Århusvej spærres i begge retninger fra 30. maj til 1. juni
I forbindelse med Hinnerup Fjernvarmes anlægsarbejde langs Århusvej, bliver det nødvendigt at lukke for al trafik fra begge retninger fra fredag 30. maj kl. 18.00 til søndag 1. juni kl. 20.00. I denne periode er der omkørsel via Engdalsvej og via Alfa og Trigevej.

Perioden med fuld afspærring er tilrettelagt i en weekend, så den ikke påvirker pendlertrafikken i hverdagene.
Afspærringen gælder al trafik - også cykler og fodgængere.
Afspærringen sker i forbindelse med, at Hinnerup Fjernvarme lægger nye rør i jorden i den sydlige side af Århusvej mellem Rønbækvej og Grønhøjvej.