Hent pjece fra Beredskabsstyrelsen
Mange borgere har fået pjecen ’Forberedt på kriser’ fra Beredskabsstyrelsen i e-Boks. Men hvis du ikke får post i e-Boks eller er pårørende til en ikke-digital borger, så er det nu muligt at hente pjecen i Borgerservice på Skovvej i Hinnerup. Du kan også hente den på et af kommunens fire biblioteker.
Pjecen kommer med nogle anbefalinger til et fornuftigt hjemmeberedskab på tre døgn i forbindelse med eksempelvis voldsomme vejrhændelser og sabotage mod vigtig infrastruktur.