
  • skal der stilles supervision til rådighed for de involverede medarbejdere?
  • Hvordan kan vi i øvrigt tage hånd om medarbejdergruppen?

Opsøgende indsats

Den opsøgende indsats opsporer og hjælper dagligt børn og unge, der af forskellige årsager er i mistrivsel. Den opsøgende indsats er i Favrskov Kommune forankret under Social og Sundhed efter serviceloven. Den opsøgende indsats har ved første henvendelse ingen journaliseringspligt, medmindre der er tale om en bekymring for et barn eller en ung. Den opsøgende indsats kan kontaktes via Infohus Favrskov via formularen her

Den opsøgende indsats består af to medarbejdere, hvoraf én er vidensperson vedrørende sager om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme. 

Denne person har ligeledes forbindelse til Sikkerhedskonsulenterne (den nationale sikkerhedskonsulentordning) og er uddannet til at spotte børn og unge, der er udsat for negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme.

I de konkrete sager vil der blive foretaget en vurdering i samarbejde med Sikkerhedskonsulenterne i forhold til, om der skal tilbydes en plads på krisecenter eller i et Safehouse.

Sådan behandler Børn og Familie en sag om mistanke om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme

Børn og Familie handler efter lovfæstede regler og nedskrevne retningslinjer, når der modtages en underretning om mistanke om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme. Børn og Families primære opgaver er at beskytte barnet mod eventuel negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter eller ekstremisme og sikre, at barnet får den hjælp og støtte, som det har behov for.

Når Børn og Familie får en underretning og underretningen vedrører negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter eller ekstremisme tager Børn og Familie kontakt til Infohus Favrskov på mail [email protected]. Desuden skal Børn og Familie inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte støttende indsatser over for barnet eller den unge.

Når Børn og Familie modtager en underretning om et barn eller en ung, som der allerede er iværksat støttende indsats over for, genvurderes sagen med deltagelse af én eller flere personer, der ikke tidligere har deltaget i sagens behandling.

Ved en underretning om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter eller ekstremisme vil børne- og ungerådgiveren i Børn og Familie desuden afholde en samtale med barnet eller den unge, medmindre barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod det.

Infohus Favrskov

Infohus Favrskov behandler bekymringer om børn og unge med henblik på blandt andet at forebygge negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme.

Fokus i arbejdet er at fremme børn og unges trivsel som led i forebyggelse. Dette foregår i tæt samarbejde mellem forvaltningerne i Favrskov Kommune, Infohus Favrskov og politiet.

Alle kan henvende sig til Infohus Favrskov, hvis de har en bekymring for et barn eller en ung i Favrskov Kommune. Infohus Favrskov kan kontaktes via formularen her eller ved at ringe til kontaktperson for Myndighed og Administration på telefon 89 64 43 06.

Infohus Favrskov er organisatorisk placeret under Social og Sundhed i Favrskov Kommune. Følgende ledere samarbejder på tværs af ledelse: 

  • områdeleder, Myndighed og Administration (Tovholder)
  • afdelingsleder, Familierådgivningen
  • afdelingsleder, Integration
  • afdelingsleder, Sygedagpenge
  • afdelingsleder, Unges Uddannelse og Job
  • afdelingsleder, Job og Udvikling

Medlemmerne af Infohus Favrskov mødes hver anden måned. Derudover kan der indkaldes med kort varsel i konkrete sager. Alle medlemmerne har kompetence til at bevillige indsatser til børn og unge med behov for støtte med henblik på at forebygge negativ socialkontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme.

Ved henvendelser om bekymring for et barn eller ung retter tovholderen henvendelse til repræsentanten for Infohus Politi for at indlede et samarbejde.

Ved opstart af et samarbejde indkaldes der til et opstartsmøde med afdelingslederne fra de relevante forvaltninger, der har kendskab til barnet eller den unge samt en repræsentant fra Infohus Politi.

På opstartsmødet drøftes sagerne fortroligt. Oplysningerne kan deles uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til det videre samarbejde, jf. retsplejelovens § 115.

På opstartsmødet afdækkes bekymringen nærmere ved at anvende vurderings-værktøjet fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Den afdeling der har størst kendskab til barnet eller den unge, er ansvarlig for at koordinere den videre forebyggende indsats. Dette kan blandt andet ske ved en intensivering af en allerede eksisterende indsats eller ved iværksættelse af supplerende indsatser. Den fremadrettet indsats aftales på møde i Infohus Favrskov.