Både Vejdirektoratet og Favrskov Kommune arbejder for at sikre bedre fremkommelighed omkring motorvejskryds Aarhus Nord. 

Her på siden kan du blive klogere på både Vejdirektoratets og Favrskov Kommunes projekter.

Vejdirektoratet udvider motorvej E45, ombygger motorvejskryds Aarhus Nord og udvider et stykke af Århusvej. 

Vejdirektoratet har igangsat en omfattende udvidelse af E45, der blandt andet omfatter en ombygning af motorvejskryds Aarhus Nord og en udvidelse af Århusvej i Søften.

Målet med Vejdirektoratets udvidelse og ombygning er at lette trafikken og de lange køer i myldretiden.

kort over vejprojekt

Vejdirektoratet udsender et nyhedsbrev, hvor de opdaterer med den seneste status på projektet. Du skriver dig op til nyhedsbrevet øverst på denne side.

Har du spørgsmål til Vejdirektoratets projekt, kan du kontakte projektchef Robin Højen Madsen på [email protected] og 72 44 22 76.

Favrskov Kommune forlænger udvidelsen af Århusvej til Alfa i Søften.

Foranlediget af Vejdirektoratets projekt har Byrådet i Favrskov Kommune valgt at prioritere en yderligere udvidelse af Århusvej, så udvidelsen til fire spor føres helt frem til, hvor Århusvej møder Alfa i Søften.

Favrskov Kommunes projekt omfatter desuden, at krydset Århusvej/Beta bliver signalreguleret, samt at Stenhøjvej forlægges mod vest og tilsluttes Århusvej i det nye signalanlæg ved Beta.

Desuden udvides cykelstierne fra 1,2-1,5 meter til 2,5 meter. De forbedrede cykelforhold forventes at bidrage til, at flere pendlere til og fra Aarhus vælger at tage cyklen.

Samlet set vil Vejdirektoratets og Favrskov Kommunes projekter gøre det nemmere for både cyklister og bilister at komme til og fra Søften.

Spørgsmål vedrørende Favrskov Kommunes projekt kan rettes til [email protected].

Favrskov Kommune henviser til Vejdirektoratet, hvis henvendelsen drejer sig om Vejdirektoratets projekt.