Kunsten ud i landsbyerne

Skjoldelev, 2009 - ved forsamlingshuset på Torvet

Kunstner: Carina Zunino, f. 1974. København, uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi og på Chelsea College of Art and Design i London.

I alt 27 kunstnere ansøgte om at blive en del af første runde af ’Kunsten ud i Landsbyerne’. De to valgte landsbyer var Skjoldelev og Lyngå.

I Skjoldelev ønskede borgerne en række kunstværker i stedet for et enkelt. Og det ønske imødekom den valgte kunstner, Carina Zunino, med hele fire kunstværker.

Det første er en transformation af plankeværket uden for forsamlingshuset til et kunstværk og til et mødested for landsbyens beboere. Det blev delvist skåret ned, der blev indsat en platform og et par bænke, og værket blev oplyst af farvede neonrør.

Det andet er også en ændring af noget bestående: Øverst på en privat havelåge ved torvet står der ’Gadekær’ som et vidnesbyrd om det gadekær, der tidligere lå på stedet. Kunstneren omdannede lågen til et kunstværk ved at sandblæse den og male den op i en metallic-farve, så overfladen giver associationer til vand.

De to sidste værker ses inde i forsamlingshuset: Det ene er et stort fotografisk værk, sammensat af to fotografier af landskabet omkring landsbyen. Det blander sig med de historier, der fortælles om landsbyen på forsamlingshusets vægge i form af malerier og indrammede taler.

Det andet er et fotografi, kunstneren har taget af byens fastelavnssoldater, overført til serigrafi på et af vinduerne. Ideen er, at lysindfaldet fra vinduet skal falde på gulvet i Forsamlingshuset i eftermiddagstimerne.

Lyngå, 2010 -  ved legepladsen, flyttet til Lyngå Kirke

Kunstner: Ole Lindqvist, f. 1954. Uddannet på Züricher Hochschule de Künste, Århus Kunstakademi og Billedskolen i København.

Kunstgruppen i Lyngå valgte Ole Lindquist på grund af hans bredde og stil, og fordi han tidligere havde lavet lignende projekter med interaktion mellem borgere og kunstner.

Værket i Lyngå består af en knap tre meter høj, lodretstående aluminiumplade. Nederst er den skåret ind i en stor, delvist nedgravet marksten fra egnen omkring Lyngå.

Pladen er perforeret af 120 figurative huller, der tilsammen danner en form for ornamentik. Nogle af figurerne har genkendelige motiver og illustrerer det mylder af indtryk, kunstneren blev mødt af, da han besøgte Lyngå og så og hørte om steder, mennesker og tidsaldre.

Værket blev opsat på byens legeplads og afsløret i april 2010. Det viste sig dog, at de forholdsvis skarpe kanter på pladen ikke var forenelige med børnenes leg, og skulpturen måtte flyttes. Den blev i stedet placeret bag Lyngå Kirke og kirkegård, mod vest på skråningen mod Voermølle Å.

Skjød, 2011 – ved stadion og klubhus

Kunstner: Veo Friis Jespersen, f. 1960. København/Møn. Uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi og Billedskolen, København.

I alt 21 kunstnere bød ind på anden runde af ’Kunst ud i Landsbyerne’.

Kunstgruppen i Skjød faldt for den københavnske kunstner Veo Friis Jespersen, der arbejder med kunst i det offentlige rum, ofte i materialet stål. Hun kom på besøg i Skjød, og i dialog med kunstgruppen blev det besluttet, at værket skulle placeres, hvor kunstneren foreslog det: ved byens stadion og klubhus.

Værket er udført i 42 mm tykke stålstænger, kombineret med felter af hærdet og ’frostet’ glas. 
Der blev lavet et fundament med en overflade af knust asfalt.

Det abstrakte værk forholder sig til omgivelserne - de vandrette boldbaner, de lodrette hække og mure og det skrånende terræn. Den ændrer karakter, alt efter hvilket lys den opleves i og ændrer sig, når man kommer tættere på eller går rundt om den.  
 

Laurbjerg, 2012 – anlægget ved Kirkevej

Kunstner: Jens Munk, f. 1965. Aalborg. Autodidakt kunstner, underviser.

Blandt de 21 mulige kunstnere valgte kunstgruppen i Laurbjerg Jens Munk Clemmensen.

Han var vokset op i Laurbjerg, og samtidig mente kunstgruppen, at hans kunst harmonerede bedst med ønsket om, at kunstværket skulle være en aktiv del af landsbyen: Jens Munk arbejder med jernbeton i stort format, og har specialiseret sig i skulpturer, som børn og voksne kan klatre og opholde sig på.

Værket skulle placeres på den trekantede plads tæt på kirken, overfor byens købmand. 
Jens Munk deltog i en fællesspisning i forsamlingshuset, og her kunne børn og voksne skabe små modeller i elefanttråd. Dem brugte han i den efterfølgende skitse til, hvordan han ville konstruere værket.

Resultatet blev et to en halv meter højt birkeblad, lavet i beton. På den buede yderside er det hvidt og glat, og indeni har det en grøn, organisk form. Overfladen gør, at man kan klatre op ad det.

Lilleåskolens elever blev også en del af projektet: Jens Munk kom på besøg og arbejdede med eleverne, som fremstillede en stribe små kunstværker i gips. De blev præsenteret ved en fernisering på skolen, inden afsløringen af Jens Munks store værk. 

Vejerslev, ’Iver af Vejerslev’, 2015 -  Klostergårdsvej

Frank Fenriz Jensen, f. 1960. Kværndrup på Fyn. Arbejder med skulptur, keramik og landart.

Tredje runde af Kunsten ud i Landsbyerne omfattede de tre landsbyer Vejerslev, Røgen og Farre, og denne gang kom der 14 ansøgninger fra interesserede kunstnere. I Vejerslev valgte man, at den fynske billedhugger Frank Fenriz skulle udføre værket.

Den lille landsby kan dateres tilbage til jernalder og vikingetid - der har bl.a. ligget et kloster og en af de ældst kendte vandmøller i Danmark. Det er bl.a. markeret gennem historiske ruter og middelalderarrangementer. Ønsket var da også, at det kommende kunstværk forholdt sig til byen som et spændende sted med dybe rødder til fortiden.

Med værket ’Iver af Vejerslev’ forholdt Frank Fenriz sig netop til landsbyens fortid. Han lod sig inspirere af en runesten ved Vejerslev Kirke, hvorpå der står skrevet ”Iver huggede disse runer over sin broder Skalmi.”

Den store skulptur, der står ved krydset midt i byen, leder i sit udtryk på én gang mod noget meget fortidigt og noget nærværende og nutidigt. Kroppen består af svejset, blåmalet pladejern, mens Ivers hoved er formet i fiberbeton og minder om middelalderens sandstensskulpturer.  

Der ses også nogle små billedfortællinger nederst på skulpturen, den ene om møllen og ’lykkens omskiftelighed’, den anden om klosteret, der kun eksisterede i en kortere periode. 

Røgen, 2015 - Præstegårdsskoven

Kunstner: Frode Steinicke, f. 1953. Røgen. Debuterede som billedhugger i 1987. Har udført en række skulpturer i det offentlige rum, blandt andet i Hammel.  

Borgerne i Røgen valgte, at den lokale kunstner, Frode Steinicke, skulle komme med et forslag til et skulpturelt værk i Præstegårdsskoven. Undervejs var de med i processen og bidrog med bemærkninger og ideer til projektet. En minimodel af værket og en postkasse til kommentarer blev stillet op i forsamlingshuset. 

’Modus Vivendi Trappen’ er placeret i Præstegårdsskoven som en farbar og kunstnerisk indgang til skoven og en form for udsynspost over det rekreative dalområde. Den ti meter lange trappe forbinder samtidig kommunens jord og Præstegårdens jord, og binder på den måde det offentlige og det private sammen. 

Trappen tager udgangspunkt i den ’naturlige’ veksel, der allerede er dannet af de gående, der gennem tiderne skråt har besteget den stejle skråning på vej ind i skoven fra det rekreative område. 

Det er et værk, der både kan betragtes som en minimalistisk skulptur og som en praktik konstruktion, man kan færdes eller opholde sig på. Trappens trin er nederst et par meter brede og bliver smallere jo længere man kommer op. 

Tanken var, at trappen skulle støbes i beton, men hos byens borgere var der større opbakning til at bygge trappen i Douglasgran. Øverst har Frode Steinicke placeret en skulptur, udført i hans karakteristiske minimalistisk formsprog. 

Farre, 2015 –- ved krydset Gl. Skanderborgvej

Kunstner: Tine Hecht-Pedersen, f. 1958. København. Uddannet på det Kgl. Danske Kunstakademi og arbejder både som kunstner og underviser.

I Farre besluttede kunstudvalget sig hurtigt for at vælge Tine Hecht-Petersen som kunstner. Hun havde en mangeårig interesse for landsbyerne, og hendes billedsprog passede godt til de intentioner, landsbyen havde. Og så havde hun et ønske om at involvere HELE landsbyen i projektet.

Tine Hecht-Pedersens første initiativ var, at borgerne ved et fællesarrangement skulle hjælpe med at lave fire keramiske søjler De enkelte skulpturer repræsenterer de fire årstider. Andet initiativ var ’Det blomstrende træ’ - også her fik borgerne mulighed for at sætte deres præg på værket, der blev skabt i klubhuset og siden brændt på Sorring lervarefabrik.

Sideløbende med Tine Hecht-Pedersens værker udfoldede sig en række andre projekter for alle aldre i Farre: En workshop for voksne blev til en mosaik af malerier på klubhusets gavl, et gammelt egetræ blev omdannet til to skulpturer, en strikkecafé skabte et stort sanse- og fortælletæppe til børnehaven Børnely, og også ungdomsklubben og børnehaven bidrog med værker, som kunne opleves i forsamlingshuset i forbindelse med ferniseringen.

Søften, 2018 - Søften Eng

Kunstnere: ’Jens & Morten’, Holstebro. Jens Ardal, f. 1986 uddannet på Kunsthøgskolen i Oslo, Morten Kromann, f. 1985, uddannet på Det Jyske Kunstakademi. Deres arbejde kredser gerne om projekter, der er borgerinvolverende og æstetisk fabulerende.

I fjerde runde af ’Kunsten ud i Landsbyerne’ blev projektet støttet af Statens Kunstfond, som foreslog ti samtidskunstnere, Søften og Svenstrup kunne vælge imellem. I Søften valgte borgerne, at ’Jens & Morten’ fra Holstebro skulle udføre byens kunstværk.

De to unge kunstnere kom på besøg for at få et indtryk af landsbyen og mulighederne for at skabe et kunstværk. Herefter samarbejdede de med Søftens kunstgruppe om en skitse, der efterfølgende blev realiseret af de to kunstnere.

Værket, der blev lavet i løbet af to uger, består af tre mobile dele - udformet i træ og fiberbeton - som store kampesten. Det tager udgangspunkt i, at landskabet omkring landsbyen er stærkt præget af istiden - med store sten, man har skullet forholde sig til og flytte rundt på.

Ideen var samtidig at skabe sammenhold. Stenene står på trækvogne, så de kan flyttes rundt – eller lånes - af byens borgere: Den ene er en køkkensten med grill og vask, den anden en ’diskohule’ med indlagt strøm og den tredje er en hule til børn, et mobilt legehus.

Kunstnerne arbejdede også sammen med 4. klasserne på Præstegårdskolen, der lavede sten i flamingo og papmaché, og også indskolingen arbejdede med sten. Inden ferniseringen af ’rullestenene’ blev de trukket gennem byen i en stor, flot parade. 

Svenstrup - 2019, ved forsamlingshuset, Viborgvej

Kunstner: Hartmut Stockter, f.1973. Født i Tyskland, bosat i Danmark siden 2000. Uddannet skulptør fra kunstakademiet i Braunschweig.  

I Svenstrup valgte kunstgruppen, at Helmut Stockter skulle udføre byens nye kunstværk.  Han kom på besøg i juni 2017, gik en tur i byen og udtænkte herefter et værk, der fik titlen ’Udflugtsoraklet’.

Værket er udformet i træ som en bænk med tag, og udover at fungere som stedmarkør kan det komme med bud på udflugter i lokalområdet. Tre drejeskiver med seks håndmalede billeder eller tekst på hver skive kan sættes i gang ved at man trækker i kæder med håndtag. Skiverne drejer som hjul i en spillemaskine, og de tre felter kan sammensættes på et utal af måde: Hver gang de drejes, kommer oraklet med et bud på en udflugt, som for eksempel: ’Tal med - en odder - på landevejen’.

Som kunstnerisk samlingspunkt lægger værket op til ophold og samtale.
Sideløbende samledes man i byen om små og større kunstprojekter, som inddrog borgere i alle aldre. Der blev bl.a. lavet farvestrålende fuglekasser, brygget kryddersnapse, plantet blomsterløg ved indfaldsvejene og savet træskulpturer med motorsav.

Kunstværket er støttet af Statens Kunstfond, som omtaler det i en bog om kunst i det offentlige rum. 

SkulpTuren, 2020, træskulpturer langs cykelstien mellem Svenstrup og Hammel 

I forbindelse med projektet ’Kunsten ud i landsbyerne’, der kom til Svenstrup i 2017 , blev der blandt andet afviklet workshops, hvor byens borgere kunne skabe træfigurerer med motorsav. 

I forsommeren 2020 blev der igen afholdt workshops i motorsavskunst. En halv snes mænd og kvinder deltog, og resultatet af deres arbejde kan ses langs den cykelsti, der samme år blev etableret mellem Hammel og Stevnstrup. Ruten er døbt SkulpTuren. 

Lerbjerg og Svejstrup -  2021, ved forsamlingshuset, Lerbjerg

Kunstner: Eske Touborg, Aarhus, f. 1996. Autodidakt kunstner, forfatter og projektleder, uddannet fra Kaospiloterne i Aarhus.

Omkring 30 kunstnere ansøgte om at skabe et kunstværk i Lerbjerg, og tre af dem blev inviteret til samtale med kunstgruppen. Valget faldt på den unge aarhusianske kunstner Eske Touborg.

Han gik dengang på kaospilot-uddannelsen, hvor han uddannede sig til leder og projektmager. For Eske Touborg var det vigtigt at inddrage borgerne: Han satte rammerne for kunstprojektet, og de skulle være med til at udfylde dem. 

Værket blev til i corona-perioden, hvilket satte begrænsninger i forhold til at mødes og arbejde sammen.

Touborg opdelte det store projekt i tre mindre: I det første fik alle husstande uddelt et engangskamera. De skulle tage alle billederne på kameraet ud fra nogle dogmer, der var bestemt i fællesskab. Da de flere end 1400 fotos var fremkaldt, udvalgte Eske Touborg nogle, der blev trykt på glasplader og ophængt i forsamlingshuset.

Andet projekt var en fælles projektdag for begge landsbyer. Der blev blandt andet lavet et fuglehegn foran forsamlingshuset. Landsbyernes børn malede fugle på plader og fuglehuse, mens de voksne lavede mad, satte pæle i jorden og skar fuglene ud. 

Det sidste projekt, hovedprojektet, var en lang, sammenhængende oplevelsesbænk, placeret i en cirkel om forsamlingshusets flagstang. Eske Touborg designede den, så den kunne skilles i fire dele.  Midterstykkerne er tænkt som ’vandrebænke,’ som landsbyernes beboere kan flytte på og placere, hvor de har lyst.