Det gør grundejeren på fortove
I byerne skal grundejeren hurtigst muligt efter snefald rydde sne på fortove og stier. Ved glatføre skal grundejeren ligeledes salte eller gruse fortove og stier ud for ejendommen. Grundejeren er undtaget for denne pligt, hvis der ikke er etableret en adgang til fortovet eller stien eller hvis fortovet ikke ligger i ubrudt forlængelse af en adgang.
Det gør grundejeren på private fællesveje og stier
Ejere af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej eller sti i byerne, har ansvaret for at udføre vintertjeneste på både vejen, fortovet og stien. Denne pligt kan begrænses, hvis der er meget ringe færdsel på vejen, eller helt ophæves, hvis ejeren ikke har vejret til vejen. Der kan også være privatretlige aftaler, som fritager grundejeren for pligten. Pligten her strækker sig normalt ud til vejens eller stiens midte.
Grundejerens ansvar
Grundejeren har ansvaret for, at der er sikker adgang til ejendommen for f.eks. postbud, avisbud, renovationsarbejder, gæster og sig selv. Hvis nogen falder på et fortov eller en privat fællesvej, der ikke er ryddet eller glatførebekæmpet tilstrækkeligt, kan ejeren af den tilgrænsende ejendom drages til ansvar.
Hvis grundejeren glemmer sit ansvar
Hvis en grundejer forsømmer at rydde sne eller glatførebekæmpe ud for sin grund, så har kommunen mulighed for at udføre arbejdet på grundejerens regning med 1 dags varsel.
Tegninger af din pligt som grundejer
Figur 1: Hjørnegrund, grænsende til 3 kommuneveje med fortov. Grundejer pålægges pligten på alle sider, da de ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen.
Figur 2: Hjørnegrund som figur 1, hvor pligten pålægges grundejeren på alle sider. Her pålægges grundejeren kun pligten inden om oversigtsarealet, da det er nærmest beliggende ejendommen.
Figur 3: Hjørnegrund med adgang til kommunevej, samt grænser til privat fællesvej hhv. –sti. Pligten pålægges i dette tilfælde grundejeren for det kommunale fortov. Tilsvarende pålægges pligten for den private fællesvej hhv. -sti, for den del af vejen/stien, der ligger nærmest ejendommen, medmindre grundejeren kan dokumentere ikke at have vejret til vejen eller stien.
Figur 4: Hjørnegrund som figur 3. Her pålægges pligten kun grundejeren for den del af det offentlige fortov, som er beliggende nærmest ejendommen.
Figur 5: Hjørnegrund med grænser til 2 kommuneveje, hvor sidevejen er lukket fx med beplantning eller skilt. Fortovet går forbi lukningen, og pligten for fortovet forbi denne påhviler kommunen.
Figur 6: Pligten for ejeren af en hjørnegrund der grænser til 2 kommuneveje, hvor vejtilslutningen er udført med afvigende belægning i forlængelse af den ene vejs fortov – eller som gennemgående fortov langs denne. Pligten for selve vejtilslutningen påhviler kommunen.
Figur 7: Pligten for ejeren af en ejendom, der grænser til 2 kommuneveje. Da der kun er adgang til den ene, og fortovet på den anden side ikke ligger i ubrudt forlængelse af adgangen, påhviler pligten på siden uden adgang kommunen.
Figur 8: Da grundejerens adgang er til en kommunevej uden fortov, kan pligten for fortovet på vejen uden adgang ikke pålægges grundejeren, da dette ikke ligger i ubrudt forlængelse af en adgang. Bemærk at rabatter i grus eller græs også betragtes som fortov, når de er beregnet for gående. Disse skal dog ikke saltes eller ryddes.
Figur 9: Busstoppested, hvor busperron er en del af fortovet.
Figur 10: Busstoppested, med særskilt busperron i forbindelse med fortov.
Figur 11: Busstoppested, med særskilt busperron mellem cykelsti og kørebane.