- Du skal behandle folk ordentligt, og så får du så meget igen

Efter 44 år i kommunal tjeneste takker 74-årige Leif Andersen af som rådhusbetjent i Favrskov Kommune. Han må være opfinderen af ja-hatten, da han ikke siger nej til nogle opgaver, hvis han kan finde ud af det. Og så har han siden 2007 kørt kommunen tynd med intern post og biblioteksbøger. 

Karriereplanlægning var ikke et emne i Farre Skole, som Leif Andersen vinkede farvel til efter 7. klasse, men ikke desto mindre har han haft en lang arbejdskarriere. Han kom senere ud at køre lastbil, og i 1980 hørte han, at de manglede en mand i Hammel Kommune med udgangspunkt i materielgården. Så det blev til 14 år med snerydning, saltning, asfalt og meget andet. 

Uniform og folks antabus
- Jeg ville gerne slippe for nattevagterne, så i 1994 søgte jeg jobbet som rådhusbetjent i Hammel. Der var 70 ansøgere, og jeg fik jobbet. Det var jeg meget glad for. Det var et alsidigt job. Der var vedligeholdelse af huset, jeg stod for posten, havde to bybude og var leder for fem rengøringsdamer. Jeg havde opgaver i forbindelse med valget, hvor byrådssalen altid skulle omdannes til valgsted. Jeg hentede penge til forskellige udbetalinger og gik i banken med penge, når pensionisterne havde betalt deres ejendomsskat. Ja, jeg har også kigget efter de borgere, der kom for at få deres antabus, fortæller Leif. 
I den tid som rådhusbetjent havde han altid uniform på, og det var der visse fordele ved, husker han:
- Det gav en vis autoritet, når du havde den på, og nogle gange blev folk jo sure, hvis ikke lige de fik det, som de ville. Så kunne jeg hjælpe lidt til.

På med den usynlige ja-hat
I 2005 rumsterede kommunesammenlægningen, og det betød også et jobskifte for Leif Andersen. Han lagde billet ind på at køre med intern post og biblioteksbøger mellem kommunens administrationsbygninger og biblioteker, og it-afdelingen får også post og udstyr med rundt til plejecentrene. Det er det job, han nu lader sig pensionere fra.
- Det er et fantastisk job, fordi det er meget frit, da min leder ved, at jeg nok skal udføre mine opgaver. Jeg møder en masse mennesker på min vej, og det kan jeg godt lide. Det gode ved jobbet er også, at når du er færdig, så er du færdig, og så spekulerer du ikke mere på jobbet før næste morgen. Gennem tiden har jeg også fundet ud af, at du skal behandle folk ordentligt, og så får du så meget igen. Og folk ved også godt, at jeg ikke siger nej, hvis jeg kan løse opgaven, lyder det fra Leif Andersen, der altid har den usynlige ja-hat på. 

Også denne dag, hvor interviewet foregår, får han det lige til at passe, at kantinemedarbejderen i Hinnerup kan køre med ham til Hadsten for at dække ind for en syg kollega.
- Det er jo også derfor, at det er lidt svært at give mit job videre til den næste, for der er så meget, jeg bare lige gør. Altså inden for rimelighedens grænser, tilføjer han. 
 

Fiskeri, golf og petanque
Med fødested i Farre og bopæl i Hammel må Leif Andersen siges at være yderst lokalkendt. Som soldat var han i Fredericia i et år, og derefter var det hjem igen. Han kender efterhånden alle store og små veje i Favrskov, og han nyder at køre rundt, følge årstiderne, se vildtet på markerne og alt det grønne ved Gudenåen. 
Nu er beslutningen så taget om at stoppe. Lige om lidt har han sidste arbejdsdag, så er der sommerferie, og 1. august 2024 er det officielt slut. 
- Jeg kommer til at savne alt det sociale og det at være en del af en arbejdsplads. Men jeg vil helst gerne slutte, mens jeg stadig kan finde ud af opgaverne, og andre ikke skal bede mig om at gå. Og jeg skal nok få tiden til at gå med fiskeri, petanque, bowling og golf med min kone. Det fede er også, at nu kan vi gøre noget midt i ugen, hvor det heller ikke koster så meget. Vi vil også gerne rejse noget mere. En ting er i hvert fald sikkert: Jeg skal ikke sove længe, for det har jeg aldrig gjort, så det kan jeg slet ikke finde ud af, lyder det fra Leif Andersen.